Året 2016 indledtes med, at togbilletterne blev 2,4 procent dyrere. Siden er en række ulykker ramlet ned over DSB, og landets togpassagerer har måttet finde sig i forsinkelser, aflysninger og togbusser over store dele af landet.
I årets første 4 måneder har DSB’s tog været meget langt fra at leve op til de rettidighedsmål, der er fastsat i kontrakten med staten. I april levede 13 af 19 fjern- og regionalstrækninger ikke op til rettidighedsmålet i kontrakten.


























