»Hej perkerbetjent«.

Sådan hilses nydanske betjente ikke kun, når de er på arbejde i samfundets mere udsatte områder, men også blandt etnisk danske kollegaer, når de møder ind på politistationen.

Det fremgår af en rapport fra Institut for Menneskerettigheder, IMR, som i samarbejde med Rigspolitiet har undersøgt, hvordan det står til med den etniske ligestilling i politiet. Rapporten viser, at selv om de fleste politibetjente sætter pris på det hårde frisprog i korpsets interne jargon, støder omgangsformen nogle.

»Når der i politiet bliver talt med brug af ?perkerrelaterede? begreber og også med ordet perkerbetjent, kan betjente med minoritetsbaggrund opleve det som manglende respekt og anerkendelse fra kollegaerne«, siger specialkonsulent Line Vikkelsø, der har gennemført undersøgelsen for IMR.

Uopmærksomhed - ikke ond vilje
Hun påpeger dog, at politiets jargon snarere er udtryk for uopmærksomhed end ond vilje. Men resultatet er det samme: »Mit indtryk er, at det er et problem. Mange bliver faktisk berørt af det, og det er ikke med til at gøre det mere spændende at være i politiet. Snarere tværtom«.

HR-chef i Rigspolitiet Anne Erlandsen anerkender rapporten og kalder eksemplerne i den for »ikke acceptable«.

»Vi mener, det giver mening at arbejde videre med den. Der er behov for, at vi alle tænker over sprogbrugen i det daglige og sætter nogle grænser«, siger Erlandsen.

Minoritetsbetjente er pressede i forvejen
Den bramfri tone, som kan »tangere chikane i retlig forstand«, bør politiledelsen gribe ind over for, siger John Andersen, professor i sociologi på Roskilde Universitet med speciale i beskæftigelsespolitik og ligestilling.

»Det er vigtigt at få det her op til overfladen, og at politiet som koncern arbejder bevidst med det. Både på grund af politiets legitimitet som institution, men også for ikke at komme til at virke attraktivt over for profiler, som kunne være tiltrukket af den omgangsform«, siger han.

Den nye undersøgelse bygger på interview med 36 betjente gennemført inden for det seneste år. Minoritetsbetjentene fortæller, at de i forvejen er pressede, når de er på opgave blandt borgere af anden etnisk herkomst end dansk, som blandt andet kalder dem »forrædere«.

Nyt etisk kodeks på vej
I 2011 udgjorde betjente med etnisk minoritetsbaggrund 1,4 procent af korpsets i alt 10.700 betjente ? mod næsten 10 procent af befolkningen generelt.

IMR-rapporten munder ud i syv anbefalinger til Rigspolitiets ledelse. For eksempel bør politiet gøre noget ved de talemåder i den interne jargon, som virker krænkende. Politiet bør også gøre undervisning i ligebehandling og chikanebestemmelserne til en del af lederuddannelsen. Og politiet skal øge rekrutteringen af minoritetsbetjente og sikre alle lige behandling ved forfremmelser.

Rigspolitiet har et nye etisk kodeks på trapperne, som medarbejdere fremover vil få udleveret, og som sandsynligvis også kommer til at indeholde nogle retningslinjer for god omgangstone.

Også formanden for Politiforbundet, Peter Ibsen, tager pænt imod rapporten.

»Vi kan være hårde ved hinanden, men vi skal ikke mobbe hinanden, og hvis nogle af anden etnisk herkomst oplever det her som et problem, er det et problem for os alle«, siger han.