Forhastet, lemfældigt og kritisabelt.

Sådan betegner overvismand Peter Birch Sørensen, at regeringen uden at undersøge konsekvenserne gav landbruget lov til at pløje 830 kvadratkilometer naturrige brakmarker op - et område på størrelse med Bornholm, Samsø og Læsø tilsammen. Oppløjningerne af de vigtige naturområder foregår stadigvæk.

»Vores kritik går på, at beslutningsprocessen har været alt for lemfældig«, siger overvismand Birch Sørensen. Han og vismandskollegerne i Det Økonomiske Råd kritiserer i en analyse i dagens Politiken regeringen for ikke at have tænkt sig om, før den tillod landmænd at pløje 20 procent af Danmarks natur på agerland op.

»Jeg kan ikke huske, at man på miljøområdet har truffet en beslutning med så potentielt store konsekvenser så hurtigt«, siger Peter Birch Sørensen. Det hører i dag til vismændenes ansvar at lave økonomiske vurderinger af miljøområdet.

Støtte forsvandt
Vismændenes stemme føjer sig hermed til en stor og voksende kritik af, hvad topforskere har kaldt »næsten en katastrofe«, »den største naturskandale i hen ved 20 år« og »et kolossalt tab af biologisk mangfoldighed«.

Sidste år fjernede EU - med støtte fra den danske regering - med ét støtten til brakmarker for at få europæiske landmænd til at producere mere mad og holde de eksploderende priser på fødevarer i ave.

Som Politiken tidligere har beskrevet, var forløbet mildest talt hektisk: Da det stod klart, at forslaget skulle til afstemning i EU, fik regeringens forskere bogstaveligt talt weekenden til at lave en »foreløbige analyse af konsekvenserne, i det regeringens holdning skal fastlægges mandag«, som det hed i en e-mail.

»Mærkelig« proces
Efterfølgende fik Danmarks Miljøundersøgelser besked på at lave en mere grundig analyse. DMU bad om seks uger, men fik otte dage til at aflevere første del.

»Det er en mærkelig måde, beslutningsprocessen har foregået på. Man har på meget kort tid truffet beslutninger, der er væsentlige politikændringer, inden konsekvenserne var belyst. Det kan få ganske store konsekvenser for vores mulighed for at opfylde en række erklærede miljøpolitiske målsætninger inden for vandmiljø og biologisk mangfoldighed«, siger overvismanden.

Sagen er nemlig, at mange danske brakmarker - altså marker, der midlertidigt ikke dyrkes - var gået hen og blevet permanente naturområder. Faktisk i en sådan grad, at de indgår som en forudsætning i mange handlingsplaner på miljøområdet.

»Nu laver man en ændring, der på kort tid rykker en af de væsentlige forudsætninger for planerne på miljøområdet, f.eks. vandmiljøplanen og strategien for biologisk mangfoldighed«, siger han.

Venstre afviser kritik
De økonomiske vismænd har flere gange gennemført analyser, der tyder på, at braklægningen i randzoner op til f.eks. et vandløb er et instrument, der virker, fordi det giver biologisk mangfoldighed.

Det var fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), der stod bag ophævelsen af den tvungne braklægning. Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra ministeren, der er på efterårsferie.

Men Venstres fødevareordfører, Tine Nedergaard, afviser vismændenes kritik. Hun mener, at regeringen ikke havde noget valg, når EU nu havde sløjfet den tvungne braklægningsordning.

»De vismænd er ikke politikere, så de behøver ikke at tage ejendomsretten helt så alvorligt som os andre. Når man fjerner støtten til braklægningen fra landmændene, så kan vi ikke bagefter sige: I må ikke dyrke på jorden. Det er simpelthen ikke politisk muligt. Og vi kunne ikke bare erstatte EU-støtten med en national støtte. Det har vi ikke ret til og ikke råd til«, siger hun.

Men overvismand Peter Birch Sørensen mener, at man kunne have taget penge fra f.eks. landdistriktsmidlerne til at kompensere landmændene.