Den store politiaktion mod rockergrupperne Hells Angels og Bandidos er et udtryk for en ny opsøgende og proaktiv strategi hos politiet.

Det vurderer Michael Hviid Jacobsen fra Aalborg Universitet, hvor han er professor i sociologi med særligt fokus på bandekriminalitet.

»Politiet ønsker at foregribe situationer, som muligvis kan opstå«, siger Michael Hviid Jacobsen.

Lært af tidligere rockerkrige
Han peger på, at andre grupperinger også har fået politiets nye strategi at føle. De seneste dage har politiet blandt andet anholdt 14 venstreekstremister for politisk motiveret hærværk i København og otte herboende kurdere, der mistænkes for at finansiere terror.

Og i går eftermiddag ransagede store styrker af betjente 17 rockerborge på Sjælland og Lolland-Falster i en aktion, hvor over 100 rockere blev tilbageholdt.

Ifølge politiet er forholdet mellem Hells Angels og Bandidos på det seneste blevet forværret, og med aktionen ønskede politiet at sende et klart signal til rockerne om, at politiet ikke vil tolerere en yderligere optrapning mellem rockerne.

LÆS OGSÅBundter af rockere sat på fri fod

Michael Hviid Jacobsen mener, at den offensive strategi fra politiets side også er et udtryk for, at politiet har erkendt, at ordensmagten ikke var tilstrækkeligt oppe på dupperne under såvel den store nordiske rockerkrig i 1990'erne og rockerkrigen herhjemme fra 2008-2010.

Professor.  Michael Hviid Jacobsen mener, at politiet har lært meget af tidligere opgør mellem rockere og bander. Foto: PR.

»Jeg tror, at politiet har følt og efterfølgende også vurderet, at man kom lidt baglæns ind i alt det, der skete. Politiets handlinger i går vidner om, at det ikke ønsker at blive taget med bukserne nede igen«, siger Michael Hviid Jacobsen.

LÆS OGSÅTopfigur fra Bandidos: Der bliver aldrig sådan en krig, som der har været engang

Spørgsmålet er så, om der er hold i politiets frygt for, at en ny rockerkrig er under opsejling.

Michael Hviid Jacobsen mener, at den risiko altid er til stede.

»Naturligvis kan der komme en ny bandekrig«, siger han og peger på, at det aldrig er til at vide, hvad enkeltpersoner eller enkelte fraktioner i de kriminelle miljøer kan finde på at foretage sig uanset, hvor fintmasket en overvågning politiet har.

»Vi ved, at tændingsniveauet er så højt, at der skal ikke ret meget til, før krudttønden eksploderer. Så når jeg siger, at der naturligvis kan komme en ny bandekrig, er det derfor. Det skal aldrig afvises. Om den kommer, er fuldstændig umuligt at forudsige«, siger Michael Hviid Jacobsen.

For lidt eller for meget pres
Han peger samtidig på, at politiet altid står i et dilemma, når det handler om, hvor meget tryk, der skal lægges på de kriminelle miljøer.

De kan også stresses så meget, at det får uheldige bivirkninger i form af eksempelvis en eskalering af en konflikt.

»Det er altid et catch-22. Hvis ikke politiet foretager sig noget, vil de blive anklaget for at lade stå til og ikke være på forkant med udvikling, men hvis de gør for meget, vil det også være et problem«, siger Michael Hviid Jacobsen.

»Politiet har tilsyneladende valgt at sige, lad os hellere komme hurtigt ud i miljøerne fremfor at sidde og vente på, at der sker noget«, siger Michael Hviid Jacobsen.

LÆS OGSÅBandidos-rocker drøner ind i bil nær HA-klubhus

Han understreger, at han ikke har noget specifikt kendskab til de interne forhold i rockermiljøerne.

»Men heldigvis kan det aflæses ret let ud fra de reaktionsmønstre, der bliver kendt af offentligheden, hvor vi ser den samme spiral stort set hver gang«.

»Det begynder med en lokal fejde mellem forskellige grupperinger, der kan skyldes personrelaterede forhold eller kampen om forskellige typer markedsandele. Og den eskalerer så i løbet af meget få dage til at brede sig til mere nationale problemstillinger«, siger Michael Hviid Jacobsen.