Velfærdsministerens forslag om at låse gravide misbrugere inde mod deres vilje vækker både anerkendelse og afsky hos dem, der arbejder med målgruppen.

Velfærdsminister Karen Jespersen (V) er i gang med at udarbejde et utraditionelt udspil om tvangsindlæggelse af mødre, der misbruger stoffer eller alkohol under graviditeten. Velfærdsministerens mål er at redde børnene fra det, hun kalder en kummerlig skæbne.

Men der er slet ikke brug for lovgrund til mere tvang, mener psykolog Inger Thormann fra Skodborg Observationshjem.

Hun har de sidste 27 år haft massevis af alkoholskadede børn i terapi.

Giv dem omsorg på alle måder
Regeringen indførte i 2007 en mulighed for at tvangstilbageholde misbrugende gravide kvinder i en kortere periode.

»Vi kan ikke være bekendt at bruge yderligere tvang. Det vil skræmme disse kvinder langt væk fra de offentlige tilbud. Det, de mest af alt har brug for, er omsorg, omsorg og omsorg«, siger Inger Thormann, der også er forfatter til flere bøger om omsorgssvigt og anbringelser - blandt andet bogen »Medfødte alkoholskader - Omsorg og behandling«.

Thormann ser derfor heller, at vi får iværksat et 'omsorgshus' til kvinderne, hvor de kan få en omgang massage, ordnet tænderne eller håret, få hjælp til de større børn eller til at få økonomien bragt i orden.

Ingen skræmmekampagne
»Vi kommer ingen vegne med at kriminalisere disse kvinder. Vi kan derimod se, hvordan det virker, hvis vi kan huske, at kvinden godt kan lide sin kaffe med sukker og lidt skummemælk, så er der åben for kontakt. Tvang vil omvendt ødelægge behandlingsarbejdet«, siger Inger Thormann.

Hun tilføjer, at hendes mål altid er at få kvinderne til at stoppe deres misbrug - jo før jo bedre. Indtaget af alkohol og stoffer de første tre måneder af graviditeten er helt afgørende for barnets anlæg af hjerne, syn, hørelse, hjerte og ansigtstræk.

»Vi skulle advare om de store konsekvenser, alkoholen har for det ufødte barn. I USA har der de sidste 20 år været en etiket med advarsler på vinflaskerne - ikke som skræmmekampagne, men som oplysning«, fortælelr Inger Thormann.

I dækning bag pelsen
Tvangsbehandling vil - ifølge Inger Thormann - ramme dem, der i forvejen er socialt marginaliseret - og ikke de gravide på Strandvejen, som har drukket en flaske vin, inden eftermiddagen er gået:

»De kan bare dække sig bag deres pelse, eller også har de nogle til at hente de ældre børn«, påpeger Inger Thormann.

Tvang ti gange om året i København
May Olofsson, overlæge på Familieambulatoriet ved Hvidovre Hospital, er uenig med inger Thormann.

Overlægen ser både et behov for en mulighed i, at kunne låse en gravid kvinde inde i mod sin vilje.

»Langt de fleste kvinder kan nås med omsorg, men der er en lille rigtig tungt belastet restgruppe, hvor uanset hvad vi sætter i gang, så ændrer de ikke en tøddel ved deres adfærd. Når de bliver kede af det eller stressede, så er deres måde at klare det på at tage stoffer«, siger May Olofsson.

Hun skønner, at tvangen ville blive brugt omkring 10 gange om året i Københavnsområdet.

Trygler om, at døren bliver låst
Lige nu har May Olofsson tre kvinder på Familieambulatoriet, hvor hun kunne bruge velfærdsministerens udspil.

»Når der sker noget, der er voldsomt for dem, går de ofte fra os. De kommer tilbage efter en, to eller tre dage. I mellemtiden har de taget stoffer, som de fortryder. De lover, at det aldrig sker mere - lige indtil historien gentager sig. Derfor vil jeg gerne have, at vi kan forhindre kvinderne i at gå«, siger May Olofsson, der i årtier har arbejdet med denne målgruppe.

Hun tilføjer:

»Vi kan give kvinden medicin, som fosteret kan tåle, hvis hun for eksempel har brug for at få dæmpet angsten. I stedet for at skal ud og trække sig til penge at købe urene stoffer for«.

Børnene fødes med krampe
May Olofsson er på ingen måde bange for kvindernes eventuelle voldsomme reaktion på en tvangstilbageholdelse:

»Deres reaktion er også voldsom, når de ser deres nyfødte børn ligge med krampe på grund af abstinenserne efter stof«.