Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 6. okt. 2012 KL. 23.36

Store fragtskibe tier om farlig eller giftig last

120 gange hver måned opdager danske myndigheder skibe, der blæser på FN-regler.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Politiken undersøger

Truede kyster
Mængden af skibe med giftige olier og kemikalier gennem snævre danske stræder vokser eksplosivt, og risikoen for ulykker med olieudslip er øget. Men det danske beredskab er hullet. Politiken undersøger risikoen.

De kan have tonsvis af giftige kemikalier eller tung råolie om bord. Alligevel undlader adskillige skibe og rederier at oplyse myndighederne om, at de sejler med såkaldt farligt gods, der dækker over en lang række sundheds- eller miljøskadelige stoffer.

Det er ellers et ufravigeligt krav fra FN’s maritime organisation IMO, at større skibe skal registrere eventuel farlig last i den særlige webdatabase SafeSeaNet, før skibet sejler fra havn.

LÆS OGSÅDanmark er sårbar - stor risiko for alvorlige olieulykker

Men i gennemsnit 120 gange hver måned afsløres et skib i at sejle med farligt gods gennem Øresund uden at have tastet oplysningerne ind.

»Kravet er indført for at højne sikkerheden og imødegå miljøkatastrofer. Kommer der først et stort olieudslip i Øresund, kan det jo få uoverskuelige konsekvenser. Derfor skal myndighederne i tilfælde af en ulykke hurtigt kunne finde oplysninger om skibet i databasen, så man kan sætte korrekt og hurtigt ind over for forureningen«, siger Per Bæk Hansen, chef for VTS Øresund, der overvåger og servicerer skibstrafikken i Øresund.

Operatører er overraskede
Operatørerne VTS Øresund opdager typisk skibenes forglemmelse, når de er i radiokontakt med besætningen, før de store fragtskibe sejler ind i Øresund.

LÆS ARTIKELOlieudslip faldet drastisk

»Siden sidste efterår har vi spurgt skibene, om de har farligt gods om bord. Og her svarer en del altså bekræftende, selv om de ikke har oplyst om det. Vi er egentlig lidt overraskede over, at antallet er så højt. Vi fortæller dem naturligvis, at de skal registrere korrekt, men ellers kan vi ikke foretage os noget over for besætningen eller rederiet«, siger Per Bæk Hansen.

Antallet af undladelser svinger, men ligger på omkring 90-150 om måneden. Det svarer til knap 5 procent af alle skibspassager gennem Øresund.

Lignende statistik laves ikke for Storebælt, selv om reglerne også gælder hér.

Havbiolog: Det er op ad bakke
»Det her fortæller mig jo, at det er op ad bakke med at forbedre sikkerheden«, lyder reaktionen fra havbiolog i Danmarks Naturfredningsforening Henning Mørk Jørgensen.

LÆS OGSÅSøværnet overvåger olieudslip i Nordsøen

Han drager en parallel til Politikens historie søndag om, at en del store skibe blæser på anbefalingen om at tage lods gennem de danske stræder:

»Der er tilsyneladende en mindre restgruppe af rederier, der opfører sig, som om de er ligeglade med sikkerheden og miljøet. Det er trist, for det er afgørende for indsatsen mod udslip af olie og kemikalier, at myndighederne ved præcis, hvad der er om bord på de forulykkede skibe«, siger Henning Mørk Jørgensen, der roser VTS Øresund for trods alt at skabe klarhed over omfanget.

Oprettet efter katastrofer
SafeSeaNet er udviklet af den europæiske maritime sikkerhedsorganisation Emsa som reaktion på oliekatastroferne med tankskibene ’Erika’ og ’Prestige’ ud for fransk og spansk kyst i henholdsvis 1999 og 2002.

Ulykkerne afdækkede et massivt behov hos myndighederne i EU for hurtigt at kunne fremskaffe pålidelige oplysninger om blandt andet skibenes last af farligt gods og antallet af ombordværende.

LÆS OGSÅFølg skibstrafikken live

Sådanne informationer er vitale for rednings- og oprydningsarbejdet efter en ulykke med eksempelvis olieudslip.

»Vi ved selvsagt ikke, hvorfor skibene ikke registrerer deres farlige gods. Min personlige vurdering er, at det muligvis er noget, man fravælger for at spare tid og penge. Det øger jo den administrative byrde for rederierne og kaptajnerne«, siger Per Bæk Hansen fra VTS Øresund.

Antallet af transporter med kemikalier er eksplorderet
Som Politiken kunne afsløre for nylig, er omfanget af transporter med olier og kemikalier ud og ind af Østersøen eksploderet siden årtusindeskiftet.

Omkring 30 gange i døgnet anslås det, at et skib med enten råolie, olieprodukter som diesel eller benzin eller kemikalier som tjære eller toluen sejler gennem Øresund eller Storebælt. Dertil kommer ugentlige transporter med radioaktivt materiale.

Frem mod 2020 ventes omfanget at stige støt, mens skibene ligeledes gradvist vil blive større.

Kommunikationschef Louis Baumard i den europæiske maritime sikkerhedsorganisation Emsa i Lissabon vil ikke kommentere, at skibene ikke overholder reglen. I en mail siger han:

»Vi har ikke undersøgt, om dataene vedrørende farligt gods i SafeSeaNet er korrekte. Men hvis et medlemsland ønsker, at vi ser nærmere på kvaliteten af databasen, vil vi selvfølgelig tage emnet op og arbejde sammen med medlemsstaten om de«.