Mindst 19 europæiske journalister er i 2006 blevet fængslet, anklaget eller efterforsket af politiet for at have været med til at lække statshemmeligheder.

Og i USA – hvor en journalist som hovedregel ikke kan straffes for at viderebringe lækkede oplysninger – truer de føderale myndigheder i stigende grad med fængsel for at få journalister til at afsløre deres fortrolige kilder.

»Mængden af tiltaler af den type i vestlige demokratier er uden parallel i de sidste tyve år eller mere. Mange af disse sager kunne aldrig have været ført i tiden før 11. september og Irakkrigen«, siger Timothy Balding, der er direktør for avisudgiver-organisationen World Association of Newspapers, hvis jurister har gennemgået sager fra de sidste tyve år.

Et skidt år for ytringsfriheden
I dag falder der dom i sagen mod to Berlingske Tidende-journalister og en redaktør for at have offentliggjort oplysninger om Iraks masseødelæggelsesvåben.

»Det har været et meget skidt år«, samstemmer Elsa Vidal, leder af organisationen Reportere uden Grænsers europæiske kontor.

»Vi har set flere lande med et rigtig godt ry i forhold til ytringsfrihed føre sager mod pressen for at afsløre statshemmeligheder«, siger hun med henvisning til bl.a. Holland og Danmark.

CIA, elektrikere og narkobaroner
I Schweiz er to journalister og en redaktør fra avisen SonntagsBlick under efterforskning for at have offentliggjort et dokument, der beviser tilstedeværelsen af CIA-fængsler på europæisk jord.

Dokumentet er en fax fra det egyptiske udenrigsministerium til den egyptiske ambassade i London, der angivelig afslører, at CIA har hemmelige fængsler iblandt andet Rumænien og Bulgarien. Faxen blev opsnappet af den schweiziske efterretningstjeneste og i januar i år lækket til SonntagsBlick.

Britisk journalist varetægtsfængslet
I maj i år blev den britiske journalist Neil Garrett endelig frikendt efter at have være varetægtsfængslet flere gange. Han havde afsløret, at britisk politi afgav falsk forklaring i sagen om nedskydningen af en brasiliansk elektriker i den londonske metro.

I Tyskland blev to journalister i begyndelsen af året tiltalt for at have offentliggjort oplysninger fra tysk politi om Irans forbindelser til al-Qaeda i Irak. En domstol afviste sagen i juli.

I Holland har der været flere sager. I begyndelsen af året opgav den hollandske statsanklager at rejse tiltale mod en reporter, der havde afsløret, at den hollandske efterretningstjeneste overvågede den nu myrdede politiker Pim Fortuyns privatliv.

Og for blot fire dage siden blev to hollandske journalister løsladt efter 48 timers varetægtsfængsling. Journalisterne havde nægtet at røbe kilden til en serie af historier om, hvordan hemmelige sagsakter fra hollandsk politi blev solgt for store summer til en hollandsk narkobaron.

Også i Ungarn og Rumænien kører der sager om journalister, der har offentliggjort lækkede informationer.

Tror på frifindelse
Timothy Balding fra World Association of Newspapers tvivler ikke på, at de tre danskere bliver frifundet for anklagerne – hvis ikke i dag, så ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Organisationen har gennemgået samtlige sager af den art, der har været ført videre ved domstolen i Strasbourg i de sidste tyve år.

I alle tilfælde har domstolen vægtet offentlighedens interesse højere end beskyttelsen af ømtålelige oplysninger eller – som i den danske sag – beskyttelse af relationer til andre lande.

Internt strategidokument
En afgørende dom fra april i år drejede sig om offentliggørelsen af et internt strategidokument, hvor Schweiz’ ambassadør i USA lægger en slagplan for, hvordan man skal imødegå jødiske organisationers krav til schweiziske banker om erstatning til holocaust-ofre.

Det fortrolige dokument sammenligner forhandlingerne med krig og omtaler jødiske organisationer som ’modstandere’, som det ’ikke er muligt at stole på’. Offentliggørelsen af dokumentet var ekstremt skadeligt for Schweiz’ troværdighed og journalisten blev idømt en mindre bøde. Men dommen blev siden underkendt af domstolen i Strasbourg.

Den tidligere efterretningsofficer Frank Grevil, der blev idømt fire måneders fængsel for at have lækket oplysninger til Berlingske Tidende, kalder det påfaldende, at stort set ingen af de mange sager mod journalister siden Irakkrigen handler om nationens sikkerhed.

»Sagerne handler jo næsten altid om, at regeringer eller efterretningstjenester har brudt loven eller er inkompetente«, siger han.