Regeringen mener det. Arbejdsgiverne mener det.

Og nu kommer signalet også fra befolkningen: Landets 53.000 folkeskolelærere skal bruge mere tid på at undervise eleverne.

LÆS OGSÅBørn skal have flere timer med lærere og pædagoger

I en Megafonmåling erklærer 65 procent af de adspurgte, at lærernes overenskomst bør ændres i retning af mere undervisning og mindre forberedelse. 16 procent vil ikke ændre arbejdsformen i den retning.

Pistolen for panden
Dermed er lagt yderligere pres på lærerne forud for næste torsdags indledende møde i forhandlingerne om en ny overenskomst mellem Danmarks Lærerforening og kommunerne, som er arbejdsgiver.

I forvejen har regeringen med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i spidsen lagt op til ændringer i lærernes arbejdsdag, selv om regeringen ingen indflydelse har i det spørgsmål. Også kommunerne er i offensiven og er angivelig parat til at benytte sig af en lockout, hvis modparten ikke makker ret.

LÆS OGSÅHeldagsskole skal producere hele mennesker

Med nu også befolkningens stærke støtte bag øget undervisningstid har lærerne pistolen for panden, vurderer arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.

»Danmarks Lærerforenings forhandlingsposition er i den grad svækket, og det vil nok gøre dem mere forligsvillige, fordi de godt kan se, at slaget givetvis er tabt på forhånd. Det er et kæmpe handikap, at man starter med at have folkeopinionen imod sig«, siger Flemming Ibsen.

KL: Skolen er for dårlig
Netop lærernes arbejdstid er en af de helt centrale knaster i det næste halve års opgør om folkeskolen. De politiske partier er langt hen ad vejen enige om målet med reformen: Landets 590.000 elever skal i en såkaldt helhedsskole være i skole på fuldtid; de skal undervises mere især i dansk og matematik, og de skal bevæge sig mere.

Men en sådan model forudsætter markante ændringer i lærernes arbejdstidsaftale, som i højere grad end hos andre erhverv dikterer de ansattes arbejdsdag i detaljer.

Og mens lærerne kæmper for at bevare kontrollen over egen arbejdsdag, ønsker en fælles front altså at give skolelederne større styring. Næstformand i Kommunernes Landsforening Erik Fabrin (V) er forud for de kommende overenskomstforhandlinger godt tilfreds med holdningen i befolkningen.

»Nu kan vi se, at borgerne har nøjagtig den samme opfattelse som os. Folkeskolen er ikke god nok. Produktet er ikke godt nok. Der skal tilføres mere undervisning. Og det kan man kun få, ved at lærerne tilbringer mere tid sammen med eleverne«, siger Erik Fabrin.

»Vi vil bruge så mange kræfter, vi kan, på at komme ud af den arbejdstidsaftale, som vi har. Det er simpelthen dokumenteret, at den aftale i sig selv er en barriere for højere kvalitet i folkeskolen«.

Koster på andre områder
Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, finder derimod målingen af danskernes holdning til arbejdsdagens udformning ubrugelig. Han vil ikke forholde sig direkte til, hvorvidt lærerne bør undervise mere. Blot fastslår han, at hvis det skal ske, koster det direkte på andre områder.

»Vi kan fjerne en række af de funktioner, lærerne varetager. Når man er skolebibliotekar, læsevejleder, it-vejleder eller alle mulige andre ting, som kommunerne beder lærerne om, underviser lærerne mindre. Og det er et spørgsmål om prioritering, om man mener, at skolebiblioteket og læsevejledningen er vigtig - eller lærerne skal undervise mere«, siger Anders Bondo Christensen.

LÆS OGSÅRæk de tosprogede drenge en kærlig hånd

Han sendte i tirsdags et brev til finansminister Bjarne Corydon (S), hvor han opfordrede regeringen til at blande sig uden om forhandlingerne om arbejdstid. Det budskab gentager han gerne.

»Hvis regeringen begynder at finansiere en folkeskolereform med vores overenskomst, har man jo afmonteret forhandlingssystemet. Det vil være uhørt, hvis man laver lovgivning, der forudsætter en ændring i arbejdstidsaftalen«.

Hvor meget lærerne faktisk underviser, er omdiskuteret. Ifølge Danmarks Lærerforening lyder facit på 1.000 timer om året, svarende til gennemsnitligt lidt over 25 timer om ugen. I skarp kontrast hertil står en undersøgelse fra arbejdsgiverne i KL, hvis kortlægning viser, at blot 1 procent af lærerne underviser 25 lektioner.