Tusindvis af bakker i det danske landskab er ikke naturlige.

Det er bjerge af affald, skabt i de årtier, hvor private og virksomheder frit kunne dumpe kemikalier og andet affald i naturen - og efterfølgende har myndighederne bare smidt jord ovenpå.

Hidtil har man blot ladet lossepladserne ligge, hvis de skadelige stoffer på dem blot truede åer og søer, og ikke menneskers sundhed eller drikkevand. Men EU’s skrappe miljøregler medfører, at Danmark nu bliver nødt til at rydde op på de værste af dem.

Det fastslår eksperter i forurening og miljøret.

Lossepladser ikke sikret med membran
»Problemet er, at der siver kemikalier, organisk stof, ammonium og jern til vandløb fra mange af de gamle lossepladser, der ikke blev sikret med membran under. Ammonium er direkte giftigt for fisk, og også andre af stofferne kan forringe vandkvaliteten, da de ligesom ammonium bruger ilten«, forklarer Poul L. Bjerg, professor i miljøgeokemi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Der findes ingen officiel kortlægning af problemet med det såkaldte overfladevand.

Mindst 50 lossepladser kræver indgreb
Ugemagasinet Ingeniøren har her i sommer beregnet, at der kan sive forurening ud i vandmiljøet fra mere end 500 danske lossepladser.

Poul L. Bjerg vurderer over for Politiken på basis af tidligere undersøgelser på enkelte af pladserne, at der på mindst 50 af dem ryger så mange skadelige stoffer ud, at det er nødvendigt med en eller form for indgreb.

»Det er væsentligt, at man nu - bedre sent end aldrig - får identificeret de kritiske lossepladser«, mener professoren.

Vandplaner skærper problemet
En oprydning nødvendiggøres tillige af krav fra EU. Ligger lossepladsen i eller tæt ved de såkaldte Natura 2000-områder, har Danmark i flere år haft en forpligtelse til at rydde op. Og siver forureningen ud i en af de åer eller søer, der er omfattet af de nye vandplaner, skal der også ryddes op.

»Natura 2000-reglerne og det indhold, som miljøministeren har valgt i vandplanerne ved gennemførelse af EU’s vandrammedirektiv, betyder, at myndighederne i mange tilfælde har en umiddelbar pligt til at gøre noget ved udsivning fra gamle lossepladser«, siger Peter Pagh, professor i miljøret på Københavns Universitet.

Professor i miljøret på Aarhus Universitet, Ellen Margrethe Basse, er enig:

»Vandrammedirektivet medfører en pligt for de danske myndigheder til at iværksætte foranstaltninger, der forebygger en udsivning af farlige stoffer fra lossepladser, hvis udsivningen vil medføre en væsentlig forringelse af vandkvaliteten. Det gælder især, hvis forureningen har betydning for de arter, der er beskyttet af reglerne om Natura 2000-områder«, siger hun.

Ledt efter løsning i fem år
Politiken afdækkede tidligere på sommeren problemet med de ukendte forureninger på gamle giftgrunde under tidligere industrifabrikker, der truer drikkevandet. Forureningerne på lossepladser truer typisk ’kun’ nærliggende åer og andet vandmiljø, men de er langt sværere at få hold på, fordi det ikke er registreret, hvad der er smidt på pladserne.

De danske myndigheder har i mere end fem år været klar over, at der er et potentielt problem med EU-retten. Lige siden Connie Hedegaard (K) var miljøminister, har Miljøstyrelsen arbejdet med en ændring af jordforureningsloven, så der ikke kun skulle ryddes op, når der var akut fare for menneskers sundhed eller for drikkevandet, men også når vandmiljøet blev påvirket negativt.

Svært at sætte beløb på oprydning
Der er dog endnu ikke fundet en løsning. Det skyldes ikke mindst, at staten meget nødig vil bevilge flere penge til regionerne, der har ansvaret for denne form for jordforurening – men som i dag ikke har pengene til dem.

En oprydning er meget svær at sætte beløb på, fordi det afhænger af målet, men ifølge DTU koster det formentlig omkring 3-5 millioner kroner per losseplads, hvis man nøjes med at indkapsle skidtet. Og 10 millioner kroner i etablering og en halv million årligt, hvis man laver drænboringer og renser vandet nogenlunde, inden det ledes ud i vandløbet.

Under alle omstændigheder skal man ifølge juraeksperterne nu tage fat på at løse problemet, ellers risikerer Danmark en EU-sag.

EL kræver lov ændret
Enhedslistens miljøordfører Per Clausen siger, at han vil kræve tre ting af miljøministeren:

»For det første skal jordforureningsloven ændres i dette folketingsår, sådan at der også skal ryddes op, når der er fare for grundvandet. For det andet skal der gennemføres en registrering af de farlige lossepladser, og for det tredje skal der som følge heraf afsættes flere penge til oprydning. Det sidste krav vil vi også rejse ved finanslovsforhandlingerne«, siger Clausen

Minister undersøger sagen
Miljøminister Ida Auken (SF) lover at finde en løsning: »Men jordforurening hører jo under regionerne, og regionerne får i forvejen 400 millioner kroner til opgaven – hvert år. Det er rigtig mange penge, ikke mindst i denne tid«.

Men denne type jordforurening med overfladevand var jo ikke rigtig inde i overvejelserne, da man fastlagde regionernes budgetter. Er det ikke tid til at genoverveje?

»Vi har hørt, at regionerne har et ønske om også at få gjort noget ved de værste forureninger med overfladevand, og vi kigger i øjeblikket på, om vi kan få det ind i lovgivningen, og om vi kan styrke regionernes indsats på området. Men igen må jeg sige, at det er et utrolig dyrt område, og det er vigtigt at prioritere helt rigtigt, hvor der skal oprenses, og hvor der skal inddæmmes og så videre«, siger Auken.