Lyt til artiklen
Massageklinikken, hvor jeg møder Adriana en tirsdag eftermiddag i maj, er på størrelse med et parcelhus og indrettet ret vilkårligt. En kinesisk vinkekat her, en Ikea-lysekrone dér, intet rødt velour.
Jeg kalder huset for Bordellet. Det er et sted, der ikke efterlader sig et blivende indtryk. Man kommer og går, og hvis man vil, kan man glemme, at man har været der.
