Lønnet praktik under uddannelsen tiltrækker flere studerende til de mellemlange videregående uddannelser.

Det mener Bertel Haarder i hvert fald, men ifølge både pædagogernes fagforening BUPL og Lærerstuderendes Landskreds har undervisningsministeren misforstået noget.

Det er forslaget om betalt praktik under uddannelse, der har fået sindene i kog på lærer- og pædagogseminarerne.

»Betalt praktik er en hovsaløsning«
Formand for Lærerstuderendes Landskreds Kresten Bang Heinfelt kalder Bertel Haarders forslag for en hovsaløsning såvel som et mislykket forsøg på at dække den manglende arbejdskraft i folkeskolen. Betalt praktik vil forringe uddannelseskvaliteten, siger han.

Dårlige resultater hos pædagogerne
Lønnet praktik er ikke et nyt fænomen på de mellemlange videregående uddannelser. De pædagogstuderende har i årevis haft lønnet praktik, men kæmper alligevel med faldende ansøgertal. Og det har fået pædagogernes fagforening til at kritisere Bertel Haarders forslag.

»Der er intet som helst, der tyder på, at pædagoguddannelsen bliver mere attraktiv af, at de studerende får løn i stedet for SU under deres praktikperioder. Tværtimod oplever de studerende, at de bliver brugt som en billig arbejdskraft, hvor de ikke får mulighed for at fordybe sig ordentligt i faget under praktikken. Dermed mister praktikken helt og aldeles sin værdi«, siger Allan Baumann, medlem af BUPL's forretningsudvalg til jp.dk.

Frygter forringet kvalitet på uddannelse
Kresten Bang Heinfelt frygter, at Bertel Haarders løsning med betalt praktik vil påvirke lærerstuderendes studier i negativ retning, som han mener, at det er sket på pædagoguddannelsen.

»Jeg frygter, at vi også på læreruddannelsen vil opleve, at rummet for læring og udvikling i praktikkerne vil mindskes, hvis vi ikke længere er der for selv at lære, men er der som en billig erstatning for uddannet lærere. Vi forhøjer ikke ansøgertallet til læreruddannelsen ved at lave lønnet praktik, tværtimod forringer vi uddannelsernes kvalitet«, siger han.

Kurven skal vendes med »Den gode historie«
I stedet mener Kresten Bang Heinfelt, at den nedadgående kurve kun kan vendes, hvis de studerende og færdiguddannede får mulighed for at fortælle »Den gode historie« om læreruddannelsen og folkeskolen:

»Den gode historie skaber vi gennem investeringer, der giver flere undervisningstimer, mere vejledning, og mere tid til fordybelse i læreruddannelsens kerneelementer. Og kigger man i den sammenhæng på praktikken, mener de studerende, at den bedste praktik er ulønnet praktik, hvor praktikanten får mulighed for at udvikle sit kommende virke som lærer og afprøve lærergerningen i tæt samarbejde med praktiklæreren og læreruddannelsens øvrige fagområder«, mener Kresten Bang Heinfelt.