Annonce
Annonce
Danmark

Peter Taksøe-Jensen: Der er behov for yderligere fokusering og prioritering. Både geografisk og tematisk

Interview. Projektet med at skabe en ny udenrigspolitik har været kritiseret fra dag 1. Nu løfter Peter Taksøe-Jensen sløret for sine foreløbige konklusioner. Vel vidende at han vil blive skudt på fra »alle sider«.

Han har fået tilnavnet ’granskeren’.

I fire måneder har Peter Taksøe-Jensen nu arbejdet på den omfattende udredning om hele den danske udenrigspolitik, som for længst har affødt stort debat. Allerede da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) gav den drevne diplomat til opgave at lede arbejdet, spurgte skeptikerne, om én mand nu virkelig kunne overkomme alle verdens udfordringer – sådan helt bogstavelig talt.

Tilmed passer Peter Taksøe-Jensen stadig sit job som ambassadør i Indien.

»Det synes jeg faktisk godt, at jeg kan. Jeg synes ikke, det er uoverskueligt at nå at blive færdig til 1. maj«, siger han.

Siden september har den mangeårige diplomat sammen med et mindre sekretariat arbejdet på at studere rapporter og analyser, som han løbende har diskuteret med en følgegruppe. Endnu er udredningen altså ikke færdig. Men forud for en udenrigspolitisk konference hos tænketanken Europa i dag løfter Taksøe-Jensen sløret for de hovedindtryk, der danner rammen for de endelige anbefalinger.

Grundlæggende skal Danmark agere i en mere kompleks verden. Der er globale magtforskydninger mod Asien. Voldelige konflikter i Mellemøsten, hvor et arabisk forår er aflyst af dunkle udsigter. En stigende migration fra Mellemøsten og Nordafrika. Og så den positive udvikling, at millioner løftes ud af fattigdom.

Mere interessebaseret politik

Især et nyt sikkerhedspolitisk landskab i vores egen baghave spiller dog en særlig rolle. Hvor Danmark efter afslutningen af den kolde krig for 25 år siden kunne udnytte freden mellem stormagterne til i nogen grad at føre udenrigspolitik efter devisen ’frit valg på alle hylder’, er situationen i dag en noget anden, siger Peter Taksøe-Jensen.

»Det vindue lukkede måske allerede i 2008, da Rusland gik ind i Georgien, og det lukkede i hvert fald i 2014, da Putin besluttede sig for at annektere Krim. Det satte en ny sikkerhedspolitisk dagsorden, som yderligere understreger behovet for fokusering og prioritering«.

Vi skal fokusere mere på vores nærområde og måske ikke forsøge at påvirke verden langt fra Danmark

Peter Taksøe-Jensen

Hvordan bør Danmark stille sig i den situation?

»Det, som jeg gerne vil, og det, kommissoriet lidt lægger op til, er at få en mere interessebaseret og sammenhængende udenrigspolitik, end vi har haft tidligere. Vi skal have alle vores instrumenter til at spille sammen, og vi skal forsøge at blive skarpere på, hvad det er for danske nationale interesser, vi skal varetage i den komplekse verden«.

LÆS OGSÅLøkkes gransker vil dreje på aksen i dansk udenrigspolitik

Skal vi vælge mere fra, end vi har gjort i dag?

»Det er en naturlig funktion af en mere interessebaseret udenrigspolitik. Der findes vitale interesser, vigtige interesser og øvrige interesser. Endelig er der masser af ting, vi gør, fordi det er nice to do – ikke need to do. Hvis vi vil påvirke de udviklinger rundtomkring i verden, som har indflydelse på Danmark og vores interesser, bliver vi også nødt til at prioritere og fokusere. Det vil også føre frem til, at der er ting, som skal vælges fra«.

Hvad skal vælges fra?

»Det vil jeg helst ikke svare meget konkret på nu. Men vi skal fokusere mere på vores nærområde og måske ikke forsøge at påvirke verden langt fra Danmark, hvor der ikke er en direkte betydning for danske interesser, herunder danske forretnings- og erhvervsinteresser. Jeg vil forslå en ny fokusering strategisk og geografisk«, siger Peter Taksøe-Jensen.

