Annonce
Annonce

Mest læste

Danmark 16. jul. 2008 KL. 17.58

Kontrollanter af forlystelser vil have ny uddannelse

Firmaer, der laver sikkerhedstjek på danske forlystelser, mener, at et fælles europæisk uddannelse kan højne sikkerheden.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Ulykker i skandinaviske forlystelsesparker

Liseberg Tivoli i Göteborg 15. juli
36 mennesker kom til skade, da forlystelsen Det flyvende tæppe braste sammen. To kom alvorligt til skade, men de er begge uden for livsfare.

Fårup Sommerland 13. juli
En 8-årig dreng ligger i kunstigt koma med indre blødninger og kraniebrud, efter at han faldt ud af den snurrende forlystelse Tekopperne. Sommerlandet havde monteret en låge, men drengen fik den åbnet og røg ud.

Tivoli Friheden 5. juli
En vogn røg af den hurtigt accelererende rutjsebane Cobraen, og fire mennesker fik alvorlige skader.

Herlufsholm Stadion 15. juni
Da en 21-årig kvinde ville skyde genvej ind til sin kæreste, som arbejdede ved Det flyvende tæppe, blev hun ramt af den store forlystelse. Kvinden brækkede ryggen og var ved at dø på grund af skader i hovedet.

Efter flere alvorlige ulykker i danske og udenlandske forlystelsesparker inden for den seneste måned, efterlyser de firmaer, der står for at sikkerhedsgodkende rutsjebaner og karruseller herhjemme, nu en ny uddannelse.

Et fælles europæisk uddannelsesprogram som alle kontrollanter på europæisk plan skal gennemgå.

»En vis grunduddannelse af kontrollanterne kunne være ønskværdig. Der er mange danskere, der rejser til udlandet, og det kunne være rart, at når man går ind i en forlystelsespark i Bulgarien, Tyskland, Portugal eller Sverige, kan det ske med en forventning om, at der er et ensartet sikkerhedsniveau«, siger Lene Kristensen, der er afdelingschef i Force Technology.

Teknologisk institut bakker op
Force Technology er et af de to firmaer, der er godkendt til at lave sikkerhedstjek på forlystelser i Danmark. Det andet er Teknologisk Institut. De ser også gerne en fælles europæisk uddannelse.

»Vi er altid åbne overfor nye tiltag, der kan gøre sikkerheden bedre, også hvis det gælder en fælles europæisk uddannelse til de af vores ansatte, som arbejder med at sikkerhedsgodkende forlystelser«, siger Andras Splidt, der er pressemedarbejder hos Teknologisk Institut.

Han understreger, at det er forlystelsesparkerne selv, der har ansvaret for, at sikkerheden omkring forlystelserne er i orden.

Erfarne rotter er bedst
Også branchen selv tilslutter sig idéen om en europæisk grunduddannelse.

»Kontrollanterne skal have indgående kendskab til branchen og have god erfaring med risici, så man har en fornemmelse for, hvilke farer, der er ved hver enkelt forlystelse. Så er det vigtigt at have nogle erfarne rotter i faget, som kan se, hvad der kan ske«, siger Søren Kragelund, formand for Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark.

Han mener dog, at kontrollanterne allerede i dag er godt nok klædt på.

Et tjek om året
Alle forlystelser i Danmark skal sikkerhedsgodkendes en gang om året, inden de danske parker byder publikum indenfor efter vinterpausen. Meget høje eller hurtige forlystelser bliver oveni udsat for et uannoceret tjek i løbet af sæsonen.

De to firmaer, der står for kontrollen, har fået mere at lave i de sidste par år, fordi flere forlystelsesparker har anskaffet sig en vild rutjsbane.

Fåruplynet i Fårup Sommerland skyder fra 0-80 på to sekunder, Cobraen i Tivoli Friheden giver en kraftig tyngdepåvirkning på 4,5 G, og Djurs Sommerland har fået Piraten. Den hurtigste og længste ståltrutjsebane i landet.

Kontroller kræver mere
Lene Kristensen mener dog ikke, at det går udover kvaliteten af kontrollerne.

»Det er rigtigt, at det kræver mere af os at udføre kontrollerne, men de medarbejdere vi har ude og syne og skønne gennemgår et særligt uddannelsesprogam, vi selv har udviklet«, siger hun.

Politiker kræver bedre sikkerhed
Socialdemokraterne har tidligere krævet en opstramning af sikkerheden omkring forlystelser i Danmark, og de mener, at en fælles europæiske uddannelse af sikkerhedskontrollanterne kan løse en del af problemet.

»Grunduddannelse er en kanon idé. Det er jo meget specielle og komplicerede maskiner, der skal kontrolleres og derfor er der også behov for, at de som skal kontrollere maskinerne får en specialuddannelse. Det er vigtigt, at de som er uafhængige af økonomiske interesser kan sige, at det her skal forbedres eller laves om«, siger Bjarne Laustsen, der er medlem af Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg.

Hvert år kommer mellem fire og fem personer alvorligt til skade i danske forlystelsesparker.

Annonce
Annonce
Annoncer
EURO 2012
26. maj. KL. 17.27 opdateret KL. 17.32
Foto: JENS DRESLING

Danmarks EM-hold i knæ efter miseral start

Brasilien vandt 3-1 over et dansk landshold, der savnede parathed fra start.

Flash. Downtown Cannes er i ti dage i maj omdannet til et perfekt udstillingsvindue for blandt andet sportsvogne, rigdomme og lange ben. Men man skal ikke langt ned i sidegaderne for at se kontrasterne. - Foto: LARS JUST

Filmfest i kontrasternes by: »Cannes er en crazy tilstand«

Reportage. I verdens førende filmby færdes tiggerne og megastjernerne nærmest side om side.

Debat
26. maj. KL. 07.00
DM. Magnus Boding Hansen 'de-battler' mod Samira Nawa. - Foto: KLAUS HOLSTING

'Generation Kylling' indtog debatpodiet

Meninger var der nok af, da 15 unge debattører kæmpede i semifinalen i 'DM i debat'.

Annoncer
Annoncer

Det sker
25. maj. KL. 23.21

Popstjerne vil hverken fotograferes eller interviewes

ibyen anbefaler

restaurant & cafe