Hvis du skal ud at køre i aften- eller nattetimerne, så er det med at være forsigtig. DMI melder om risiko for lokale spejlglatte veje.
»I Jylland kan temperaturen nå ned på et par graders frost i nat. Med de våde overflader, der er nu efter regnen, så stiger risikoen for frysende våde vejbaner markant«, siger meteorolog Thyge Rasmussen, DMI.

























