Annonce
Annonce
Danmark

Københavns Zoo afliver fire raske løver

Aflivningen af fire løver skal skabe plads til en ny generation. Zoo frygter ikke ny mediestorm

Gem til liste

Københavns Zoo er ikke blevet skræmt af den voldsomme furore, som aflivningen af giraffen Marius vakte tidligere i år.

I går aflivede Københavns Zoologiske Have fire løver med en sprøjte for at gøre plads til en ny generation af løver, fortæller administrerende direktør Steffen Stræde til Ritzau.

»Jeg tror, at mange mennesker er blevet mere oplyste af sagen om Marius. Vi er slet ikke blevet skræmte af Marius, for det er fagligt det mest korrekte, vi gør«, siger han.

»Vi er forberedt, som vi plejer at være: vi fortæller åbent og ærligt, hvad det er vi gør og står for. Vi kravler ikke ned i noget hul omkring det her«, fastslår han.

Forgæves forsøg på at afsætte løver
'Generationsskiftet' i løveflokken gik blandt andet ud over en 16 år gammel han, der har været i haven siden 2003. Også en næsten jævnaldrende hun er aflivet sammen med to yngre løver.

Ifølge Zoo forsøgte man uden held at få afsat de to yngste dyr til anden side, mens de gamle løver ikke blev forsøgt afsat på grund af deres høje alder.

LÆS OGSÅZoo-direktør: »Det nytter ikke noget, at vi laver verden om til en Disney-verden«

Ifølge Steffen Stræde kunne aflivningen ikke udsættes. Det skyldes, at de unge hunløver nu er blevet kønsmodne, og derfor var der en risiko for, at hannen - deres far - ville parre sig med dem.

»Der var dels risiko for indavl, dels risiko for, at den ældre hun ikke ville kunne overleve at blive drægtig«, siger Steffen Stræde.

Marius blev fodret til løverne
Sagen om aflivningen af giraffen Marius blev bragt i medier i hele verden, og Københavns Zoo blev bestormet af vrede - for ikke at sige decideret ophidsede - mennesker over hele verden, der ønskede haven lukket og direktøren på porten.

Selv USA's ambassadør i Danmark, Rufus Gifford, blandede sig i debatten, og en del af vreden skyldes, at Marius jordiske rester blev givet til netop de løver, der altså nu selv er blevet aflivet.

Løvernes kadavere er ikke givet som foder til andre dyr. En del af dyrene er gået til forskning, resten er kasseret.

PolitikenPlus
  • Vinder af Guldbrikken 2014 Årets selskabsspil 2014 er et stærkt inkluderende, morsomt og kaotisk quizspil, der udforsker andre dele af vores paratviden, hvor selv de mest oplagte lette spørgsmål bliver store udfordringer.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Hovedtelefon Plattan Plattan er designet til at være den perfekte klassiske hovedtelefon med alle de ekstra funktioner, der gør det ud over hvad en statisk hovedtelefon ville tilbyde - en fuld størrelse on-ear-model.

    Pluspris 410 kr. Alm. pris 500 kr. Køb
  • Wild Card Køb Tivoli Wildcard til Pluspris - kun 755 kr. og få fri entré til Tivoli i hele 2015 ? både sommer, i efteråret og til det hyggelige julemarked. Og du får turpas på, hvergang du besøger haven.

    Pluspris 755 kr. Alm. pris 890 kr. Køb
  • Slimline quick fix Figuren er typisk for det, som Louise Hindsgavl står for. For hun er ikke til porcelænets traditionelle repertoire af glaserede yndigheder: hyrdedrenge, frøkner, muslingeskaller, konkylier etc.

    Pluspris 1.800 kr. Alm. pris 2.250 kr. Køb
  • Børnevippe Denne vippe giver børnene en bedre koordination og balanceevne. Derudover giver den også en social læring, da vippen kun kan benyttes via teamwork af to børn. Kan bruges både uden- og indendørs.

    Pluspris 2.649 kr. Alm. pris 3.119 kr. Køb