»Hvad bliver det næste? Kost, motion, vægt?«.

De retoriske spørgsmål kommer fra formand for HK Kommunal Bodil Otto, efter at byrådet i Aarhus onsdag aften som landets første kommune vedtog en ny sundhedspolitik, som gør kommunen til en helt røgfri arbejdsplads.

Det betyder, at kommunens medarbejdere ikke må tage en smøg eller tænde piben i deres arbejdstid og heller ikke i betalte pauser – hverken indendørs eller udendørs.

Og HK-formanden, hvis medlemmer skal rette sig efter de nye rygeregler, er mildest talt ikke begejstret for politikken, som hun mener er formynderisk.

»Det handler ikke kun om sundhed. Det handler om, at man vil bestemme over folks liv, og at man kun vil have sunde mennesker ansat. Og så spørger jeg bare, hvem der vil ansætte alle de usunde?«.

FOA: Byrådet er gået for langt
Bodil Otto forudser, at der bliver en række fortolkningsspørgsmål – for hvem skal sørge for, at sosu-assistenten ikke ryger på vej mellem to borgere, eller at en HK’er ikke tager sig en smøg, når hun er på kursus, hvilket også er arbejdstid. Og hvad med en hjemmearbejdsplads?

Og så mener hun helt grundlæggende, at spørgsmålet om en rygepolitik ikke hører til på politikernes bord, men er noget, som skal vedtages i samarbejdsudvalgene, hvor både ledelse og medarbejdere er repræsenteret.

Og der er hun helt på linje med formand for FOA Dennis Kristensen.

Han mener også, at Aarhuspolitikerne er gået for langt.

»Jeg er tilhænger af røgfrie arbejdspladser, hvor borgere og ansatte ikke bliver udsat for passiv rygning. Men når kommunen blander sig i noget, som kun handler om borgerens sundhed, og så længe rygning er tilladt i det omkringliggende samfund, går politikerne ind og fører sundhedspolitik og gør sig til lovgiver. De sætter sig højere end Christiansborg, og ingen bør være højere end den lovgivende magt«, siger Dennis Christensen.

LÆS OGSÅOverlæge: Rygerne opfører sig usolidarisk

Han mener i øvrigt, at kommunalpolitikerne er godt i gang med at udvide den såkaldte ledelsesret, altså arbejdsgivernes ret til for eksempel at lede og fordele arbejdet eller til at fyre og hyre.

»Det er klart, at arbejdsgiveren har ledelsesret, men med den ny politik rager de ting ind i ledelsesretten, som bliver reguleret i lovgivningen, og vi må spørge helt principielt, hvor langt de må gå«.

Drikker heller ikke længere
Og der har FOA-lederen faktisk en pointe, mener arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen.

»Normalt har rygepolitikker været en del af en samarbejdstale, og man kan sige, at Aarhus Kommune fortolker de instruktionsbeføjelser, ledelsesretten giver dem, ret vidt«, siger Flemming Ibsen, som er professor ved Aalborg Universitet.

Ifølge forskeren kunne de faglige organisationer anlægge en sag ved arbejdsretten for en gang for alle at få afklaret, hvor langt en arbejdsgiver kan gå. Han spår også, at vi ser flere lignende sager fremover.

»Det er den vej, vi går, og jeg tror, at det bliver accepteret af befolkningen, at ligesom man ikke længere drikker på arbejdspladsen, ryger man ikke. Det er et signal, en arbejdsplads eller en kommune sender, og de kan benytte sig af, at de har medvind holdningsmæssigt«.

Og ifølge en undersøgelse, Kommunernes Landsforening (KL) foretog i foråret, er flere kommuner på samme vej som Aarhus.

I undersøgelsen, hvor 69 kommuner svarede, angav 8 kommuner, at de har en politik om, at kommunens matrikler er røgfrie – altså at der ikke må ryges hverken indendørs eller udendørs på kommunens område i arbejdstiden. Yderlige 4 kommuner angav, at de planlægger lignende regler. Det er altså kommuner, som har valgt en mere restriktiv rygepolitik, end lovgivningen kræver.

Odense langt fremme med forbud
Odense Kommune er en af de kommuner, der siden 2007 har haft en politik om at være en røgfri arbejdsplads, hvor medarbejderne selv må betale for den tid, de ryger. Rygepolitikken siger helt simpelt, at rygepauser er »selvfinansierede«.

Det betyder konkret, at man skal flekse ud, når man skal ryge. De steder, hvor det ikke er muligt at flekse – for eksempel i daginstitutioner – skal der findes en lokal løsning på, hvordan man kan ryge i pauser, man selv betaler.

LÆS ARTIKELRygelov gør pædagoger til pattebørn

Ifølge rygepolitikken må der gerne ryges udendørs, men mange steder har man alligevel lokalt besluttet, at der ikke må ryges på matriklen, forklarer sundhedskonsulent i Odense Kommune Stine Sommer.

»Det har været overvejet, om man kan forbyde rygning, når en medarbejder transporterer sig fra A til B, men her har kommunens juridiske afdeling frarådet det, da de ikke mener, at man kan forbyde rygning i det offentlige rum. Til gengæld er der rygeforbud i alle kommunens køretøjer«.

Stine Sommer mener, at kommunen med sin rygepolitik og de anbefalinger, der følger med, har sendt et klart signal om, at man ikke ønsker rygning.

Nogle beslutninger er så truffet centralt, mens andre er lagt ud til de lokale arbejdspladsers afdelingsudvalg, hvor både ledelse og medarbejdere er repræsenteret.

Som det seneste har Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune selv vedtaget, at der ikke må ryges på kommunens matrikler per 1. september. Det er en forvaltning med cirka 5.000 medarbejdere, blandt andet hele sosu-området.

»Der har været mange gratis rygestoptilbud, som har understøttet intentionen om røgfri arbejdstid. Det har måske medført, at der har været begrænset modstand mod rygepolitikken og de skærpede anbefalinger«, mener Stine Sommer.

Aarhus Kommune mener modsat Odense ikke, at det er ulovligt at forbyde rygning i det offentlige rum, som kommunens nye rygepolitik dikterer.