Annonce
Annonce
Danmark

Første svar fra regeringen i 26 år: Vi er ikke i krig

Presset af afsløringer om samarbejdet med NSA løfter forsvarsministeren nu sløret for, om regeringen har taget lovens krigsregel i brug.

Krigsreglen

I forsvarsloven

§ 17. Under krig eller andre ekstraordinære forhold kan forsvarsministeren:

1) uden retskendelse træffe foranstaltninger som omhandlet i grundlovens § 72 over for telefonsamtaler, postforsendelser og anden kommunikation,

2) regulere og kontrollere sejlads og fiskeri inden for dansk søterritorium og uden for dette udøve kontrol med danske skibes sejlads og

3) regulere og kontrollere lufttrafik inden for dansk luftrum og uden for dette udøve kontrol med danske flys lufttrafik.

Stk. 2. Under de forhold, der er nævnt i stk. 1, skal borgerne mod fuld erstatning stille deres ejendom til rådighed for landets forsvar efter regler, der fastsættes af forsvarsministeren. Erstatningen fastsættes efter tilsvarende regler, som er indeholdt i beredskabsloven.

Kilde: Forsvarsloven

Jeg vil dog oplyse, at bestemmelsen ikke er i anvendelse - heller ikke til at foretage telefonaflytninger eller andre indgreb i meddelelseshemmeligheden. Jeg giver helt undtagelsesvist denne oplysning i lyset af den seneste tids debat

Forsvarsminister Nicolai Wammen (S)

Ikke siden 1988 har regeringen villet svare Folketinget og offentligheden på, om Forsvarets Efterretningstjeneste overvåger egne borgere uden retskendelse i kraft af den såkaldte krigsregel i forsvarsloven.

Så sent som i fredags nægtede forsvarsminister Nicolai Wammen (S) at svare Politiken på, om krigsreglen er aktiveret, og om Danmark er i krig.

LÆS OGSÅRegeringen vil ikke svare på, om Danmark er i krig

Politiken har derpå forelagt ministeren et svar til Folketinget fra 1988, hvor daværende forsvarsminister Knud Enggaard (V) rent faktisk svarer Folketinget på spørgsmålet.

Og nu vender Nicolai Wammen tilbage og leverer et, hvad der må siges at være, historisk svar på spørgsmålet:

»Det har i de sidste mange år været praksis, at skiftende forsvarsministre ikke har givet offentligheden oplysninger om bestemmelsens eventuelle anvendelse. Det skyldes – kort fortalt – at sådanne oplysninger ville kunne undergrave formålet med bestemmelsen (at beskytte rigets sikkerhed, red.) Jeg vil dog oplyse, at bestemmelsen ikke er i anvendelse – heller ikke til at foretage telefonaflytninger eller andre indgreb i meddelelseshemmeligheden. Jeg giver helt undtagelsesvist denne oplysning i lyset af den seneste tids debat og for at undgå helt unødvendige myter«, skriver Nicolai Wammen i en e-mail til Politiken.

Indgreb i en grundlovssikret ret
Krigsreglen, forsvarslovens paragraf 17, giver forsvarsministeren adgang til »under krig eller andre ekstraordinære forhold« at foretage indgreb i borgernes grundlovssikrede meddelelseshemmelighed, altså aflytte eller overvåge borgernes kommunikation, uden dommerkendelse.

Venstrefløjen i Folketinget har i årevis forsøgt at få regeringen til at svare på, om krigen i Afghanistan, Irak eller Muhammedkriser aktiverede brugen af paragraf 17 som følge af »krig eller andre ekstraordinære forhold«.

Svaret har hver gang været det samme. Regeringen ville hverken be- eller afkræfte, at krigsreglen havde været taget i brug, og oplysningen kunne kun tilgå Folketingets kontroludvalg, hvis medlemmer har skærpet tavshedspligt.

Efter at Dagbladet Information fremlagde dokumenter, der påviste et samarbejde mellem Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og NSA om at tappe centrale internetkabler, sagde Teleindustrien til Politiken, at tapningen af branchens infrastruktur ikke kunne gennemføres med anden hjemmel end krigsreglen.

