Ritt Bjerregaard (S) udfordrer sundhedsministeren til handling midt i valgkampen.

Venstre har hidtil været imod lægeordineret heroin, men efter Sundhedsstyrelsen i en ny rapport anbefaler et forsøg med stoffet til de hårdest belastede narkomaner, vendte sundhedsministeren søndag på en tallerken.

Det har fået overborgmester Ritt Bjerregaard (S) til tasterne, og nu kræver hun på sin hjemmeside lov til at bygge det fixerum til Vesterbro, som har været debatteret i årevis.

Ritt: Lad os bygge fixerum
Fixerummet behøver tilladelse, fordi ideen kræver, at sundhedspersonnel er til stede og kan hjælpe med sikre forhold omkring injicering af heroin og andre stoffer. Lige nu er Vesterbros narkomaner henvist til opgange og gaden.

»Det har vi kæmpet længe for i København. Nu mangler vi, at sundhedsministeren kommer til fornuft og lader os bygge et fixerum på Vesterbro. Et meget stort flertal på Københavns Rådhus ønsker det. Vesterbroerne ønsker det. Narkomanerne ønsker det«, skriver Ritt Bjerregaard (S)

»I dag er hele Vesterbro ét, stort åbent fixerum. Både narkomaner og beboere ville få et bedre Vesterbro, hvis der blev bygget et fixerum«.

Sundhedspersonale må ikke
Ideen, om at narkomaner skal have mere sikre rammer om deres misbrug, har eksisteret længe, men er undervejs blevet grundigt ændret og kaldes nu for et sundhedsrum, en slags fremskudt skadestue med toiletfaciliteter.

Det sker, fordi sundhedsfagligt personale ifølge danske regler ikke må være til stede, når narkomaner fixer lovlige stoffer som metadon og ketoganer, der er beregnet til at blive slugt.

Sundhedsstyrelsen kan ikke »dispensere fra § 6 i lov om udøvelse af lægegerningen og § 5 i lov om sygeplejersker, der forpligter henholdsvis læger og sygeplejersker til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed i udøvelsen af deres gerning«, skriver styrelsen.

Fixerum almindeligt i udlandet
Blandt andet Norge, Tyskland, Holland, Schweiz, Spanien, Australien og Canada har fixerum, og gruppen 'Dugnad Vesterbro', som står for sundhedsrum/fixerum-projektet i samarbejde med kommunen, mener, at rummet kan redde 8-10 Vesterbro-narkomaners liv om året.

Det giver nemlig svære infektioner og andre følgesygdomme, når narkomanerne fixer stoffer, der skal tages via munden. Og Vesterbros narkomaner får det dårligere og dårligere, siger formanden for Dugnad Vesterbro.

»Før i tiden var narkomanerne hjælpsomme og hjalp for eksempel med at bære poser op i opgange. Nu har de slet ikke overskuddet til noget som helst. De må fixe på gaden og sågar tisse og skide på gaden, fordi mange er hjemløse og ikke bliver lukket ind på offentlige toiletter«, siger Michael Lodberg.

Det seneste års tid har politikere og lokalsamfund forsøgt at finde en egnet lokalitet til sundhedsrummet, men borgergrupper på Vesterbro har kæmpet imod at få rummet i deres nærområde.