I øjeblikket skal arbejdsløse til samtale hver tredje måned på jobcentret, uanset hvor længe de har gået arbejdsløse.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) vil have skruet op for antallet af samtaler på de kommunale jobcentre, jo nærmere de arbejdsløse kommer på at falde ud af dagpengesystemet.

»Jo tættere kontakt jobcentrene har med de ledige, jo større chancer er der for, at de kan få ledige i arbejde. Jeg kunne godt forstille mig, at de ledige kom til samtale i jobcentret hver uge eller hver 14. dag, når de for eksempel er et halvt år fra at miste dagpengene«, siger direktør Henrik Bach Mortensen, DA, der ikke har lagt sig fast på en model.

LÆS OGSÅSF rækker hånden frem til Enhedslisten før finanslovsforhandlinger

Forslaget tager DA-direktøren med til det møde, beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har indkaldt til i morgen.

Mini-forhandling
Der er lagt op til en slags mini-trepartsforhandling mellem regering, arbejdsgivere og lønmodtagere om, hvad der kan gøres for, at tusindvis af arbejdsløse ikke mister deres understøttelse. Til nytår bliver dagpengeperioden nemlig sat ned fra fire til to år.

»Vi har et dynamisk arbejdsmarked, hvor der hver uge er mere end 10.000 jobåbninger. Det er folk, som skifter job, går på pension og så videre. Det gælder om at udnytte de åbninger, og det ville der være meget bedre muligheder for, hvis jobcentrene havde tættere kontakt til de ledige«, siger Henrik Bach Mortensen.

En arbejdsmarkedsforsker vurderer, at arbejdsgiverne har en pointe.

»I øjeblikket kører samtalerne meget regelorienteret, men det burde være behovsstyret, hvornår der bliver taget samtaler med de arbejdsløse«, siger professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.

LÆS OGSÅ Ændring af dagpengene kan skade regeringens langsigtede økonomiske plan

Omkring halvdelen af dem, der bliver arbejdsløse, finder arbejde inden for det første halve år, de går ledige, viser en analyse fra a-kassernes brancheorganisation, AK-Samvirke.

»Der skal skrues op for samtaler, når det er nødvendigt. Der er ingen grund til at vente, til de arbejdsløse er lige ved falde ud af dagpengesystemet. Vi ved, at selvværdet, selvtilliden og kvalifikationerne falder markant, når folk har været arbejdsløse i et halvt år, så det ville et godt tidspunkt at sætte ind. Det vil også være en god idé at rykke aktivering så langt frem som muligt«, siger Henning Jørgensen.

KL: Det er krise
I Kommunernes Landsforening (KL), der har ansvaret for jobcentrene, er man knap så imponerede over arbejdsgivernes forslag og peger på, at Danmark befinder sig i en krise med godt 164.000 arbejdsløse.

»Det lyder næsten, som om det er jobcentrene, der bærer ansvaret for arbejdsløsheden«, siger formand for KL, Erik Nielsen (S), der er borgmester i Rødovre.

Han vil ikke gå ind i en debat om enkeltforslag. »Det venter vi med, til vi har været til møde med ministeren«, siger Erik Nielsen.

LÆS OGSÅ Nødråb fra fagforeninger: Regeringen lader arbejdsløse i stikken

Der er i øvrigt vil uenighed om, hvor mange arbejdsløse der vil miste deres understøttelse til nytår, når dagpengeperioden bliver halveret fra fire til to år.

AK-Samvirke vurderer på baggrund af, hvor mange der på nuværende tidspunkt har været arbejdsløse i mere end to år, at godt 20.000 næste år vil miste dagpengene.

Omvendt vurderer DA, at tallet ligger et sted mellem 4.000 og 5.000. Arbejdsgiverne tager udgangspunkt i en rapport, som konsulentfirmaet Rambøll lavede for Københavns Kommune sidste år og bygger på tal fra 2010.

Her er vurderingen, at omkring 50 arbejdsløse om måneden – 650 på årsbasis – falder ud dagpengesystemet i København. Bliver det tal sat i forhold til hele landet, svarer det til, at 4.800 mister dagpengene næste år.

»Vi ved, at ledige, der er ved at miste dagpenge, søger mere intensivt efter arbejde, søger bredere og bliver mindre kræsne. Samtidig ved vi, at for eksempel slagterier, gartnerier, butikker og hoteller nogle steder i landet har svært ved at få danskere til at søge job hos dem. Her kunne en mere intensiv indsats fra jobcentrene hjælpe«, siger Henrik Bach Mortensen, der understreger, at ingen reelt ved, hvor tallet lander.

Frygt som motivation
I AK-Samvirke anerkender direktør Verner Sand Kirk, at arbejdsløse intensiverer jagten på et job, umiddelbart før de mister understøttelsen.

»Hvis ikke den effekt var der, ville mere end 30.000 miste dagpengene næste år. Vores bud lyder, at omkring en tredjedel af dem, som er i risikozonen, finder arbejde«, siger Verner Sand Kirk, der også har et bud på, hvorfor AK-Samvirkes tal er større end Rambølls.

LÆS OGSÅ Langtidsledig: »Vi kan ikke leve af min kones løn«

»Der er tale om gamle tal. Arbejdsløsheden har bidt sig fast, så derfor vil tallet formentlig blive en del større end Rambølls«, siger Verner Sand Kirk.

De økonomisk prognoser peger på, at arbejdsløsheden snarere vil stige end falde de kommende måneder.