Da denne journalist gik på arbejde i dag, var det for at følge rød gruppe i dagens forsøg på at indtage Grøndalsvænge 13.

Rød gruppes opgave var at løbe uden om politiet og via villaveje og det nærliggende baneterræn at krydse hegnene ind til grunden, hvor de tre bygninger, aktivisterne havde set sig varme på, ligger.

Politiet stod talstærkt klar ved alle veje i retning mod grunden. En enkelt aktivist blev buhet ud af demonstrationen, da han smed en flaske. Men da var det for sent, og politiet brugte lejligheden til at rykke frem og kaste tåregas.

Gang i kniplerne
Med stiger på nakken og tæpper til at kaste på pigtråd, løber gruppen videre ned af villavejene med mandskabsvogne og politiken.dk i hælene. På det tidspunkt er luften tyk af tåregas, og denne journalist har svært ved at se ud af øjnene.

Spredte indtryk er enkelte aktivister, der spærrer vejen for mandskabsvogne med deres krop, politi som løber ud og bruger kniplerne mod en ung pige, og forarget panik blandt de hostende og grædende fremmødte.

Endnu er aktivisterne ikke på ulovligt område, og da slagene falder, er der heller ikke givet varsel, som kan høres, hvor politiken.dk's repræsentant står. Det er stort set forrest, blandt rød gruppes mest aktive.

Gulklædte klipper hul i hegn
Kort efter er gruppen fuldstændig i opløsning. Alle virker overraskede over politiets brug af knipler og mængderne af gas, før der er begået civil ulydighed. Rådvilde søger folk videre for at finde en ny gruppe at besætte Grøndalsvænge 13 med.

Denne journalist strejfer et kvarters tid og kommer forbi et sted, hvor en større gruppe gulklædte aktivister er ved at klippe hul i et hegn. Der er intet politi i sigte, og da knap 200 aktivister hopper gennem, hopper politiken.dk med.

Gul gruppe er nu på den ombejlede grund, og stemningen er knap nok euforisk - snarere afventende. Det eneste politi i sigte står på et tag, og der bliver vinket flittigt fra aktivisternes side. Der bliver ikke vinket igen.

Aktivistgruppen står tyve meter fra huset. »Vi venter på forstærkning«, lyder det fra den medbragte megafon. Der er stadig stille - alt for stille. Politiet ved, at vi er på grunden, og der sker intet.

Mærkelig stilhed i det grønne
Der bliver røget smøger, folk tisser på hegnet, og flere sætter sig ned og slapper af et øjeblik oven på timers løberi og gas. Ingen forsøger at trænge ind i huset, men et par enkelte kravler op på taget. På toppen af en høj skorsten rejser en aktivist et sørøverflag.

En flok sortklædte slipper gennem hegnet, og heller ikke de har politi i hælene. De bliver hilst velkommen med klap og råb. Der dufter forførende frisk og grønt på den græsbeklædte grund i den sidste eftermiddagssol. Der er stadig alt alt for stille, og politiet følger med fra taget.

Kort efter er der lagt en plan. De, som tør, tilslutter sig dem på taget. Andre bliver på jorden i en gul klump. »Hvis de anholder os, anholder de os sammen«, lyder ordene fra megafonen. Der er stadig en rolig, men undrende stemning blandt aktivisterne.

»Hvor bliver de af, er det mon en fælde?«, lyder det rundt omkring.

Omringet af schæfere
Og ja, det er det.

Pludselig kommer politi fra alle sider. Småløbende, en glammende hund per mand. Den gule klump på et par hundrede aktivister står ryg mod ryg og venter. Politiken.dk søger mod hegnet og vifter med pressekortet.

»Ok«, siger den ene betjent. »Nej fandeme nej, alle skal anholdes for ulovlig indtrængen«, lyder det fra en anden. Og sådan bliver det. Denne journalist bliver presset ind i klumpen, med en lettere ophidset schæferhund til den ene side, og et hav af unge mennesker til den anden.

Politiet har kontrollen på grunden, og tyve minutter efter er besættelsen slut. Ordensmagten begynder at slappe af og taler pænt til folk. Lidt efter holder de op med at skubbe. Én for én bliver de anholdte ført bort for at blive registreret og derefter proppet i politibussen.