Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 6. okt. 2007 KL. 11.06

Borgere protesterer mod Ungdomshus-aktion

Et par hundrede mennesker bruger formiddagen på at demonstrere mod ungdomshus-støtter, der i dag har annonceret en besættelse af en bygning i Nordvest.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Kort om sagen

1982 overlod Københavns Kommune brugsretten til Jagtvej 69 til de unge. I 2000 blev bygningen solgt til Human A/S, der solgte det videre til den kristne frimenighed Faderhuset.

1. marts 2007 blev brugerne sat på gaden i en dramatisk politiaktion. Politiets indsats regnes for den største politiaktion i Danmark nogensinde.

Faderhuset valgte siden at rive huset på Jagtvej 69 ned.

Brugerne af Ungdomshuset holder nu til i et nyt hus på Dortheavej i København.

Se politiken.dk's temaside om Ungdomshuset

»De skal bare ud at bestille noget«.

Tonen er uforsonlig blandt nogle af de demonstranter, der til formiddag er mødt op på Grøndals Torv for at protestere mod den planlagte besættelse af en bygning på Grøndalsvænge i Københavns Nordvest-kvarter.

»De kan få deres ungdomshus ude på landet, hvor der ikke er nogen naboer, de kan genere. Og så kan de iøvrigt tage Knud Foldschack med derud«, siger en ældre dame på 74 år, der ønsker at være anonym, til politiken.dk.

Cockerspaniel med kappe
Initiativtager til demonstrationen er formand for lokalrådet og Grøndalsvænge Haveforening Rasmus Jarlov.

Han er mødt op med sin sorte cockerspaniel Oscar.

Den lille hund er iklædt en kappe med teksten: 'Ungdomshus: nej - Hundehus: ja'.

Rasmus Jarlov har indsamlet 1.000 underskrifter mod et ungdomshus i området, og fysisk er omkring 200 beboere på plads med skilte med teksten 'Tag hjem til Rungsted, Aalborg og Berlin' og 'Vold nej tak - hærværk nej tak'.

De skal afgjort have et ungdomshus
Men der er også mere splittede opfattelser af de unges projekt og fremgangsmetoder.

»Jeg mener afgjort, at der skal være et ungdomshus i København, hvor de unge kan spille musik og udfolde sig kreativt. Men det skal ikke foregå her«, siger Flemming Scheuer, der er mødt op med Emily på 21/2 og Tobias på 9.

Hans skræmmebillede er de voldsomme uroligheder på Nørrebro med afbrændte biler i gaderne og smadrede butiksfacader.

Demonstrationen bevæger sig ned mod bygningen på Grøndalsvænge, som politiet har afspærret.

Ungdomshus-støtter har varslet en demonstration klokken 13.