I dag er det - teoretisk set - den første skattefri dag i år, og resten af årets 157 dage går hele lønnen i din egen lomme.

I går klokken 17.26.24 blev gennemsnitsborgeren nemlig færdig med at betale sin del til samfundet, og dermed er lørdag årets første skattefrihedsdag ifølge tal fra Skatteministeriet.

Da de flestes skat er fordelt jævnt over året, bliver der næppe ekstra penge til dyre restauranter i aften, men for den liberale tænketank Cepos er dagen alligevel en mærkedag.

Fjern topskatten og få arbejdskraft
I tænketanken vil de nemlig fjerne topskatten, altså det høje skattetryk på de højtlønnedes sidsttjente krone.

»Hvis man laver kloge skattelettelser ved at lette skatten på den sidst tjente krone, er det ikke ensbetydende med, at landet vil tabe penge. Tværtimod vil en skattelettelse øge arbejdsudbuddet med 20.000, fordi flere kan se en økonomisk fordel ved at give den en ekstra skalle«, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra tænketanken Cepos til Jyllands-Posten.

Misundelsesskatter uden økonomisk betydning
Tanken om at lette de øverste skatter bifaldte Jacob Bræstup, bestyrelsesmedlem i Skatteborgerforeningen, i en kronik i Berlingske Tidende i går.

»At en så betydelig skattelettelse kun flytter skattefrihedsdagen med en lille uge, vidner i sig selv om, hvor ubetydelig mellem- og topskatten er for de offentlige finanser. Der er alene tale om misundelsesskatter uden reel økonomisk betydning«, skriver han.

Skattefrihedsdagen er ikke faldet så tidligt siden 1992, året inden Poul Nyrup Rasmussen blev statsminister, skriver den borgerlige netavis 180 grader. Ifølge regeringens prognoser vil datoen næste år falde 23. juli, altså fem dage tidligere end i år.

I regeringen er det især de konservative, som presser på for skattelettelser.