DOKUMENTATIONSe dokumenterne, som Information har fået adgang til

LÆS OGSÅTeleindustrien: FE's kabel-tapning sker ikke med vores viden

At regeringen nu svarer på krigsreglens anvendelse vækker stor overraskelse og glæde i Enhedslisten. »Oh my god, nogen svarer - hvor er det fantastisk«, lyder retsordfører Pernille Skippers reaktion.

»Skiftende rets- og forsvarsordførere har stillet det spørgsmål så mange gange, at jeg ikke har tal på det. Svaret er et stort skridt på vejen til mere åbenhed omkring borgernes grundlæggende rettigheder, og hvordan efterretningstjenesten arbejder. Det er meget positivt, at når man bliver ved med at presse regeringen og råber op om frihedsrettigheder, så lykkes det at få svar«, siger Pernille Skipper med en tilføjelse:

»Så vi fortsætter ufortrødent kampen for mere åbenhed«.

For meget hemmelighedskræmmeri
Eksperter i folkeret og forfatningsret har problematiseret, at regeringen ikke har villet svare på, om krigsreglen var effektueret.

Og både Institut for Menneskerettigheder og den liberale tænketank Cepos har konkluderet, at krigsreglen er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel om retten til respekt for privatlivet.

Den pludselige åbenhed fra regeringen vækker derfor også begejstring hos Cepos' chefjurist Jacob Mchangama:

»Det er glædeligt, at vi endelig får klarhed over det her, og det er glædeligt, at bestemmelsen ikke er i brug. Men svaret viser også, at når man kan sige det nu - og også gjorde det i 1988 - så er der alt for meget hemmelighedskræmmeri omkring efterretningstjenestens arbejde. Vi kan og bør have en større offentlighed omkring, hvilke midler og beføjelser tjenesterne har. Vi skal ikke vide alt nede på individniveau, men det er et minimumskrav, at Folketinget og vi som borgere kender rammerne for overvågningen og omfanget af den overvågning, som borgerne risikerer«, siger Jacob Mchangama.

Både han og Enhedslistens Pernille Skipper understreger, at regeringen stadig ikke har svaret på en række afgørende spørgsmål om masseovervågningen.

LÆS OGSÅWammen: Vi giver ikke andre lande lov til noget, som FE ikke selv må gøre

Dels svarer forsvarsministeren stadig ikke på, om krigsreglen har været taget i anvendelse siden »krigen mod terror« i 2001. Og Nicolai Wammen afviser fortsat at forklare, hvorhenne i loven, at FE har hjemmel til at tappe de undersøiske fiberkabler, som dokumenter fra NSA-afhopperen Edward Snowden har indikeret.

»Før vi kan have en debat om, hvor vi skal trække grænsen over for overvågning i et moderne samfund, må vi have mere viden. Og sagen her er et godt eksempel på, at regeringen har brugt kortet om rigets sikkerhed for lempeligt«, siger Jacob Mchangama.

Regeringen: Størst mulige åbenhed
Forsvarsminister Nicolai Wammen siger til Politiken, at regeringen har fuld fokus på borgerrettighederne i overvågningsdebatten.

»Regeringen har et ønske om størst mulig åbenhed og opretholdelse af de grundlæggende frihedsrettigheder. De hensyn skal afvejes mod mulighederne for at varetage statens sikkerhed og handlefrihed. Folketinget vedtog i 2013 med et meget bredt flertal FE-loven, der udgør en selvstændig lovregulering af FE’s virksomhed, og hvor der netop er størst mulig åbenhed om FE’s metoder og samarbejde med partnere. Jeg vil gerne understrege, at FEs efterretningsmæssige virksomhed er rettet mod forhold i udlandet og ikke mod personer, der er hjemmehørende i Danmark«, skriver Nicolai Wammen.

Under den kolde krig var Danmark heller ikke i krig
Sidst regeringen besvarede et spørgsmål om krigsreglens aktivering var under den kolde krig i 1988. SF's fredspolitiske ordfører, Jens Thoft, der i øvrigt var idemanden bag Folketingets kontroludvalg, afkrævede forsvarsministeren et svar på, om paragraffen havde været i anvendelse året forinden.

»Jeg kan oplyse, at der ikke i 1987 har været sådanne forhold, som har begrundet en anvendelse heraf«, svarede forsvarsminister Enggaard.

Del link
Relaterede artikler
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce