Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 9. jun. 2007 KL. 15.23 opdateret 9. jun. 2007 KL. 16.28

Forlig mellem Falck og redderne

Meget tyder på at den to uger lange strejke i Falck lakker mod enden. Falck og redderne har indgået forlig om ny overenskomst, der nu skal til afstemning.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Falckredderne og Falck har indgået forlig om en ny overenskomst efter langvarige og intense forhandlinger, der begyndte torsdag aften.

Strejken fortsætter dog, til redderne har stemt om den nye overenskomst. Det resultat forventes først 21. juni. Men Falck lader kolleger i branchen hjælpe abonnenter, der beder om assistance, sådan som det også var tilfælde i strejkens første dage, oplyser Falck.

Begge parter er tilfredse
På begge sider af bordet er der tilfredshed med resultatet, og forliget vil i de kommende dage blive præsenteret for de strejkende reddere ved informationsmøder over hele landet.

Landsklubformand Palle Thirstrup mener, at resultatet er bedre end det tilbud, som redderne sagde nej til ved forhandlingerne i forligsinstitutionen, og han forventer derfor, at redderne vil stemme ja.

»Der er ingen tvivl om, at den massive opbakning fra redderne landet over har været med til at skabe forudsætningerne for det nye udspil. Og vi kan ikke takke vores kolleger nok for det«, siger han i en kommentar til forliget.

Øget fleksibilitet
Falcks koncernchef Allan Søgaard Larsen mener, at der er tale om et ansvarligt forlig på niveau med det øvrige arbejdsmarked, dog noget dyrere end de fleste øvrige på normallønsområdet, fordi Falck har mange højtkvalificerede medarbejdere.

»Til gengæld har vi opnået øget fleksibilitet, der sparer omkostninger for Falck, så vi er alt i alt vældig godt tilfredse med forliget«, siger han.

De omkring 4.000 reddere begyndte deres strejke den 29. maj, da forligskvinden Mette Christensen opgav at få parterne til at enes om en ny overenskomst.

Der går noget tid, inden tingene bliver normale
trejken har især givet problemer for sygehusene, der ikke har kunne udskrive liggende patienter.

Og selv om der nu er indgået forlig, er der ikke tale om en normalisering. Strejken betyder fortsat, at nyopererede eller liggende patienter ikke kan blive transporteret til for eksempel plejehjem eller andre sygehuse i patienternes hjemkommune.

»Der vil gå nogen tid endnu, inden tingene bliver normale igen. Den forståelse, der er mellem parterne om, at Falck lader kolleger i branchen hjælpe abonnenterne, handler primært om hjælp til at få hentet bilen eller køre mennesker til genoptræning. Når det gælder hjemtransporter vil strejken fortsat ramme«, siger Louis Illum Honoré, kommunikationsdirektør i Falck.

ritzau