Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 1. mar. 2007 KL. 15.09

Minister vil have ro i gaderne

De unge, almindelige borgere og ikke mindst medierne skal bevare roen, selv om politiet rydder Ungdomshuset på Jagtvej 69, siger justitsministeren.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Kort om sagen

1982 overlod Københavns Kommune brugsretten til Jagtvej 69 til de unge. I 2000 blev bygningen solgt til Human A/S, der solgte det videre til den kristne frimenighed Faderhuset.

1. marts 2007 blev brugerne sat på gaden i en dramatisk politiaktion. Politiets indsats regnes for den største politiaktion i Danmark nogensinde.

Faderhuset valgte siden at rive huset på Jagtvej 69 ned.

Brugerne af Ungdomshuset holder nu til i et nyt hus på Dortheavej i København.

Se politiken.dk's temaside om Ungdomshuset

Retten har talt, og det skal de unge på Jagtvej 69 forstå.

Derfor er det vigtigt, at hverken de unge selv, borgere i al almindelighed og medierne ikke begynder at blusse dagens rydning af Ungdomshuset på op til noget, den ikke er. Det mener justitsminister Lene Espersen (K).

»Rydningen forløb fuldstændig efter planen, og derfor synes jeg ikke, at det er særligt behageligt at se medierne koge det her op til et kæmpemæssigt voldsomt opgør«, siger Lene Espersen.

Justitsministeren er sikker på, at politiet nu vil gøre alt for at holde situationen nede, så det ikke ender i samme kaos som tilbage i december.

'Politiet er ligeværdige mennesker'
Her demonstrerede mange hundrede unge og kastede blandt andet med brosten og maling efter politiet. Området endte i kaos, og for at undgå samme scener opfordrer justitsministeren i dag de unge til at tænke på politiet som ligeværdige mennesker.

»Det er meget vigtigt, at vi alle sammen opfordrer de unge mennesker, som er vrede og frustrerede, til at de ikke lader det gå ud over de politibetjente, som tilfældigvis er på arbejde i dag«, siger Lene Espersen.

Ingen ekstra grænsekontrol
Under urolighederne i december kæmpede store grupper udlændinge på de unges side, og specielt en større gruppe tyskere var udstyret med slagtøj, skjolde og kasteskyts. Også den her gang har brugerne af Ungdomshuset opfordret deres støtter i udlandet til at dukke op og kæmpe med.

Politiet kan sætte ind med skærpet kontrol ved grænserne, men det sker ikke - endnu i hvert fald.

»Der er altid mulighed for efter en konkret vurdering at lukke grænserne. Men jeg har ikke fået henvendelser om, at der var behov for det«, siger Lene Espersen.

ritzau