Det er slut med krøllede sedler og kontaktbøger i folkeskolen.

Flere københavnske skoler bruger internettet, når de skal informere om lektier, hvilke bøger børnene skal have med, og om fælles arrangementer.

Ifølge en rundspørge, lavet af Ugebrevet A4, med 71 københavnske skoler viser det sig, at seks ud af 10 skoler bruger netkommunikation. Forældrene på de skoler er nødt til at følge med online, hvis de skal følge med i børnenes skolegang.

Svage forældre tabes
Ved at anvende netkomminikationen sparer skolerne utallige lærertimer og kopipenge, men for at få det til at fungere skal forældrene gøre en indsats.

De skal hele tiden holde sig opdateret med, hvad der sker i klassen og på skolen.

»Alle lærere laver en ugeplan, som bliver lagt ud på nettet hver fredag, og det forventer vi jo, at forældrene logger sig på mindst en gang om ugen«, siger Arne Evers, som er skoleleder på Heibergskolen.

Men det krav kan være for stort for nogle familier. Så mens skoler i Københavns velhaverkvarterer bruger nettet flittigt og stiller it-krav til forældrene, ser det anderledes ud på skoler, der har en overvægt at lavtlønnede og kortuddannede forældre.

En særkørsel fra Danmarks Statistik viser, at 15 procent af de lavtlønnede og dem med kort uddannelse ikke har computer med internetforbindelse i hjemmet.

Der er ikke råd til internet
Jens Husum, skoleleder på både Bispebjergskolen og Grundtvigsskolen, mener også, at når man indfører elevintra og forældreintra, kræver det store holdningsændringer blandt forældrene.

»Vi bliver nødt til at tilpasse skolen til de sociale kompetencer, som forældrene har. Det er ikke alle forældre, der har ressourcer og overskud til det her. Der er stadig børnefamilier, der har rigtig svært ved at få pengene til at slå til, og i de familier har man ikke råd til at betale 299 kroner om måneden for en bredbåndsforbindelse. Der bliver vi nødt til at hjælpe alt det, vi kan«, siger Jens Husum til Ugebladet A4.

Den problematik gør sig gældende på Lergravsparkens Skole på Amager, hvor skoleleder Torben Vorstrup ikke ser, at netkomminikationen kommer til at overtage papiret i de næste mange år.

»Mit gæt er, at 30 procent af vores forældre slet ikke ville få nogen meddelelser, hvis vi udelukkende lagde alt på nettet«, siger han.

Kravet om fleksibilitet vokser
Frans Ørsted Andersen, der har forsket i sociale forskelle i folkeskolen på Center for Grundforskning på Danmarks Pædagogiske Universitet, mener, at netkommunikationen kan være med til at marginalisere de mest udsatte børnefamilier.

Især frygter han, at nogle forældre ikke kan lave deres dagligdag om efter skoleskemaernes konstante ændringer.

»Der er ændringer i skoleskemaet uge for uge, forældremøder bliver flyttet, og emneuger bliver skubbet. Vi har en kultur, der siger, at vi hele tiden kan lave tingene om. Men problemet er, at det er meget uoverskueligt for forældrene, der ikke har så god en uddannelsesbaggrund«, siger han.

Han påpeger også, at den fleksibilitet kan være svær at opnå i de familier, hvor en forælder for eksempel er lastbilchauffør eller har natarbejde, så hverdagen i forvejen er svær at få til at hænge sammen.

Nettet er en praktisk løsning
Mange forældre har allerede taget den nye netkommunikation til sig og ser fordelene i systemet.

En af de forældre er Line Gry Knudsen, som har et barn i 4. klasse og et i børnehaveklassen på Heibergskolen på Østerbro.

»Vi logger altid på 'forældreintra' om morgenen og tjekker, om der er nogle ændringer, eller hvilke bøger vi skal have med den dag. Det er her, den daglige kommunikation flyder om ændringer i skemaet, hvornår vi skal på tur, eller om der er vikar i klassen. Det hele ligger samlet derinde, og det er praktisk, når man har flere børn på skolen«, siger hun til Ugebrevet A4.