Den 14. juni i år døde en 40-årig kvinde på et psykiatrisk bosted i Københavns Nordvestkvarter, uden at hun havde været fysisk syg.

Kvinden var i årevis blevet behandlet med antipsykotisk og beroligende medicin i et omfang, som stred imod både Sundhedsstyrelsens og Region Hovedstadens vejledninger.

Godt en måned før dødsfaldet havde kvinden været indlagt på psykiatrisk afdeling på Bispebjerg, hvor blodprøver havde vist, at hun havde medicinindhold i blodet, der gik ud over de fastsatte grænser. Alligevel blev der ikke grebet ind.

Ingen fysiske forklaringer på dødsfald
Efter dødsfaldet måtte lægerne på Retsmedicinsk Institut konstatere, at de ikke kunne finde nogen fysiske forklaringer.

Kvindens psykiater siger, at han ikke kan forklare dødsfaldet, men han mener, at det er »mest sandsynligt«, at kvinden døde af hjertestop på grund af medicinen.

»Jeg anser det for at være absolut sandsynligt, når man tænker på, hvor meget medicin hun fik«, siger psykiateren Mogens Undén. Han forsøgte, siger han, at nedtrappe kvinden, men doserne blev sat op igen, når hun blev indlagt.

En ny undersøgelse, der er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology, viser, at dødeligheden blandt psykiatriske patienter er mere end ti gange så høj som blandt danskere uden psykisk sygdom.

Og de patienter, der bor på psykiatriske bosteder, har en betydelig højere dødelighed end andre psykiatriske patienter. For beboere mellem 31 og 64 år er der en overdødelighed på 33 procent for mænd og 43 procent for kvinder i forhold til andre psykiatriske patienter.

»Det kan være, fordi det er de mest syge patienter, men det kan også være på grund af medicinen«, siger artiklens førsteforfatter, professor Merete Nordentoft, der er overlæge på Psykiatrisk Center København.

»Man står i et dilemma. Vi ved, at der er bivirkninger ved de stoffer, og at det er ikke ufarligt at få den medicin. Men det er også meget syge mennesker, som man gerne vil hjælpe«.

Dødsfald på psykiatriske bosteder
Undersøgelser har vist, at patienter, der behandles med flere antipsykotiske midler eller med antipsykotisk medicin og nervemedicin – benzodiazepiner – på samme tid, har øget risiko for at dø.

Efter en række dødsfald på psykiatriske bosteder skærpede Sundhedsstyrelsen i 2006 retningslinjerne for medicinering af psykiatriske patienter. Brug af flere antipsykotiske midler til patienterne »bør undgås«, og samtidig behandling med nervemedicin frarådes.

Det har fået anvendelsen af medicinen til at falde. Men seks år efter at styrelsen udsendte de skærpede vejledninger, er det stadig omkring 40 procent af de psykiatriske patienter, der behandles med flere end et antipsykotisk middel eller antipsykotisk medicin og nervemedicin samtidig, viser nye tal fra Den Nationale Skizofrenidatabase.

For seks år siden, før Sundhedsstyrelsen udsendte de skærpede vejledninger, var tallet knap 50 procent.

Sundhedsstyrelsens tilsynschef Anne Mette Dons siger, at det »er ikke godt nok«, og at andelen bør bringes ned i nærheden af 15 procent af patienterne, som eksperter anslår kan have brug for mere end et middel.

»Vi kan se, at der er en større risiko for patienterne, jo flere midler man kombinerer«, siger Anne Mette Dons.

40-årig døde
Den 40-årige kvinde, der døde i København, fik to antipsykotiske midler, nervemedicin – et benzodiazepin – antidepressiv medicin og et epilepsimiddel i en kombination, som Region Hovedstaden og Sundhedsstyrelsen direkte advarer mod.

Og medicinen blev givet i højere dosis end anbefalet.

I et notat til regionens psykiatriudvalg skriver Region Hovedstaden, at der foregår en »uhensigtsmæssig behandling« med flere typer medicin, især i den ambulante behandling.