Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Langt flere tager cyklen i København

Københavnerne kørte 35 procent mere på cykel i 2013 i forhold til året før. Tallet overrasker eksperter.

Gem til liste

Cykelglæden i København er steget eksplosivt det seneste år.

I 2013 trampede hovedstadens cyklister sig i gennemsnit 4,2 kilometer gennem byen, hver gang de satte sig i sadlen. Dermed kørte de præcis en kilometer længere per tur end året før, viser tal fra en transportvaneundersøgelse på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Det er ret overraskende, at tallet er vokset så meget

Thomas Sick Nielsen, DTU

Samlet blev der hver dag kørt 2.006.313 kilometer i København – det svarer til en stigning på 35 procent siden 2012.

Udviklingen kommer efter et par år uden de store udsving, og kommer derfor bag på flere eksperter, som forsker i danskernes cykelvaner.

»Det er ret overraskende, at tallet er vokset så meget«, siger professor Thomas Sick Nielsen fra DTU.

Han bakkes op af seniorforsker på Københavns Universitet Hans Skov-Petersen, der kalder tallet »påfaldende højt«.

LÆS OGSÅKøbenhavnere: Byens cyklister kører råddent

De peger begge på, at Københavns Kommunes fokus på bedre forhold for cyklisterne ser ud til at have virket. Blandt andet er nettet af cykelstier blevet udbygget, der er rejst flere cykelbroer, og så er biltrafikken blevet begrænset på udvalgte strækninger – eksempelvis på trafikale hovedårer som Nørrebrogade og Amagerbrogade.

Undersøgelse

Transportvaner

Danmarks Tekniske Universitet undersøger løbende borgernes transportvaner gennem interviews med omkring 12.000 årligt.

Tallene for københavnernes cykelvaner bygger på mellem 800 og 1.500 respondenter og har maksimal statistisk usikkerhed på 7 procent.

»Det her viser, at der er gode muligheder for at få folk til at cykle med gulerod«, siger Thomas Sick Nielsen.

Udviklingen har ifølge undersøgelsen fra DTU også smittet af på de københavnske bilister, som målt på antal ture sidste år, kørte 12 procent mindre i bil sammenlignet med 2012.

»Det er nærliggende at spekulere i, om de to transportformer erstatter hinanden. Selvfølgelig med det forbehold, at der også er busser, tog og metro, som er de andre muligheder«, siger Thomas Sick Nielsen og henviser til, at den kollektive trafik har vundet en anelse større markedsandele af hovedstadstransporten de seneste år. Siden 2007 er andelen vokset fra 28 til 32 procent.

Dermed kunne trængslen på de københavnske veje se ud til at lette en smule. Men det er ifølge forskerne endnu for tidligt at drage den konklusion. Der findes nemlig ifølge Københavns Kommune ingen friske tal for biltrængslen. Den seneste trængselsrapport fra DTU og Københavns Universitet er tre år gammel, og først senere på året er en ny klar.

LÆS ARTIKELAdgang forbudt for cykelryttere på fortov - og cykelstier

Men det går den rette vej, forsikrer teknik- og miljøborgmester i København Morten Kabell (EL): »Det er et signal til politikerne om, at vi skal investere endnu mere i cyklismen i byen, når københavnerne beder så åbenlyst om det«.

Kommunikationschef i Cyklistforbundet, Frits Bredal er enig. Han mener, at netop trængslen og de endeløse bilkøer i myldretrafikken får københavnerne til at skifte til cyklen.

»På et tidspunkt, hvor København er en stor byggeplads på grund af metrobyggeriet, er det det nemmeste og det hurtigste at tage cyklen«, siger han.

Mens københavnerne ifølge undersøgelsen kører mere på cykel end tidligere, så er udviklingen i landets andre større byer stort set stagneret.

PolitikenPlus
  • Aftensol over Grønland De havde været dybt inde i en fjord på den grønlandske sydvestkyst. Og besøgt en sælfangerfamilie.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb
  • Merry Christmas, Baby DR Big Bandet afslutter 2014 for fuld julemusik. Solisterne Sinne Eeg og Mads Mathias, som efter hånden er blevet kære gengangere med bandet, vil føre os til tops på julehumørbarometret?

    Pluspris 220 kr. Alm. pris 295 kr. Køb
  • Skænkeprop til vin Elegant dekanteringsprop lavet i glas, der passer til alle vinflasker. Proppen ilter automatisk vinen, når den serveres. Og så klæder den flasken!

    Pluspris 125 kr. Alm. pris 149 kr. Køb
  • Halstørklæde Morderne og trendy tørklæde, med et smukt leopard mønster i de flotte klassiske farver, sort, mørkegrå og lysegrå. Tørklædet er stort og fyldigt, og passer perfekt til de kolde tider.

    Pluspris 279 kr. Alm. pris 349 kr. Køb
  • DAX hvalp DAX er historien om en lille hund som ikke blot er 'Danish design' af navn. Den er rent faktisk fremstillet her i Danmark ? af træ fra bæredygtig skovdrift.

    Pluspris 545 kr. Alm. pris 645 kr. Køb