Annonce
Annonce

Mest læste

Danmark 3. apr. 2008 KL. 17.08

Borgerlige truer Christiania efter uro

De Konservative og DF sår tvivl om Christianias fremtid efter nattens uroligheder. Christianitterne vil drøfte situationen på et fællesmøde.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Christiania skal vende ryggen til ballademagere, ellers kan christianitterne godt glemme den aftale med staten, der skal sikre fristadens fremtid.

De Konservative truer med at udelukke christianitterne fra forhandlingerne om Christianias fremtid, hvis ikke de lægger afstand til urolighederne på fristaden natten til torsdag.

»Hvis ikke christianitterne tager klart afstand fra de seneste uroligheder på Christiania, så kan vi ikke fortsætte dialogen med dem. Dermed må vi fortsætte lovliggørelsen uden deres medvirken«, fastslår partiets Christiania-ordfører, Lars Barfoed, i en pressemeddelelse.

Hætteklædte kastede med sten
Urolighederne startede onsdag aften, da omkring 100 hætteklædte personer tændte bål og smadrede flere butiksruder på Christianshavn. Politiet fik trængt uromagerne ind på Christiania, hvorfra de kastede sten og brandbomber mod politiet.

Senere på natten rykkede politiet ind i fristaden og fik skabt ro. Aftenens uroligheder skyldtes formentlig, at et par betjente onsdag eftermiddag skød og dræbte en hund under en anholdelse af to formodede hashhandlere i området.

Lov er lov...
»Vi har indgået en aftale om lovliggørelse af Christiania. Den første forudsætning er, at christianitterne overholder landets love og respekterer politiets indsats. Det er tydeligt, at det ikke er tilfældet«, siger Lars Barfoed, der endvidere undrer sig over, at christianitterne senere har bedt politiet om at holde sig væk.

Venstre skyder hele skylden for urolighederne på christianitterne:

»Det er helt i orden og rigtigt, hvad politiet gør. Nu må de unge tage sig sammen og passe deres skole og job og lade være med at tro, at de kan indrette et parallelsamfund med deres egne normer«, siger retsordfører Kim Andersen (V).

DF presser på
Også Dansk Folkeparti sår tvivl om de videre forhandlinger om Christianias fremtid efter nattens uroligheder. Ifølge retsordfører Peter Skaarup skal christianitterne tage klar afstand fra urolighederne.

»Det hører med, hvis Christiania skal have en fremtid, at man også accepterer, at politiet kan arbejde frit derude«, siger Skaarup.

Christianit er ked af ballade
Medlem af Christianias pressegruppe, Ole Kristensen, siger, at en eventuel fælles afstandtagen fra nattens uroligheder kun kan besluttes på fællesmødet, som er Christianias eneste autoritet.

»Men personligt er jeg ked af, at situationen udviklede sig, som den gjorde, og jeg synes, at det er synd, at både christianitter og Christianshavns beboere skal tages som gidsler i denne konflikt«, siger Ole Kristensen.

nyheder@pol.dk

Annonce
Annonce
Annoncer
EURO 2012
26. maj. KL. 16.24

Danmark er bagud efter dårligste halvleg i 10 år

Brasilien har udspillet Danmark i de første 45 minutter i Hamborg.

Danmark
26. maj. KL. 14.09

Venstre-profil gav pris til mistænkt journalist: »Jeg vil følge sagen«

I 2000 modtog journalist, der er mistænkt for spionage, Venstres frihedspris.

Debat
26. maj. KL. 07.00
DM. Magnus Boding Hansen 'de-battler' mod Samira Nawa. - Foto: KLAUS HOLSTING

'Generation Kylling' indtog debatpodiet

Meninger var der nok af, da 15 unge debattører kæmpede i semifinalen i 'DM i debat'.

Annoncer
Annoncer

Det sker
25. maj. KL. 23.21

Popstjerne vil hverken fotograferes eller interviewes

ibyen anbefaler

restaurant & cafe