Annonce
Annonce

Mest læste

Danmark 20. jun. 2007 KL. 15.31

Hovedstaden plages af diskrimination

Mange københavnere har oplevet at blive diskrimineret. Indvandrere og kvinder risikerer oftest forskelsbehandling, viser nye undersøgelser.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Buspassageren bar et israelsk flag og blev angrebet af en passager, der tævede løs på offeret.

Det er en af de episoder, der optræder i to rapporter om diskrimination i København, som kommunen netop har fået lavet.

De viser, at en stor del af beboerne i hovedstaden føler sig diskriminerede.

Indvandrere og kvinder udsatte
Hver fjerde indbygger med indvandrerbaggrund har følt sig diskrimineret inden for det seneste år, viser tallene. Hver tiende dansker har haft samme fornemmelse, viser en meningsmåling, som Catinet har gennemført.

Hvor indvandrerne forskelsbehandles på grund af deres etniske baggrund, så er det især kønsdiskrimination, der genererer hos danskerne.

Meningsmålingen afslører, at mens ældre indvandrere ikke føler sig ramt af diskrimination, så oplever de unge hyppigt forskelsbehandlingen. Den møder de oftest fra danskere generelt. Og når de oplever den, kommer den sædvanligvis til udtryk på gaderne eller fra kolleger, medier og autoriteter.

Kvinder diskrimineres på arbejdet
Blandt danskerne er det især kvinderne, der oplever, at de bliver ofre for forskelsbehandling - og hos dem opstår følelsen ofte på jobbet, hvor arbejdsgiverne er de hovedansvarlige.

Andre mennesker - kolleger, mænd generelt eller indvandrere/arabere - er ofte også skyld i opfattelsen af diskrimination hos danskere.

Alle kan blive ramt
Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination har også bidraget til at belyse problemet.

Den gennemgår en række sager og konkluderer, at alle borgere i København kan blive udsat for diskrimination og at problemet ikke er forbeholdt særlige minoritetsgrupper.

Kvinder kønsdiskrimineres, mænd forskelsbehandles på arbejdsmarkedet og i nattelivet. Og indfødte danskere rammes også, vurderer organisationen og peger på, at de er blevet afkrævet højere priser for flybilletter end mennesker med en anden etnisk baggrund.

Politiet registrerer racismesager
DRC understreger, at Politiets Efterretningstjeneste - der samler anmeldelser af sager om forskelsbehandling - i løbet af 2006 modtog 86 indberetniger.

Hos Københavns Politi har man blandt andet registreret trusler mod en hindu, der i et brev blev pålagt at konvertere til islam eller dø, hærværk mod muslimske grave, racistiske ytringer på hjemmesider eller i radioudsendelser og racistisk motiverede overfald mod mennesker med en anden etnisk baggrund end dansk.

Jøder udsatte
Tallene dækker dog kun i begrænset omfang voldelige overfald på eller grove trusler mod jøder, der ofte angribes eller forfølges i af dele af hovedstadens befolkning, når trossamfundets medlemmer skal deltage i religiøse handlinger.

Blandt de sager, der er medtaget i de officielle statistikker, er overfaldet på en buspassager, der bar et israelsk flag og derfor blev angrebet af en medpassager, der tog kvælertag på offeret og slog løs på vedkommende. Dertil kommer, at et stort antal overfald på medlemmer af Mosaisk Trossamfund aldrig registreres hos politiet, oplyser DRC.

Kommunalt ansvar
Problemet har ført til forslag om, at kommunen gennemfører kampagner mod antisemitisme mod hovedstadens børn og unge.

DRC peger i sin rapport på, at der er behov for, at kommunen påtager sig et langt større ansvar for at støtte ofrene og fremme sager om diskrimination, uanset om den sker inden for den private eller offentlige sektor.

Annonce
Annonce
Annoncer
Danmark
26. maj. KL. 11.52

Hans Engell var chef for spionmistænkt: »Jeg er meget, meget forundret«

Tidligere forsvarsminister vurderer, at mistænkt journalist ikke er typen på at være agent.

Biografen
26. maj. KL. 12.51
Børn. Forvent alt af at blive forældre, men forvent så lidt som muligt af 'Du kan vente dig'.

Graviditetskomedie efterlader tilskueren med kvalme

'Du kan vente dig' er feel good-opmuntring til alle, der overvejer at få børn.

Internationalt
26. maj. KL. 10.21 opdateret KL. 10.39
mordvåben. En finsk politibetjent finder det våben, som der er blevet skudt med fra taget. - Foto: JUSSI NUKARI/AP

»Normal ung finsk mand« anholdt for at dræbe to og såre syv

Dødstallet efter nattens skuddrama er nu vokset til to. En såret er i livsfare.

Annoncer
Annoncer

Det sker
festival. Öresundsfestival har klart det bedste program af de to festivaler - med blandt andre den danske gadedreng Lukas Graham i line-uppet. - Foto: MOGENS FLINDT (arkiv)
25. maj. KL. 12.01

Guide: Øresundsfestivalen vs. Vesterbro Festival

ibyen anbefaler

restaurant & cafe