Annonce
Annonce

Mest læste

Danmark 20. mar. 2009 KL. 15.37

Sygehuse kæmper mod infektion

Sygehuslæger beroliger patienter og pårørende: Der er fuldt fokus på den dødelige bakterie, der har dræbt op mod 20 indlagte.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Bakterieangreb

Bakterien Clostridium difficile har formentlig været årsag eller medvirkende årsag til en række dødsfald på sjællandske sygehuse. Gentofte hospital melder om 5 dødsfald med patienter, der har været smittet af bakterien, Hillerød sygehus har haft 8 dødsfald, Helsingør sygehus 1 tilfælde, mens hospitalerne i Region Sjælland har haft 6 dødsfald.

  • Bakterien Clostridium difficile kan fremkaldes efter behandling med bredspektret antibiotika.
  • Det almindeligste symptom er diarré.
  • Bakterien smitter ved, at bakterier fra en smittets afføring bliver ført over i en andens mund.
  • De gamle mennesker, bakterien dræber, dør af almen svækkelse på grund af den voldsomme infektion i tyktarmsslimhinden, som danner en betændelsesreaktion.
  • De sporer, Clostridium difficile afsætter, kan overleve længe i omgivelserne.

Kilde: Ole Hamberg, Ledende overlæge på Gentofte hospital

Et af de voldsomste bakterieangreb vi har set.

Sådan betegner flere ledende læger det udbrud af bakterien clostridium difficile, der for tiden præger hospitalsgangene på sygehusene i Nordsjælland og i Region Sjælland, og som nævnes som dødsårsag eller medvirkende dødsårsag i 20 tilfælde.

»Vi har aldrig oplevet noget lignende før med en bakterie«, siger ledende overlæge på Gentofte Hospital Ole Hamberg.

Personalet kender bakterien
Men lægerne beroliger befolkningen. For bakterien og dens smitteveje er kendt, og sygehusene har sat et beredskab i gang for at stoppe spredningen.

Det siger Hillerød sygehus' vicedirektør, lægen Anders Kyst, der siden nytår har oplevet, at otte patienter, der var smittet med bakterien, er døde.

»Hospitalets personale er uddannet i, hvordan de skal håndtere hygiejne og patienter med smitsomt bakterieudbrud. Så der er ikke noget, vi skal gøre anderledes, end vi plejer. Vi skal bare have mere fokus på det«, siger han.

Er farlig for svage og gamle
Det er normalt, at nogle mennesker bærer clostridium difficile-bakterien i en periode.

De fleste bekæmper den på naturlig vis selv og mærker højst til den diarré, bakterien ofte medfører. Men hvis kroppen i forvejen er svag, kan bakterien være dødelig.

På Gentofte Sygehus blev man opmærksom på, at der var et større udbrud i gang, da man i midten af februar konstaterede, at fem indlagte patienter var smittet med bakterien.

»Det er helt usædvanligt, at der er så mange på samme tid. Det har vi aldrig oplevet før«, siger overlægen Ole Hamberg.

Patienter isoleres
Det fik hospitalet til at skærpe kravene til hygiejne omkring de smittede.

»Alle patienter med diarré bliver isoleret, og når de får besøg skal deres pårørende være iført kittel og handsker«, siger Ole Hamberg.

»Vi behandler med antibiotika mod infektionen, og vi behandler også i tilfælde, hvor vi har mistanke om, at der er smitte. Derudover er håndhygiejnen vigtig, så personalet både vasker og spritter hænder«, siger den ledende overlæge, der aldrig har haft så mange patienter isoleret før, som han har nu.

Han understreger, at forholdsreglerne er dem, personalet sædvanligvis bruger, når der er smittefare.

Ikke livstruende for alle
Det er særligt på de medicinske afdelinger, hvor mange gamle mennesker er indlagt, at bakterien har været dødelig.

På Hillerød sygehus er otte patienter døde med bakterien i kroppen siden nytår, og på Gentofte hospital drejer det sig om fem. Helsingør sygehus har haft ét tilfælde, og samtidig melder Region Sjælland om seks døde patienter, der var smittet med bakterien.

»De døde er svækkede og gamle patienter, som derfor er særligt sårbare. Patienter, som er indlagt med mere almindelige sygdomme, men som ellers er i fuld vigør, vil typisk blive syge, men ikke livstruede af infektionen«, siger Anders Kyst fra Hillerød sygehus.

Handler ikke om nuldermænd
Clostridium difficile-bakterien smitter, hvis den kommer ind i et menneskes mund. Derfor er sygehusenes rengøring og hygiejne kommet under lup siden udbruddet.

En særlig grundig rengøringsprocedure gennemføres nu på de hospitalsstuer, hvor de smittede har ligget.

»Dette her handler ikke om, om der ligger en nullermand i hjørnet. Der skal ikke bare gøres rent - der skal desinficeres. Alt på stuen bliver desinficeret. Billeder, gardiner, toiletter - alt. Det er en bakterie, der kan leve længe i omgivelserne«, siger Gentofte hospitals ledende overlæge, Ole Hamberg.

Fremtiden bringer flere udbrud
Hillerød sygehus' vicediretør oplyser, at hospitalet gør rent med klor på udsatte steder.

Alligevel vurderer Anders Kyst, at vi vil se flere bakterieudbrud i fremtiden.

»Lige som vi mennesker rejser mere og mere rundt i verden, rejser bakterier også mere. Der vil dukke flere af denne type problemer med bakterier, som er modstandsdygtige, op fremover«, siger han.

Annonce
Annonce
Annoncer
Danmark
26. maj. KL. 19.44
spionmistænkt. Journalisten Per Michaelsen (tv) sammen med journalist Mette Herborg i forbindelse med udgivelsen af deres fælles bog 'Stasi og Danmark', der udkom i 1996. I bogen bliver en stribe danskere - primært fra venstrefløjen - koblet sammen med Stasis agenter eller beskyldt for at have talt over sig i forhold til de Østtyske myndigheder. - Foto: Claus Lunde

Historiker: Hvis journalist var agent, er det historiens ironi

Historiker blev beskyldt for, at Stasi havde snøren ude efter ham i Per Michaelsens bog.

Internationalt
26. maj. KL. 18.53

FN gør status over artilleribombardement af syrisk by

Norsk general kalder angreb i Houla i Syrien for »en brutal tragedie«.

Politik
26. maj. KL. 15.35
Skattepolitik. Joachim B. Olesen glæder sig over, at hans markante holdninger i Carina-debatten nu bærer frugt. - Foto: Joachim adrian

Joachim B. Olsen: Det er et paradigmeskifte på venstrefløjen

Jubel hos Joachim B. Olsen over skatteministerens accept af Carina-effekten.

Annoncer
Annoncer

Det sker
25. maj. KL. 23.21

Popstjerne vil hverken fotograferes eller interviewes

ibyen anbefaler

restaurant & cafe