Danske Skoleelever vil have et nævn, hvor de kan klage, hvis de føler sig uretfærdigt behandlet.

Både hvis undervisningsmiljøet er helt til hest, hvis skolelederen har bortvist dem, eller hvis der er en anden tvist mellem skoleledelsen og eleverne, som ikke kan løses lokalt.

Klarere beføjelser til ledelsen
Forslaget kommer fra organisationen Danske Skoleelever.

Og det rammer efter elevernes mening lige ned i den aktuelle debat, som har rejst sig, efter at et ny bekendtgørelse slår fast, at skolelederen på den enkelte skole har ansvaret for sanktioner over for eleverne.

Samtidig får skolelederen lov at bruge sanktioner som for eksempel eftersidninger for alle elever - også de helt små, hvor sanktionerne tidligere udelukkende kunne bruges mod elever fra tredje klasse og op.

Efterlyser kontrolorgan
»Det er fint at kigge på sanktionerne, men der vil ingen kontrol være med, hvordan de fungerer. Derfor synes vi, at det er passende, at der oprettes et elevklagenævn, hvor elever, der føler sig uretfærdigt behandlet, kan henvende sig«, siger formand for Danske Skoleelever, Troels Boldt Rømer.

Han understreger, at mindre konflikter om eftersidninger skal løses lokalt, men synes, at nævnet kan gøre op med, at skolelederen i elevernes øjne i dag har vetoret.

Sanktionerne virker ikke
En undersøgelse fra forældreforeningen Skole og Samfund og Danmarks Skoleforening viste for tre år siden, at skolerne i meget ringe grad bruger de sanktioner, der er tale om (se boks).

Og det undrer ikke Danske Skoleelevers formand, Troels Boldt Rømer. Han ser sanktionerne som en sidste udvej og mener, at eleverne selv skal formulere reglerne, hvis de skal virke.

»De overordnede tiltag er fine, men de rykker ikke noget. Kun hvis eleverne i klasserne selv fastsætter ordensregler og sanktioner, skaber det ro og orden i klassen«, siger Troels Boldt Rømer.