Annonce
Annonce

Mest læste

Danmark 12. mar. 2009 KL. 16.32

Stop for Metro-byggeri giver nyt håb på Gl. Strand

Også Gl. Strand frygter for skader på grund af metrobyggeri. Og der er en alternativ placering.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

»Det var da lykkeligt«, udbryder damen bag skranken i Kunstforeningen Gl. Strands lille butik ved nyheden om, at Folketingets trafikudvalg har besluttet en midlertidig udsættelse af Metro Cityring.

Hun ringer straks efter husets daglige leder Helle Behrndt, som indfinder sig i butikken et par minutter efter. Hun har netop hørt om udsættelsen og er også glad.

Det er betænkeligheder omkring placeringen af metrostationen ved Marmorkirken, og skrækken for at der vil ske alvorlige skader på kirken, der har fået Trafikudvalget til at træde på bremsepedalen i foreløbig to uger.

Men Helle Behrndt håber, at tænkepausen også vil medføre, at placeringen af metrostationen ved Gl. Strand bliver genovervejet.

»Vi er også bekymrede for, at der kan komme alvorlige skader på husrækken langs Gl. Strand. Selv om ingeniørerne siger, at byggeriet af metrostationen er meget sikkert, så er der en risiko«, siger hun.

Alternativ placering
Og der er faktisk et alternativ til den nuværende placering, nemlig at anbringe stationen under selve kanalen, påpeger Helle Behrndt.

»Det vil betyde en mindre risiko for skader, alene fordi stationen så vil komme til at ligge længere væk fra husene. Så den mulighed kommer forhåbentlig også med i overvejelserne« siger hun.

Uden for kunstforeningen ligger Gl. Strand øde hen. Vejrguderne har valgt at fejre de to ugers udsættelse med at sende store mængder af fugtig slud ned over København. Og lige nu kræver det en god fantasi at forestille sig det liv, der udspiller sig her på en varm sommerdag – og som beboere og forretningsindehaverne her er så bange for vil få dødsstødet, når metrobyggeriet går i gang.

Til at leve med
Nogle få husnumre fra kunstforeningen, fire-fem trin nede ad en trappe, ligger Restaurant Gl. Strand.

Indenfor i varmen hænger duften af frokostgæsternes mad stadig i luften, mens kokken er gået i gang med forberedelserne til aftenmenuen.

Restauratør Ilter Baran tager imod, og også han håber, at det nu vil blive overvejet at flytte den kommende metrostation endnu længere væk fra husene.

»Vi er en sommerforretning, og hvis hele byggepladsen blev flyttet ud i kanalen, så ville det være en løsning, vi godt kunne leve med. Hvis ikke - så risikerer butikken at dø«, siger han.

Annonce
Annonce
Annoncer
Danmark
26. maj. KL. 19.44
spionmistænkt. Journalisten Per Michaelsen (tv) sammen med journalist Mette Herborg i forbindelse med udgivelsen af deres fælles bog 'Stasi og Danmark', der udkom i 1996. I bogen bliver en stribe danskere - primært fra venstrefløjen - koblet sammen med Stasis agenter eller beskyldt for at have talt over sig i forhold til de Østtyske myndigheder. - Foto: Claus Lunde

Historiker: Hvis journalist var agent, er det historiens ironi

Historiker blev beskyldt for, at Stasi havde snøren ude efter ham i Per Michaelsens bog.

Internationalt
26. maj. KL. 18.53

FN gør status over artilleribombardement af syrisk by

Norsk general kalder angreb i Houla i Syrien for »en brutal tragedie«.

Politik
26. maj. KL. 15.35
Skattepolitik. Joachim B. Olesen glæder sig over, at hans markante holdninger i Carina-debatten nu bærer frugt. - Foto: Joachim adrian

Joachim B. Olsen: Det er et paradigmeskifte på venstrefløjen

Jubel hos Joachim B. Olsen over skatteministerens accept af Carina-effekten.

Annoncer
Annoncer

Det sker
25. maj. KL. 23.21

Popstjerne vil hverken fotograferes eller interviewes

ibyen anbefaler

restaurant & cafe