Fyns Politis beslutning om at aflyse digteren Yahya Hassans besøg på et bibliotek i Vollsmose er i strid med grundloven, mener formand for Trykkefrihedsselskabet Lars Hedegaard.
»Det er i modstrid med grundloven, hvor der står, at borgerne har ret til at samles ubevæbnede. Det er en fundamental ret i vores samfund, at man kan ytre sig frit og mødes under fredelige forhold«, siger han og kritiserer politiet for ikke at beskytte den unge digters ret til at ytre sig.



























