Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Finanslov: Nørrebro tilgiver Johanne

De enhedslistevælgere, Politiken har talt med i en af partiets højborge, er ærgerlige, men ikke sure over den røde aftale om finansloven.

Gem til liste

Enhedslisten

Stemmeandel
Enhedslisten fik 6,7 procent af stemmerne ved folketingsvalget i 2011.

Ifølge en måling fra Gallup 9. november 2012 står partiet til 8,7 procent af stemmerne.

I Nørrebrokredsen fik Enheds- listen 27,6 procent af stemmerne ved folketingsvalget i 2011.

På Blågårds Plads på Nørrebro i København står en barnevogn, hvis knaldrøde farve matcher det mest populære parti i området.

Pladsen ligger i hjertet af Enhedslistens bagland. Her begynder Politiken en temperaturmåling på opbakningen til den finanslovsaftale, som Enhedslisten søndag indgik med regeringen, og som støttepartiet selv kalder for ikke god nok.

Det samme siger en række af partiets vælgere, som Politiken har talt med, men de har forståelse for, at indflydelse kræver kompromiser.

LÆS OGSÅSF roser Enhedslistens forhandlere: De har udvist stor ansvarlighed

Den røde barnevogn tilhører Sara Dybris, som med en skummåtte og sin snart fire måneder gamle datter Polly er på vej hjem fra efterfødselsyoga.

Hun er på barselsorlov fra sit arbejde som adjunkt i britisk og irsk historie ved Aarhus Universitet. Hun bor i bydelen og er medlem af Enhedslisten.

Må være villige til at gå på kompromis
Ligesom sit parti er hun heller ikke glad for aftalen, som hun sammenligner med at tisse i bukserne, fordi den blot udskyder problemerne med de dagpengemodtagere, som står til at falde ud af dagpengesystemet.

Ellers var det blevet med den anden side, og det var nok blevet værre

Søren Halling, Nørrebro

Hun er dog glad for, at partiet bliver en del af aftalen i modsætning til skatteaftalen, som regeringen i sommer indgik med Venstre og Konservative.

»Jeg synes ikke, det er en fed aftale, de har indgået, men jeg har svært ved at se, at den var blevet bedre af, at de havde holdt sig udenfor og Venstre havde lavet den. Så havde Enhedslisten stået udenfor to gange, og muligvis var det blevet endnu sværere at komme med i forhandlingerne en anden gang, fordi de ikke ligner et realistisk alternativ, hvis de aldrig er villige til at gå på kompromis«, siger Sara Dybris.

LÆS OGSÅFlertal af danskerne ville hellere have haft en blå finanslov

Hun mener, at ultimative krav er »generelt idiotiske« i politik og, at man bør være indstillet på, at der skal hugges en hæl og klippes en tå.

Det vækker genklang i Ravnsborggade ikke langt derfra, hvor 61-årige Søren Halling har haft sin butik med brugte lamper og møbler i 20 år.

Han stemte på Enhedslisten ved seneste valg, fordi han synes, at SF er for langt til højre. I hans øjne er finanslovsaftalen ikke noget at prale af, men den har i det mindste sikret, at der ikke bliver indgået en aftale med Venstre.

»Man må regne med, at de har vurderet, at det var det, vi fik mest ud af. Ellers var det blevet med den anden side, og det var nok blevet værre«, siger Søren Halling.

Sætter pris på ærlighed
Sådan tænkes der også bag disken i Folkets Hus’ café ved Folkets Park. Her står Maria Pagels på 36 år. Når hun ikke skænker kaffe eller øl, er hun kommunikationsmedarbejder i Solhvervfonden.

Hun mener, at Enhedslisten har kæmpet bravt og ser det som noget positivt, at partiet står ved, at aftalen ikke er ideel.

»Jeg sætter pris på, at man melder ærligt ud og siger: Det var, hvad vi kunne opnå under de givne omstændigheder, og jeg synes, de har forsøgt at forklare de forbedringer, de trods alt har sikret«, siger Maria Pagels.

LÆS OGSÅOprøret breder sig i Enhedslisten

På den anden side af bardisken sidder 30-årige Marie Jonassen og læser lektier til sin eksamen på studiet folkesundhedsvidenskab. Hun stemmer ligeledes på Enhedslisten og ser aftalen som en opfordring til befolkningen og organisationer om at lægge pres på regeringen.

»Det her er bare første skridt på vejen til at skabe et folkeligt pres; det synes jeg også har været godt kommunikeret ud«, siger hun.

De andre røde partier har svigtet
Et andet sted på Nørrebro, hvor der bliver drukket kaffe og stemt på Enhedslisten, er på cafeen Laundromat i Elmegade.

Kaffen er købt af 22-årige Rasmus Mortensen, som mødes med to studiekammerater inden dagens undervisning på medicinstudiet på Panum Instituttet.

LÆS OGSÅMåling: Enhedslisten går tilbage

Han så gerne, at Enhedslisten beholdt sin rolle som et protestparti, der siger: Hertil og ikke længere. Dog ikke hvis prisen er, at regeringen indgår en finanslov med Venstre; derfor får finanslovsaftalen ikke ham til at sætte kryds ved et andet parti til næste valg.

»Hvis vi skal have nogen, der taler de svages sag i samfundet, er det Enhedslisten. Der synes jeg, at alle de andre røde partier har svigtet«, siger Rasmus Mortensen.

»Take it easy«
I Korsgade bakker 53-årige Jens Diederichsen også op om, at et alternativ med Venstre ville have været værre.

Han har været medlem af Enhedslisten i omkring tre år og minder om, at politik er det muliges kunst.

LÆS OGSÅEnhedslisten er ikke et demokratisk parti.

Han maner til besindighed og mener ikke, at den indgåede finanslov bør resultere i ændringer i partiets hovedbestyrelse, som også godkendte aftalen.

»Nej, take it easy, Jorden er jo ikke gået under endnu«, siger han.

PolitikenPlus
  • Havebog Foråret 2014 udkommer ?Design din have med højbede?, af Nina Ewald. Det er den første bog på det danske marked om dette emne. ?Jeg er vild med højbede, og min egen have rummer adskillige af slagsen?.

    Pluspris 245 kr. Alm. pris 289 kr. Køb
  • Tillidskassen Kassen består af blandede spanske og sydafrikanske kvalitetsvine med både luksusvine, en række gode vine i mellemprisklassen samt dagligvine. Der er min. 9 rødevine og max. to ens vine i kassen.

    Pluspris 1.000 kr. Alm. pris 1.480 kr. Køb
  • Forårsjakke til ham Halifax er en jakke med karakter, tydeligt inspireret af moden i de Skandinaviske hovedstæder med de populære lodrette kviltede syninger,

    Pluspris 679 kr. Alm. pris 799 kr. Køb
  • Tørklæde Romantisk og eventyrligt tørklæde med forårets smukke lyse og sarte farver.

    Pluspris 369 kr. Alm. pris 449 kr. Køb
  • Postkasse Ny model postkasse, som er fremstillet i galvaniseret lakeret stål, og som kommer i et væld af smukke farver. Postkassen er monteret med 6 skift Rukolås.

    Pluspris 1.231 kr. Alm. pris 1.449 kr. Køb