Annonce
Annonce

Mest læste

Danmark 16. mar. 2009 KL. 16.27

Psykolog: Giv gravide misbrugere omsorg - ikke tvang

Tvang mod gravide misbrugere kan ødelægge behandlingsarbejdet - men omvendt forebygge livlangt handikap hos børnene.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Sådan skader alkoholen barnet:

  • Børn af alkoholmisbrugere kan fødes enten med føtalt alkoholsyndrom FAS eller føtal alkoholeffekt FAE.
  • FAS kendes på særlige ansigtstræk, hjerneskade i varierende grad og hæmning af væksten. Halvdelen af børnene har medfødte hjertefejl, og der kan være andre misdannelser på f.eks. skelettet, øjnene og de indre organer.
  • FAE er en mildere form af FAS, men kan også indebære hjertefejl og hjerneskader, der senere kan vise sig som adfærdsforstyrrelser og hyperaktivitet.
  • Børn af stofmisbrugere fødes med abstinenser og kan også være væksthæmmede. De kan desuden have hjerneskader, fordi fosteret får for lidt ilt. Resultatet kan være spastiske tilstande, DAMP og hyperaktivitet.
  • Alkohol betragtes i dag som den største årsag til mental retardering hos børn.
  • Alkohol er farligere for fosteret end hårde stoffer, der ikke giver misdannelser. Men stofmisbruget kan give barnet varige skader for eksempel hjerneskader.

Velfærdsministerens forslag om at låse gravide misbrugere inde mod deres vilje vækker både anerkendelse og afsky hos dem, der arbejder med målgruppen.

Velfærdsminister Karen Jespersen (V) er i gang med at udarbejde et utraditionelt udspil om tvangsindlæggelse af mødre, der misbruger stoffer eller alkohol under graviditeten. Velfærdsministerens mål er at redde børnene fra det, hun kalder en kummerlig skæbne.

Men der er slet ikke brug for lovgrund til mere tvang, mener psykolog Inger Thormann fra Skodborg Observationshjem.

Hun har de sidste 27 år haft massevis af alkoholskadede børn i terapi.

Giv dem omsorg på alle måder
Regeringen indførte i 2007 en mulighed for at tvangstilbageholde misbrugende gravide kvinder i en kortere periode.

»Vi kan ikke være bekendt at bruge yderligere tvang. Det vil skræmme disse kvinder langt væk fra de offentlige tilbud. Det, de mest af alt har brug for, er omsorg, omsorg og omsorg«, siger Inger Thormann, der også er forfatter til flere bøger om omsorgssvigt og anbringelser - blandt andet bogen »Medfødte alkoholskader - Omsorg og behandling«.

Thormann ser derfor heller, at vi får iværksat et 'omsorgshus' til kvinderne, hvor de kan få en omgang massage, ordnet tænderne eller håret, få hjælp til de større børn eller til at få økonomien bragt i orden.

Ingen skræmmekampagne
»Vi kommer ingen vegne med at kriminalisere disse kvinder. Vi kan derimod se, hvordan det virker, hvis vi kan huske, at kvinden godt kan lide sin kaffe med sukker og lidt skummemælk, så er der åben for kontakt. Tvang vil omvendt ødelægge behandlingsarbejdet«, siger Inger Thormann.

Hun tilføjer, at hendes mål altid er at få kvinderne til at stoppe deres misbrug - jo før jo bedre. Indtaget af alkohol og stoffer de første tre måneder af graviditeten er helt afgørende for barnets anlæg af hjerne, syn, hørelse, hjerte og ansigtstræk.

»Vi skulle advare om de store konsekvenser, alkoholen har for det ufødte barn. I USA har der de sidste 20 år været en etiket med advarsler på vinflaskerne - ikke som skræmmekampagne, men som oplysning«, fortælelr Inger Thormann.

I dækning bag pelsen
Tvangsbehandling vil - ifølge Inger Thormann - ramme dem, der i forvejen er socialt marginaliseret - og ikke de gravide på Strandvejen, som har drukket en flaske vin, inden eftermiddagen er gået:

»De kan bare dække sig bag deres pelse, eller også har de nogle til at hente de ældre børn«, påpeger Inger Thormann.

Tvang ti gange om året i København
May Olofsson, overlæge på Familieambulatoriet ved Hvidovre Hospital, er uenig med inger Thormann.

Overlægen ser både et behov for en mulighed i, at kunne låse en gravid kvinde inde i mod sin vilje.

»Langt de fleste kvinder kan nås med omsorg, men der er en lille rigtig tungt belastet restgruppe, hvor uanset hvad vi sætter i gang, så ændrer de ikke en tøddel ved deres adfærd. Når de bliver kede af det eller stressede, så er deres måde at klare det på at tage stoffer«, siger May Olofsson.

Hun skønner, at tvangen ville blive brugt omkring 10 gange om året i Københavnsområdet.

Trygler om, at døren bliver låst
Lige nu har May Olofsson tre kvinder på Familieambulatoriet, hvor hun kunne bruge velfærdsministerens udspil.

»Når der sker noget, der er voldsomt for dem, går de ofte fra os. De kommer tilbage efter en, to eller tre dage. I mellemtiden har de taget stoffer, som de fortryder. De lover, at det aldrig sker mere - lige indtil historien gentager sig. Derfor vil jeg gerne have, at vi kan forhindre kvinderne i at gå«, siger May Olofsson, der i årtier har arbejdet med denne målgruppe.

Hun tilføjer:

»Vi kan give kvinden medicin, som fosteret kan tåle, hvis hun for eksempel har brug for at få dæmpet angsten. I stedet for at skal ud og trække sig til penge at købe urene stoffer for«.

Børnene fødes med krampe
May Olofsson er på ingen måde bange for kvindernes eventuelle voldsomme reaktion på en tvangstilbageholdelse:

»Deres reaktion er også voldsom, når de ser deres nyfødte børn ligge med krampe på grund af abstinenserne efter stof«.

Annonce
Annonce
Annoncer
Danmark
26. maj. KL. 19.44
spionmistænkt. Journalisten Per Michaelsen (tv) sammen med journalist Mette Herborg i forbindelse med udgivelsen af deres fælles bog 'Stasi og Danmark', der udkom i 1996. I bogen bliver en stribe danskere - primært fra venstrefløjen - koblet sammen med Stasis agenter eller beskyldt for at have talt over sig i forhold til de Østtyske myndigheder. - Foto: Claus Lunde

Historiker: Hvis journalist var agent, er det historiens ironi

Historiker blev beskyldt for, at Stasi havde snøren ude efter ham i Per Michaelsens bog.

Internationalt
26. maj. KL. 18.53

FN gør status over artilleribombardement af syrisk by

Norsk general kalder angreb i Houla i Syrien for »en brutal tragedie«.

Politik
26. maj. KL. 15.35
Skattepolitik. Joachim B. Olesen glæder sig over, at hans markante holdninger i Carina-debatten nu bærer frugt. - Foto: Joachim adrian

Joachim B. Olsen: Det er et paradigmeskifte på venstrefløjen

Jubel hos Joachim B. Olsen over skatteministerens accept af Carina-effekten.

Annoncer
Annoncer

Det sker
25. maj. KL. 23.21

Popstjerne vil hverken fotograferes eller interviewes

ibyen anbefaler

restaurant & cafe