Pensionsfonde i udviklingsbistand

Selv om han endnu er tilbageholdende med at drage konklusioner, står det klart for ham, at udviklingsbistanden må tages op til revision. Med udgangspunkt i de 17 nye verdensmål fra FN bør Danmark finde de steder, hvor vi har både ekspertise og interesser.

»Vi skal forsøge at føre en mere interessebaseret udviklingspolitik. Det kunne være med fokus på klimaet. Det kunne også være migration eller kvinders rettigheder«, siger Peter Taksøe-Jensen.

I det arbejde skal Danmark også navigere efter en global trend, hvor traditionel udviklingsbistand kommer til at betyde mindre for den samlede værdioverførsel fra rige til fattigere lande.

»Hvis vi kan binde private midler sammen med offentlige midler, vil det få en langt større effekt, end hvis det kun er vores udviklingsmidler. Jeg vil meget gerne have pensionsfonde og alle mulige andre til at understøtte de her dagsordener, hvor Danmark har en ekspertise. Det vil så også betyde en ny fokusering væk fra nogle af de lande, hvor vi traditionelt har drevet dansk udviklingsbistand. Flere af de lande bevæger sig også frem mod at være mellemindkomstlande«.

LÆS OGSÅHer skal dansk udenrigspolitik sættes under lup

Vi ser nu større militær tilstedeværelse fra Rusland og fra andre i det arktiske område - til dels som en naturlig følge af den smeltede is

Peter Taksøe-Jensen

Hvilke lande tænker du på?

»Det tror jeg ikke, du får mig til at sige, og det er også lidt tidligt for mig at sige: Her skal vi være, og her skal vi ikke være. Det er jeg heller ikke helt sikker på er min opgave. Men man kan pege på nogle kriterier og nogle interesser, som skal varetages, og så kan man drage nogle konklusioner ud fra det«.

Allerede i dag er dansk udviklingsbistand bygget op om udvalgte programlande, som lige er blevet reduceret i antal. Så foregår den prioritering, du nævner, ikke allerede?

»Jo. Jeg tror bare, at der er behov for yderligere fokusering og prioritering. Både geografisk og tematisk«.

Mindre særfokus på Palæstina

Da Taksøe-Jensen senere i interviewet igen taler om at blive »skarp« i prioriteringerne, ender han alligevel med at give to eksempler på danske indsatser, der bør genovervejes. Herunder konflikten mellem Israel og Palæstina, der har været en kæphest for blandt andre tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K).

»Igennem mange år har vi brugt mange ressourcer på at løse den palæstinensiske-israelske konflikt. Hvis man nu nøgternt vurderer, hvad vores effekt har været i forhold til vores indsats, er det nok et trist svar: relativt lidt. Vi har genopbygget og hjulpet befolkningen i de palæstinensiske områder. Men hvis man tænker strategisk over det, er det nok også sådan, at Danmark ikke direkte er den aktør, der kommer til at få israelerne og palæstinenserne til at sætte sig ned og skrive under på en fredsaftale. Det er for eksempel et sted, hvor jeg synes, man måske skulle bruge nogle færre ressourcer og så sætte nogle flere ressourcer ind på at påvirke gennem dem, der er de egentlige spillere. Det er FN og for vores vedkommende nok mest EU«, siger Peter Taksøe-Jensen.

»Folk vil skyde på mig fra alle sider«

Et andet eksempel kommer fra ambassadørens egen baghave, Det Indiske Ocean: »Hvis man tænker over, hvor mange ressourcer vi har brugt på at påvirke den politiske situation i Maldiverne i forhold vores nationale interesser, er det måske nok flere ressourcer, end vi skulle have brugt. Jeg tror, at min forgænger har været 18 gange i Maldiverne, fordi han havde så travlt med at løse sammenbruddet i den politiske situation. Det er nok ikke den rigtige interessevaretagelse for Danmark, at vi bruger så mange ressourcer på sådan noget. Det er svært at se, hvordan udviklingen den ene eller den anden vej får en direkte betydning for vores samfundsudvikling i Danmark«.

LÆS OGSÅAflys kampen med Rusland om Nordpolen

Gode eksempler. Du er velkommen til at fortsætte, hvis du har flere?

