Regeringen kan være glad for, at årsmødet i Den Internationale Hvalkommission (IWC) er henlagt til det iskolde Alaska.

For i Europa brænder jorden gevaldigt under den danske hvalpolitik. Som det eneste af 27 EU-lande ønsker Danmark at genindføre kommerciel hvalfangst, når IWC i denne uge tager stilling til, om et 21 år gammelt forbud mod jagten på havets store pattedyr skal ophæves.

Enegangen har fået ellers diplomatiske stemmer som ambassadører og EU-kommissærer til at kritisere regeringen.

»Danmark svigter sine venner«, skrev den britiske ambassadør i Politiken forleden.

»Vi er dybt skuffede«, lød det fra miljøkommissær Stavros Dimas og fiskerikommissær Joe Borg i fredags.

Forbudt siden 1986
Kritikerne henviser til, at de fleste hvalarter er på kanten af udryddelse, og at hvalfangst er dyrplageri, fordi de skydes med harpuner, som eksploderer i dyret.

»Vi ville aldrig tillade at aflive dyr på den måde i vores egne stalde«, siger Dan Jørgensen (S), næstformand i Europaparlamentets miljøudvalg.

Kommerciel hvalfangst har været forbudt siden 1986. Et forbud, som ifølge en meningsmåling fra analyseinstituttet AC Nielsen i marts støttes af et stort flertal af danskerne.

Således svarer 64 procent nej til, at Danmark skal arbejde for en ophævelse af hvalfangstforbuddet. Derfor kan det synes paradoksalt, at Danmark har valgt at svømme mod strømmen for at lægge sig i kølvandet på store hvalfangernationer som Japan, Island og Norge.

Kontrolleret kvotefangst
En væsentlig del af forklaringen skal findes i hensynet til Grønland og Færøerne, som også har en stor interesse i hvalfangst. For regeringen er der meget på spil i rigsfællesskabet. Ikke mindst fire mandater i Folketinget.

Den danske delegation under årsmødet i IWC udgøres netop af repræsentanter fra de tre dele af rigsfællesskabet. Og her er den fælles holdning klar: IWC skal ’forvalte’ hvalerne i stedet for at ’bevare’ dem. Der skal sættes fangstkvoter på de hvalarter, der ikke er truet af udryddelse.

Danmark argumenterer for, at det er en bedre løsning for hvalerne, fordi der i dag fanges hvaler under påskud af, at de skal bruges til forskning. Ved at åbne for kontrolleret kvotefangst kan man få stoppet den ukontrollable videnskabelige fangst.

Selv om der er 75 medlemslande i IWC, er Danmarks stemme vigtig. Sidste år blev vi tungen på vægtskålen, da hvalfangernationerne hev deres første sejr hjem i 20 år. Med stemmerne 33 imod 32 vedtog man en resolution, der stempler forbuddet mod kommerciel hvalfangst som ’unødvendigt’.

Der er lang vej til, at selve forbuddet kan ophæves. Det kræver, at tre fjerdedele af landene støtter det. Ingen forventer, at det vil ske i år. Tværtimod er IWC låst imellem de to lejre. Norges hvalkommissær, Karsten Klepsvik, sagde i går til Reuters, at det ender i en »hårdknude«.

Døren er allerede åben
Dermed står Danmark tilbage som en groggy bokser i ringhjørnet uden at have opnået andet end internationale klø og et blakket ry – selv om udenrigsminister Per Stig Møller (K) nåede at sende nogle dybe stød af sted mod miljøkommissæren.

Da kommissæren kritiserede, at Danmark er i gang med at »åbne døren til hvalfangst«, svarede udenrigsministeren, at døren allerede er åben, fordi der fanges 2.300 hvaler om året. Mere end dobbelt så mange som for ti år siden.

Kommissionen har rigtig nok en særlig interesse i sagen, fordi den ønsker at kunne tale på hele EU’s vegne. Når det er sagt, så hylder Danmark normalt, at EU taler med én stemme på verdensscenen. Ikke mindst i miljøspørgsmål.

Miljøkommissærens talskvinde, Barbara Helfferich, understreger over for Politiken, at EU har en fællesskabspolitik, der siger, at hvaler er en truet dyreart, som skal beskyttes.

»Når et land siger, at de vil tillade hvalfangst, så underminerer det vores mulighed for at forhandle og værdien af vores fælles lovgivning«, siger hun.

I stedet har Danmark givet de andre EU-lande et godt argument for at gå enegang i miljøsager, hvor de har særønsker. Men hvor vi ofte har travlt med at råbe højt om, at de skal rette ind.