Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Danskerne sætter lærerne under maksimalt pres

Et klart flertal vil have lærerne til at undervise mere og forberede sig mindre. Dermed har lærerne fra alle sider pistolen for panden før vigtige forhandlinger.

Gem til liste

Fakta

Mere undervisning
1.097 danskere har fået udsagnet: »Folkeskolelærernes overenskomst bør ændres, så lærerne fremover bevarer samme arbejdstid, som de har nu, men med mere undervisning og mindre forberedelse«.

Til det har 29 procent erklæret sig »helt enig« og 37 procent »overvejende enig«, mens 8 procent er hhv. »helt uenig« og »overvejende uenig«.

Regeringen mener det. Arbejdsgiverne mener det.

Og nu kommer signalet også fra befolkningen: Landets 53.000 folkeskolelærere skal bruge mere tid på at undervise eleverne.

LÆS OGSÅBørn skal have flere timer med lærere og pædagoger

I en Megafonmåling erklærer 65 procent af de adspurgte, at lærernes overenskomst bør ændres i retning af mere undervisning og mindre forberedelse. 16 procent vil ikke ændre arbejdsformen i den retning.

Pistolen for panden
Dermed er lagt yderligere pres på lærerne forud for næste torsdags indledende møde i forhandlingerne om en ny overenskomst mellem Danmarks Lærerforening og kommunerne, som er arbejdsgiver.

I forvejen har regeringen med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i spidsen lagt op til ændringer i lærernes arbejdsdag, selv om regeringen ingen indflydelse har i det spørgsmål. Også kommunerne er i offensiven og er angivelig parat til at benytte sig af en lockout, hvis modparten ikke makker ret.

LÆS OGSÅHeldagsskole skal producere hele mennesker

Med nu også befolkningens stærke støtte bag øget undervisningstid har lærerne pistolen for panden, vurderer arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.

»Danmarks Lærerforenings forhandlingsposition er i den grad svækket, og det vil nok gøre dem mere forligsvillige, fordi de godt kan se, at slaget givetvis er tabt på forhånd. Det er et kæmpe handikap, at man starter med at have folkeopinionen imod sig«, siger Flemming Ibsen.

KL: Skolen er for dårlig
Netop lærernes arbejdstid er en af de helt centrale knaster i det næste halve års opgør om folkeskolen. De politiske partier er langt hen ad vejen enige om målet med reformen: Landets 590.000 elever skal i en såkaldt helhedsskole være i skole på fuldtid; de skal undervises mere især i dansk og matematik, og de skal bevæge sig mere.

Men en sådan model forudsætter markante ændringer i lærernes arbejdstidsaftale, som i højere grad end hos andre erhverv dikterer de ansattes arbejdsdag i detaljer.

Der skal tilføres mere undervisning. Og det kan man kun få, ved at lærerne tilbringer mere tid sammen med eleverne

Erik Fabrin, næstformand i KL

Og mens lærerne kæmper for at bevare kontrollen over egen arbejdsdag, ønsker en fælles front altså at give skolelederne større styring. Næstformand i Kommunernes Landsforening Erik Fabrin (V) er forud for de kommende overenskomstforhandlinger godt tilfreds med holdningen i befolkningen.

»Nu kan vi se, at borgerne har nøjagtig den samme opfattelse som os. Folkeskolen er ikke god nok. Produktet er ikke godt nok. Der skal tilføres mere undervisning. Og det kan man kun få, ved at lærerne tilbringer mere tid sammen med eleverne«, siger Erik Fabrin.

»Vi vil bruge så mange kræfter, vi kan, på at komme ud af den arbejdstidsaftale, som vi har. Det er simpelthen dokumenteret, at den aftale i sig selv er en barriere for højere kvalitet i folkeskolen«.

Koster på andre områder
Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, finder derimod målingen af danskernes holdning til arbejdsdagens udformning ubrugelig. Han vil ikke forholde sig direkte til, hvorvidt lærerne bør undervise mere. Blot fastslår han, at hvis det skal ske, koster det direkte på andre områder.

»Vi kan fjerne en række af de funktioner, lærerne varetager. Når man er skolebibliotekar, læsevejleder, it-vejleder eller alle mulige andre ting, som kommunerne beder lærerne om, underviser lærerne mindre. Og det er et spørgsmål om prioritering, om man mener, at skolebiblioteket og læsevejledningen er vigtig - eller lærerne skal undervise mere«, siger Anders Bondo Christensen.

LÆS OGSÅRæk de tosprogede drenge en kærlig hånd

Han sendte i tirsdags et brev til finansminister Bjarne Corydon (S), hvor han opfordrede regeringen til at blande sig uden om forhandlingerne om arbejdstid. Det budskab gentager han gerne.

»Hvis regeringen begynder at finansiere en folkeskolereform med vores overenskomst, har man jo afmonteret forhandlingssystemet. Det vil være uhørt, hvis man laver lovgivning, der forudsætter en ændring i arbejdstidsaftalen«.

Hvor meget lærerne faktisk underviser, er omdiskuteret. Ifølge Danmarks Lærerforening lyder facit på 1.000 timer om året, svarende til gennemsnitligt lidt over 25 timer om ugen. I skarp kontrast hertil står en undersøgelse fra arbejdsgiverne i KL, hvis kortlægning viser, at blot 1 procent af lærerne underviser 25 lektioner.

PolitikenPlus
  • And Den lå i vejkanten og er fotograferet i lyset af Martin Lehmanns billygter. Smuk var den. Og helt stille.

    Pluspris 1.300 kr. Alm. pris 1.495 kr. Køb
  • Frilandsand til jul Ænderne går frit rundt på beplantede græsarealer og har adgang til frisk vand og kan søge skygge under træerne. De fodres med majs og korn og ellers spiser de, hvad de finder af vegetation udendørs.

    Pluspris 325 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Juletræstog til Rosendal Besøg den hyggelige gård Rosendal i Nordsjælland og vend hjem med højt julehumør og selvfældet træ.

    Pluspris fra 168 kr. Alm. pris fra 168 kr. Køb
  • Spil: Blitz Blitz er et lysende hurtigt bestsellerspil, der vindes af den, som hurtigst kan aflæse kortene og snuppe den rigtige genstand.

    Pluspris 160 kr. Alm. pris 200 kr. Køb
  • Chips Der sker altid noget, når man fokuserer på individet.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb