Det er ikke kun i Danmark, at uligheden er blevet større siden midten af 1980’erne. Udviklingen har ramt bredt i hele den vestlige verden. Den har medført, at de rigeste 10 procent af indbyggerne i de udviklede lande i dag tjener omkring ni gange så meget, som de fattigste 10 procent.

Det viser beregninger foretaget af den økonomiske samarbejdsorganisation OECD.

»Uligheden er øget i de sidste 20 til 30 år. Det er en udvikling, der ikke kun har fundet sted i de lande, som traditionelt forbindes med høj ulighed, men også i traditionelt mere lige lande, inklusive Danmark«, siger økonom i OECD Wen-Hao Chen, der sidste år var med til at skrive mammutrapporten ’Divided we stand. Why inequality keeps rising’.

Uligheden vokser
OECD’s tal levner da heller ingen tvivl om udviklingen.

For de 22 lande, hvor der er data fra tilbage til midten af 1980’erne, er uligheden vokset i 17 lande målt på Ginikoefficienten, der er et bredt anerkendt mål for udviklingen i ulighed.

Målt på forskellen i indkomster blandt de rigeste og de fattigste er udviklingen endnu tydeligere og let forståelig.

I de mest ulige lande som Chile og Mexico tjener de rigeste 10 procent af befolkningen i dag 25 gange mere end de fattigste 10 procent, mens de rigeste 10 procent i USA kan tage 14 gange så meget med hjem som deres fattige landmænd.

Selv i Tyskland, Danmark og Sverige er forskellen betragtelig. Set under et tjener de rigeste i dag seks gange mere end de fattigste i de tre lande.

LÆS MEREOverklassen øger gabet til de fattige

Den voksende ulighed er ifølge Wen-Hao Chen bekymrende, fordi den kan føre til politisk ustabilitet, sociale uroligheder og mindske den økonomiske vækst.

»Traditionelt har opfattelsen været, at du måtte acceptere øget ulighed, hvis du vil have økonomisk vækst. Men meget tyder på, at det forholder sig stik modsat. Øget ulighed kan skade den økonomiske vækst«, siger han.

Wen-Hao Chen tilføjer, at det især er en lære, som de må gøre sig i de angelsaksiske lande, hvor holdningen i mange år har været, at ulighed ikke er et problem, blot du har social mobilitet, som gør det muligt for selv de fattigste at stige til tops.

»Forskning viser, at ulighed ikke skaber social mobilitet. Tværtimod er der en stærk sammenhæng mellem stor ulighed og lav social mobilitet«, siger Wen-Hao Chen.

Overraskende nok meldte det britiske tidsskrift The Economist, der ikke almindeligvis går på barrikaderne for mere lighed, sig i lørdags også klar til kamp mod den voksende ulighed.

Ineffektiv og skadelig
I lederen skrev Economist, at »uligheden har nået et stadie, hvor det kan være ineffektivt og skade den økonomiske vækst«.

Samtidig opfordrede tidsskriftet til, at de rigeste lande bekæmper uligheden ved at eliminere fradrag, der primært kommer de rigeste til gavn. Og - som et vink til den danske debat - at hente flere skatteindtægter ved eksempelvis at sætte ejendomsskatterne op.

Men selvfølgelig er der enorme forskelle på, hvordan uligheden har udviklet sig.

Ifølge The Economist er uligheden det største problem i fremadstormende økonomier i Kina, Indien og Rusland, hvor erhvervsfolk med politisk tæft og forbindelser tilraner sig enorme summer. Vel at mærke uden at der skabes nævneværdige værdier for samfundet.

Opråb til danske politikere
Helt anderledes er situationen i Danmark, hvor uligheden godt nok er vokset, men der stadig er milevidt til situationen i mange andre lande.

Alligevel opfordrer Wen-Hao Chen til, at de danske politikere tager udviklingen alvorligt.

»Hvis du sammenligner Danmark med andre lande, er der ingen tvivl om, at Danmark er noget nær perfekt. Men hvis du i stedet sammenligner med, hvordan situationen var tidligere, vil du se en alarmerende udvikling, der fortjener mere opmærksomhed«, siger han.

DEBATHer er det nye danske klassesamfund

At Danmark ligesom de fleste andre lande har udviklet sig i en mere ulige retning, mener Wen-Hao Chen primært har to forklaringer.

For det første er omfordelingen via skattesystemet ikke nær så stor som tidligere. For det andet har den omfordeling, der sker via eksempelvis skole- og sundhedsvæsnet, en aftagende betydning.

»Det er en udvikling, som de danske politikere bør have øje for«, siger Wen-Hao Chen.

Resultat af globaliseringen
Cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den borgerlige tænketank Cepos mener, at de voksende indkomstforskelle er et resultat af globalisering.

Specialister og topledere har fået hele verden som arbejdsplads med tilhørende løft i lønningerne.

At udviklingen går i den retning, begræder han ikke.

»Jeg betragter det ikke som et problem, at mennesker, der er i stand til at skabe rigtig meget værdi og udvikler produkter, som vi alle er glade for, bliver rigere. Det ser jeg som et fremskridt. Det afgørende er, at vi også tager os godt af de svageste. Og det gør vi i Danmark«, siger Mads Lundby Hansen.