Københavns Kommunes embedsmænd jager et gammelt dokument, som kan sikre overlevelsen for op mod 300 racerene duer, der har boet i et særligt duetårn på Rådhuset siden starten af 1900-tallet.

Duerne koster 100.000 skattekroner årligt i udgifter til foder, pleje og dyrlæge. Sidste år besluttede Borgerrepæsentationen at spare duetårnet væk.

Forfatter fandt håndskrevet dokument
Men nedlæggelsen af tårnet er blevet sat i bero, fordi der muligvis eksisterer et gammelt dokument, hvor rådhusets arkitekt, Martin Nyrop, har skrevet, at der skal være duer i tårnet til evig tid. Efter Politikens omtale i går af duetårnet er kommunens embedsmænd blevet sat på en usædvanlig opgave.

Hele dagen lå kommunens embedsmænd på hovedet i Stadsarkivet og tinglysningsarkiverne for at finde frem til dokumentet, som måske kan sikre duernes overlevelse på Rådhuset.

Hvis det altså eksisterer, for det er ikke sikkert.

Oplysningen om dokumentet stammer fra en bog om København, og kommunen kontaktede derfor i går forfatteren. Han oplyste, at han havde læst befalingen om duetårnet i et håndskrevet dokument fra Nyrops private arkiv.

R: Ude af trit med tiden
Det var blandt andre Socialdemokraternes Mona Heiberg, som gjorde forvaltningen opmærksom på, at der muligvis eksisterer det gamle dokument fra Nyrops tid. Hun og andre socialdemokrater vil nemlig gerne beholde traditionen med rådhusduer. Men det møder ikke stor forståelse hos Det Radikale Venstre.

»Det er helt ude af trit med tiden, at vi skal bruge kommunale kroner på nogle særlige duer, som ingen har gavn eller glæde af«, siger kulturordfører Katrine Feilberg (R).

De radikale vil nu tage sagen om duerne op med forligsparterne for at få en forklaring på, hvorfor duerne stadig flakser i tårnet, selvom der slet ikke er sat penge af til dem på budgettet for i år.

»Vi betragter denne sag som budgetbrud, og overborgmesteren kan ikke bare lade, som om intet er besluttet, og give ordre til, at duerne fortsat skal passes«, siger Katrine Feilberg.

Feilberg er dog indstillet på, at duernes fremtid skal drøftes igen, hvis det lykkes forvaltningen at finde det gamle dokument fra Martin Nyrop frem fra arkiverne.

»Men det skal godt nok være et særligt papir, som er svært at komme ud af, hvis vi skal beholde duerne«, siger hun.

Gammelt papir kan være bindende
Men er rådhusarkitektens fredning af rådhusets duer juridisk bindende – hvis dokumentet altså eksisterer?

Peter Mortensen er professor og ekspert i ejendomsret ved Københavns Universitet.

Han forklarer, at dokumentet godt kan være bindende, selv hvis det ikke er tinglyst.

»Hvis ejeren – i det her tilfælde Københavns Kommune – har indgået og accepteret en aftale med arkitekten, som har haft krav til bygningens anvendelse, så er kommunen i princippet forpligtet til at overholde den aftale«, siger han.

Umiddelbart skal Københavns Kommune altså overholde en eventuel aftale med Martin Nyrop. Men så simpelt er det ikke. Arkitekten døde nemlig i 1921.

»Så spørgsmålet bliver, om – og i så fald hvor længe – eventuelle efterkommere kan gøre krav på, at aftalen skal overholdes. Så er vi ude i en juridisk gråzone«, siger Peter Mortensen.

Københavns Kommune regner med at være færdig med at pløje arkiverne igennem i dag.