»Nej, nu er det bare nogle af mine Hassaner, der kommer frem her. Problemet med alt, jeg nu har fortalt dig, er, at der vil være et ramaskrig fra dem, der sidder og tænker: Det er jo lige det, jeg synes er det allervigtigste. Det skal præsenteres i en samlet pakke, så der er en sammenhæng i det. Ellers bliver det let angribeligt«.

Du kommer næppe uden om kritik ...

»Nej. Lige meget hvad vil folk skyde på mig fra alle sider. Men det er en del af jobbet«.

Flere kræfter i Arktis

For eksperter i Arktis venter der dog godt nyt. Allerede nu lægger Peter Taksøe-Jensen op til en anbefaling om flere ressourcer til området omkring Nordpolen:

Der er ikke nogen, der vil konkludere, at der er en direkte territorial trussel mod Danmark.

Peter Taksøe-Jensen

»Danmark er sammen med Grønland og rigsfællesskabet en arktisk stormagt. Vi skal bruge endnu flere kræfter på at sikre, at udviklingen i Arktis kommer til at stemme overens med danske interesser. Derfor vil det være noget, som jeg vil foreslå, man måske opgraderer endnu mere«.

Årsagen er den simple, at isen smelter. Det betyder, at Arktis åbner sig op for shipping, olieudvinding og turister. Det skaber muligheder, som Taksøe-Jensen gerne vil gøre nyttige for den grønlandske del af riget, hvor økonomien halter. Hertil kommer så udfordringerne.

LÆS OGSÅAflys kampen med Rusland om Nordpolen

Danmark, Rusland og Canada har fremlagt modstridende krav om retten til havbunden ud over de normale 200 sømil fra kysten. Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har i den seneste risikorapport fra oktober slået fast, at den ventede anbefaling fra den såkaldte Sokkelkommission kan gøre det vanskeligt at drage en grænse. Får Rusland opbakning, er der en risiko for, at dele af den russiske ledelse vil presse på for at hævde landets ret til området – også selv om en formel aftale om grænsedragning med Danmark ikke er indgået. Så kan uenigheden blive »skærpet«, lyder det fra FE.

Ingen direkte trussel mod Danmark

Sagen er central for Taksøe. »Vi ser nu større militær tilstedeværelse fra Rusland og fra andre i det arktiske område – til dels som en naturlig følge af den smeltede is. Det skaber et behov for ressourcer til søredningstjeneste og alle mulige andre ting. Der kommer også til at være et behov for, at vi fra dansk side kan være godt rustet til at sikre rigsfællesskabets interesser i forhandlingerne om havet. Her er det vores interesse, at håndteringen af de overlappende krav sker inden for rammerne af den retsorden, vi har med Havretskommissionen«.

Er der en risiko for, at det ikke sker?

»Man kan altid pege på risici. Jeg ser ikke en stor risiko for, at vi pludselig vil stå i en situation, hvor Rusland har annekteret Nordpolen«.

LÆS OGSÅ2016 bliver et skæbneår for dansk udenrigspolitik

Hvor tæt er vi på en faretruende sikkerhedssituation svarende til den, som vi oplevede under den kolde krig?

»Der er ikke nogen, der vil konkludere, at der er en direkte territorial trussel mod Danmark. Der er en trussel mod nogle af vores Nato-lande. Sammenhængskraften, opbakningen og solidariteten omkring det fælles forsvar i Nato er en helt afgørende grundsten for dansk sikkerhed. Det vil også sige amerikansk engagement«.

De russiske overflyvninger i Østersøen understreger behovet for et beredskab.

»Selv om der ikke er nogen risiko for en russisk invasion af Danmark, er der alligevel nogle udviklingstræk, som gør, at vi bliver nødt til at tænke over, hvordan vi håndterer den øgede militære aktivitet fra Ruslands side i Østersøen og andre steder, sådan at det fortsat kommer til at foregå gnidningsfrit og på en forudsigelig måde, som ikke fører frem til en destabilisering«.

Redaktionen anbefaler

Løkkes gransker vil dreje på aksen i dansk udenrigspolitik

Del link

Læs i magasinet

 Foto: Joachim Adrian

Vi skal ikke være der, hvor der ikke rigtig er danske interesser

Udenrigsgransker Peter Taksøe-Jensen vil have en ny strategi med mere vægt på danske interesser. Dermed lægger han også op til et skridt væk fra værdipolitik.

Relaterede artikler
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce