Annonce
Annonce
Danmark

FE får mere magt end NSA

Forsvarets Efterretningstjeneste får videre beføjelser end de amerikanske og britiske kolleger. Eksperter slår alarm, men minister lover tilstrækkelig kontrol.

10
Annonce

Med regeringens forslag om at give Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) lov til at aflytte danske statsborgere i udlandet uden forudgående dommerkendelse, vil FE få videre beføjelser end tjenestens amerikanske kolleger i NSA og GCHQ i Storbritannien.

Når man har et lempeligere mistanke- grundlag uden uafhængig kontrol, er der risiko for misbrug

Jacob Mchangama, Justitia

Det viser en analyse af spiontjenesternes beføjelser foretaget af den juridiske tænketank Justitia og lektor Anders Henriksen fra Københavns Universitet, som i morgen præsenteres for Folketingets Retsudvalg ved en lukket høring.

»Både de regler, der gælder for NSA og GCHQ’s overvågning af egne statsborgere i udlandet, må siges at indeholde bedre retssikkerhedsgarantier end FE-forslaget. Det gælder i særdeleshed for den amerikanske ordning, hvor overvågning kræver forudgående retskendelse af en domstol. Også den britiske ordning kræver forudgående kendelse og opfyldelse af en række objektive kriterier. Kendelsen skal dog udstedes af en minister«, hedder det i analysen.

LÆS OGSÅDommerformand undrer sig over regeringens terrorforslag

Forslaget er et led i regeringens indsats for at dæmme op for truslen imod Danmarks sikkerhed, men siden det blev lanceret som en del af den 970 millioner kroner dyre terrorpakke sidste torsdag, har FE-forslaget mødt skarp kritik fra førende jurister for at undergrave retsstaten.

Direktør i Justitia Jacob Mchangama mener, at forslaget »indeholder en alt for bred og upræcis adgang til at overvåge danske borgere uden retssikkerhedsgarantier eller ekstern kontrol«:

»De betingelser, som normalt skal opfyldes for at få en retskendelse, er jo ikke til stede. Og når man har et meget lempeligere mistankegrundlag uden uafhængig kontrol, er der risiko for misbrug«, forklarer Mchangama.

Ekspert: Magtens tredeling truet

NSA er af whistlebloweren Edward Snowden blevet afsløret i overvågningsmetoder, som har vakt furore i både USA og resten af verden. Allerede i 2008 ændrede USA’s daværende præsident, George W. Bush, dog formelt loven, så NSA nu skal have retskendelse forud for overvågning af statsborgere i udlandet – en kontrol, FE med det nye lovforslag kan omgå.

Hvis loven vedtages, som den er skitseret, risikerer den ifølge analysen også at stride imod den europæiske menneskerettighedskonvention, der sikrer, at »enhver har ret til respekt for sit privatliv« og samtidig fastslår, at midlet – overvågningen – skal stå mål med hensynet til blandt andet den nationale sikkerhed.

LÆS OGSÅTerrorpakke må bygge på retssikkerhed

»FE-forslaget synes at være svært at forene med principperne om magtens tredeling, og den garanti, der ligger i, at det er op til domstolene og ikke bare myndighederne selv at vurdere, om indgreb i borgernes grundlæggende rettigheder er berettigede«, vurderer Anders Henriksen.

Flere overvåges allerede

Under de nuværende regler har FE siden 2011 i forvejen overvåget et stigende antal danskere uden retskendelse. Det fremgår af den seneste rapportering fra Wambergudvalget, der indtil 1. januar 2014 førte tilsyn med efterretningstjenesterne. Her beskrives det, at FE må overvåge danske statsborgere i udlandet, hvis der er tale om et ’tilfældighedsfund’.

»Der kan for eksempel være tale om, at FE aflytter en militant ekstremist i udlandet, hvor det viser sig, at én af samtalepartnerne har bopæl i Danmark«, lyder det i rapporten fra Wambergudvalget fra marts 2014.

Vi har valgt et forslag, som vi mener er skræddersyet i forhold til den trussel, Danmark står over for. Der er forskel fra land til land

forsvarsminister Nicolai Wammen (S)

Alligevel har både forsvarsminister Nicolai Wammen (S) og statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i argumentationen for at give spiontjenesten nye beføjelser sagt, at FE ikke har den mulighed i dag:

»Hvis en syrer og iraker taler sammen i Syrien, må vi gerne lytte på, hvad de siger, eller finde ud af, hvad de laver. Men hvis en dansker kommer ind over linjen, må vi ikke længere. Der kan vi ikke sidde og vente på en dommerkendelse i forhold til at gå ind og finde ud af, hvad der sker«, sagde Helle Thorning-Schmidt til Politiken i lørdags.

Det er faktuel forkert, vurderer Jacob Mchangama: »Hvis FE laver en elektronisk indhentning af informationer rettet mod ikkedanskere, og der kommer en dansk jihadist på linjen, så kan de godt medtage den overvågning«.

LÆS OGSÅRadikale får stryg fra egne rækker over terrorudspil

FE-chef Thomas Ahrenkiel har afvist at stille op til interview om sagen, men forsvarsminister Nicolai Wammen (S) understreger, at »der er tale om en alvorlig trussel, som kræver stærke svar«:

»Hvis FE bruger den nye mulighed, skal den godkendes af chefen for FE og derefter af Tilsynet for Efterretningstjenester, som har en dommer i spidsen«, siger han.

NSA betragter vel også truslen som alvorlig, men skal have retskendelse for at aflytte?

»Vi har valgt et forslag, som vi mener er skræddersyet i forhold til den trussel, Danmark står over for. Der er forskel fra land til land«.

Del link
Relaterede artikler
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce