Annonce
Annonce
Danmark

Ængstelig Lars Hedegaard risikerer bøde for at nævne navnet på mistænkt attentatmand

Forfatteren offentliggjorde tre gange navnet på den person, der er tiltalt for at prøve at myrde ham i 2013.

Annonce

Lars Hedegaard er ængstelig. Han blev forsøgt myrdet i februar 2013. Den formodede gerningsmand er på fri fod. Og forfatteren er bange for, at vedkommende vil vende tilbage.

Derfor har han offentliggjort navnet på vedkommende i håb om, at vidner og mandens venner kan slå alarm, hvis han returnerer til Danmark.

Sådan lød begrundelsen fra Hedegaard i retten i dag, da han stod tiltalt for at bryde navneforbuddet mod den mand, som ifølge politiets oplysninger forsøgte at slå ham ihjel den vinterdag for tre år siden. For den mistænkte beskyttes af et navneforbud, der gør det ulovligt at afsløre hans identitet.

SAGEN KORT

Lars Hedegaard er historiker, forfatter og journalist og er kendt for en fremtrædende kritiker af islam.

Den 5. februar 2013 åbner han døren for en mand, forklædt som et postbud. Vedkommende trækker en pistol og affyrer skud mod sit offer, der imidlertid får held til at hindre gerningsmanden i at få ram på sig.

Siden har Hedegaard måttet leve under jorden, beskyttet af livvagter fra politiet og PET.

Den formodede gerningsmand er en mand med mellemøstlig oprindelse, men dansk statsborgerskab.

Efter mordforsøget er vedkommende fængslet in absentia og efterlyst internationalt.

I april 2014 blev han anholdt af de tyrkiske myndigheder, blot for at blive løsladt den 20. august uden at Tyrkiet fandt anledning til at orientere Danmark om beslutningen eller begrunde beslutningen om at sætte den drabsforsøgsmistænkte mand fri.

Lever under politibeskyttelse

Navneforbuddet er opretholdt, selv om vedkommende er stukket af til udlandet og er efterlyst internationalt. Personen har været anholdt af de tyrkiske myndigheder, der imidlertid afviste at udlevere manden til Danmark, men blot satte ham på fri fod.

I dag går manden frit omkring, mens Lars Hedegaard må leve i frygt for atter at blive forsøgt slået ihjel, sådan som det skete dengang i 2013, hvor en bevæbnet gerningsmand forklædt som postbud forsøgte at skyde ham ud for hans bolig på Frederiksberg.

FAKTADet ved vi om Lars Hedegaards formodede attentatmand

Målet med at offentliggøre navnet er at udbrede kendskabet om den formodede gerningsmand, BH, så han kan standses, hvis han viser sig herhjemme eller i Sverige, hvor han har familie, forklarede den tiltalte forfatter i retten.

»Der var ingen grænsekontrol, hverken i Sverige eller Danmark, og det ville være en smal sag for det uheldige postbud at tage til Sverige, køre over broen og genoptage jagten på mig«, forklarede Lars Hedegaard i retten.

»Derfor greb jeg til den selvforsvarshandling at gøre attentatmandens navn, billede og andre personlige fakta så kendte som muligt - ud fra den betragtning, at det ville være til min fordel, hvis andre blev opmærksomme på hans færden«, sagde han.

Afslørede mistænktes navn flere gange

Målet for drabsforsøget offentliggjorde navnet på den mand, som forgæves prøvede at tage hans liv, tre gange. Første gange på en svensk netavis, han skriver for. Anden gang i en bog om attentatet, der er udgivet af forlaget Peoples Press. Og tredje gang, da han offentliggjorde et gymnasiefotografi af den efterlyste gerningsmand.

Det bør udløse en straf på en bøde på 10.000 kroner, krævede anklageren i retten.

Hvis hensynet til en attentatmands eventuelle fornærmelse skal vægte mere end min ret til at forsvare mit liv, så er jeg bange for, at den almindelige retsfølelse vil lide skade.

Lars Hedegaard

Forsvarer Jesper Trudsø undrede sig såre over, at attentatofferet blev stillet for retten før den formodede gerningsmand.

»Hvis vi afventer sagen mod BH, vil vi finde ud af, om han har følt sig krænket i anledning af overtrædelsen af det her navneforbud«, finder han.

»Jeg finder det rørende, at hensynet til BH, der har været stukket af i flere år, står over hensynet til min klient. Jeg er ikke i tvivl om, at min klient har ret: Hans situation er forbedret, når man kender navnet på BH. Men det er hensynet til BH, der bliver opretholdt. Det er en person, der bevidst holder sig uden for landets grænser«, fortsatte han.

Anklager: Alle må respektere rettens afgørelser

Anklageren afviser, at Hedegaard kan have haft legitime grunde til at gøre opmærksom på pistolmandens identitet.

»Der bliver ikke stillet spørgsmål ved, at Lars Hedegaard er den forurettede. Derfor forstår jeg godt hans frustration over, at pågældende ikke er fanget. Men han må alligevel respektere rettens afgørelse om et navneforbud. Det må alle«, replicerede anklager Jesper Holm.

»Det er kernen i et demokratisk retssamfund, at man ikke tager loven i egen hånd og ser bort fra retslige afgørelser«.

LÆS OGSÅLars Hedegaard fortæller: »Han trækker en pistol og skyder efter mit hoved«

Lars Hedegaard forstår ikke anklagen: »Hvis hensynet til en attentatmands eventuelle fornærmelse skal vægte mere end min ret til at forsvare mit liv, så er jeg bange for, at den almindelige retsfølelse vil lide skade. Ganske særligt i en situation, hvor argumentet om hensynet til sagens efterforskning er faldet til jorden i og med, at politiet gerne ser navneforbuddet ophævet«.

Retsmøde bevogtet af betjente

Han afgav sin forklaring i en propfyldt retssal, der var omringet af bevæbnede betjente, og hvor tilhørerne var blevet undersøgt med metaldetektorer, inden de fik adgang til bygningen.

Hvis han først kan forsvinde ud af landet og så føle sig krænket er det den rene parodi.

Lars Hedegaard

Dele af retsmødet blev gennemført bag lukkede døre med henvisning til, at der kunne komme oplysninger om efterforskningen og efterretningstjenestens beskyttelse af forfatteren frem. Pressen protesterede med henvisning til, at politiet har haft rigelig tid til at afhøre vidner og sikre tekniske beviser, og at den formodede gerningsmand, der er på fri fod, har haft rigelig mulighed for at påvirke efterforskningen, hvis han ville.

Men protesterne mod dørlukningen blev afvist af dommer Peter Brund: »Det er en sag, der fortsat er under efterforskning. Pågældende er varetægtsfængslet, men ikke afhørt«, lød hans begrundelse for at sende tilhørerne ud af retssalen.

Kort efter meddelte retten, at den træffer afgørelse i sagen om en uge.

Tiltalt ser retssag som en parodi

Uden for retten blev Lars Hedegaard omkranset af bevæbnede politifolk, da han fortalte om anklagen og hans opfattelse af den.

»Hvis han først kan forsvinde ud af landet og så føle sig krænket, er det den rene parodi. Manden har haft flere år til at henvende sig til de danske myndigheder. Han har gjort det modsatte. Uanset om jeg bliver dømt eller ej, er det betænkeligt for retsbevidstheden, at sagen er rejst«, mener han.

Han vil overveje at anke en eventuel bødestraf til landsretten med henvisning til, at han er i en særlig nødsituation, hvor han er nødt til at gøre, hvad han kan for at undgå, at gerningsmanden vender tilbage for at gøre jobbet færdigt.

»Jeg påberåber mig retten til selvforsvar«, siger Lars Hedegaard.

Tilhørere bar t-shirts med det forbudte navn

Flere andre debattører og medier har offentliggjort navnet på den mand, der er tiltalt for at have forsøgt at myrde Hedegaard. Og foran Retten på Frederiksberg sigtede politiet flere af forfatterens støtter for at bære t-shirts med vedkommendes navn i solidaritet med offeret for attentatforsøget.

Sagerne mod dem alle ventes at afhænge af udfaldet af sagen mod Hedegaard om overtrædelse af navneforbuddet.

Redaktionen anbefaler

Lidegaard: Forhold til Tyrkiet vigtigere end Hedegaard-sag

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce