Annonce
Annonce

Mest læste

Danmark 23. sep. 2008 KL. 16.04

Svenskere skal køre med danske syge

Falck har mistet ambulancekørslen på Sjælland. Redningstjenesten blev overhalet af et økonomisk tilbud, som overrasker koncernchefen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

120 millioner kroner.

Så meget dyrere var tilbuddet fra Falck, da Region Sjællands ambulancekørsel for første gang var i udbud, og dermed bliver ambulancerne i hovedparten af regionen fremover kørt af det svenske firma Samariten Ambulans AB.

Falck var 54 procent dyrere
Man kan tabe en udbudskonkurrence på hængende hår, marginaler og få tusinde kroner.

Alternativt kan man tabe som Falck netop har gjort, nemlig ved at tilbyde et produkt, der er 54 procent dyrere end den eneste konkurrent.

»At være ti millioner kroner dyrere er okay. Men 120 millioner er meget overraskende«, siger Falcks koncernchef Allan Søgaard Larsen til politiken.dk.

»Jeg kan ikke sige andet, end at der er regnet på helt forskellige måder. Vi har afgivet et tilbud efter, hvor meget vi vurderede, der skulle til for at løse opgaven. De må jo virkelig tro på, at de kan klare det med færre ambulancer og mindre personale«.

Det økonomisk mest fordelagtige tilbud
Blandt kravene fra Region Sjælland er, at serviceniveauet ikke må blive ringere, end det er i dag, ligesom der skal overholdes bestemte krav til responstider.

Begge dele mener regionen, at Samariten kan klare.

»Vi har valgt det økonomisk mest fordelagtige tilbud«, mener Region Sjællands administrerende direktør Jens Andersen og påpeger, at sammenhængen mellem pris og kvalitet gjorde udslaget.

Falcks pris lå på 345,1 millioner, mens Samariten tilbød at gøre arbejdet for 224,2 millioner kroner.

Falck undrer sig
Ifølge Jens Andersen lever det svenske firma fuldt op til kravene, og det har skabt stor undren i Falcks hovevdkvarter i København, at der er så stor forskel på de to tilbud.

»Vi mener, der skal bruges omkring 500 mand og 64 ambulanceberedskaber til at leve op til kravene. Og når vi har lagt 5 procents avance ovenpå de forventede udgifter, kommer vi frem til det tal. Vi kan bare konstatere, at hvis vi ser på kravene fra regionen, så kan Falck ikke gøre det til den pris, Samariten har tilbudt. Det er ganske enkelt ikke muligt for os«, siger Allan Søgaard Larsen.

Tilfredsstillende kvalitet
Ledelsen i Region Sjælland er imidlertid ikke nervøse for, at kvaliteten falder med svenskernes indtog.

Når det gælder vurderingen af kvaliteten af de ydelser, der skal leveres, er Falcks tilbud godt nok vurderet som 'meget tilfredsstillende', mens Samariten har fået karakteren 'tilfredsstillende'.

Begge ambulanceoperatører har fået karakteren 'tilfredsstillende' når det gælder leveringssikkerhed, men sammenholdt med Samaritens væsentligt lavere pris, var Falck uden chance.

»Servicen forbliver uændret, og man kan sige, at den største forskel bliver, at ambulancerne fremover bliver gule og grønne istedet for røde og hvide«, siger Jens Andersen.

En af parterne har regnet forkert
De to firmaer skal overholde de samme krav og den samme overenskomst. Det får Falck til at konkludere, at selskabet har regnet med at skulle bruge langt flere biler og langt flere folk end Samariten.

»En af os har regnet temmelig meget forkert, men i det mindste skal vi da ikke ærgre os over at have tabt licitationen knebent«, siger Allan Søgaard Larsen.

Samariten overtager ambulancekørslen i fem ud seks sektioner på Sjælland. Den sjette skal fremover drives af Roskilde Brandvæsen.

Annonce
Annonce
Annoncer
Danmark
26. maj. KL. 11.52

Hans Engell var chef for spionmistænkt: »Jeg er meget, meget forundret«

Tidligere forsvarsminister vurderer, at mistænkt journalist ikke er typen på at være agent.

Biografen
26. maj. KL. 12.51
Børn. Forvent alt af at blive forældre, men forvent så lidt som muligt af 'Du kan vente dig'.

Graviditetskomedie efterlader tilskueren med kvalme

'Du kan vente dig' er feel good-opmuntring til alle, der overvejer at få børn.

Internationalt
26. maj. KL. 10.21 opdateret KL. 10.39
mordvåben. En finsk politibetjent finder det våben, som der er blevet skudt med fra taget. - Foto: JUSSI NUKARI/AP

»Normal ung finsk mand« anholdt for at dræbe to og såre syv

Dødstallet efter nattens skuddrama er nu vokset til to. En såret er i livsfare.

Annoncer
Annoncer

Det sker
festival. Öresundsfestival har klart det bedste program af de to festivaler - med blandt andre den danske gadedreng Lukas Graham i line-uppet. - Foto: MOGENS FLINDT (arkiv)
25. maj. KL. 12.01

Guide: Øresundsfestivalen vs. Vesterbro Festival

ibyen anbefaler

restaurant & cafe