Annonce
Annonce

Mest læste

Danmark 17. maj. 2009 KL. 23.58

Håndvask kan spare samfundet milliarder

Nye beregninger viser, at øget brug af vand og sæbe er en af de bedste investeringer, sundhedsvæsenet kan lave.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Penge til sundhed

Professor Kjeld Møller Pedersens analyser viser, at der er stor forskel på, hvor meget man får ud af at satse et bestemt beløb på et bestemt sundhedsområde.

Her er tre cost/benefit-eksempler:

  • Infektioner/utilsigtede hændelser:
  • Ud: 1 kr. Ind: 17 kr.
  • Kronisk sygdom: depression:
  • Ud: 1 kr. Ind: 6,95 kr.
  • Helbredssamtaler i almen praksis:
  • Ud: 1 kr. Ind: 8,40 kr.

Giv en milliard kroner ud og få 17 milliarder igen.

Så meget kan samfundet få for pengene, hvis man investerer i bedre forebyggelse af infektioner og utilsigtede hændelser i sundhedssektoren.

Det viser en ny analyse lavet af en af Danmarks førende specialister i sundhedsøkonomi, professor Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet.

Læs hele analysen her.

Håndhygiejne sparer liv
En meget effektiv måde til at nå den store gevinst er gennem bedre håndhygiejne og god klinisk praksis. Altså at der vaskes hænder af både patienter og personale, og at behandlingerne sker efter de nyeste og bedste retningslinjer.

I sin beregning går Kjeld Møller Pedersen ud fra, at 2.800 patienter årligt dør som følge af 'utilsigtede hændelser'.

Og ifølge Kjeld Møller Pedersen er der en del, der peger på, at 40 procent af disse dødsfald kan undgås ved relativt simple foranstaltninger - som f.eks. bedre håndhygiejne eller god klinisk praksis.

»Her er der ikke bare menneskelige sorger at spare. Laver man en cost/benefit beregning, viser det sig, at man ved at bruge 200 mio. kroner hvert år over fem år kan få en økonomisk gevinst på 17 mia. kroner. Altså en særdeles fordelagtig cost/benefit-brøk«, konkluderer Kjeld Møller Pedersen.

Udpeger de største problemer
Kjeld Møller Pedersens analyse, der bringes i Politiken i dag, er udarbejdet som led i projektet Danmarks Konsensus, et samarbejde mellem Copenhagen Consensus Center og Dagbladet Politiken.

Her har danskerne peget på Danmarks fem største udfordringer, og sundhed er en af dem. De andre er økonomi, indvandrere, infrastruktur og klima.

Pointen er at vurdere, hvor i samfundet vi får mest for vore penge.

Godt at investere i sundhed
»Sundhedsområdet står særdeles stærkt, når man ser på cost/benefit-forholdet«, mener Kjeld Møller Pedersen.

Et andet typisk eksempel herpå er efter Kjeld Møller Pedersens beregninger type-2 diabetes.

Sygdommen, der tidligere kaldtes gammelmandssukkersyge, hænger nøje sammen med en usund livsstil.

Men der kan ifølge Kjeld Møller Pedersen opnås utroligt meget rent cost/benefit-mæssigt, hvis man indfører en intensiveret indsats svarende til anbefalingerne i en rapport fra Sundhedssstyrelsen i 2003.

Den sundhedsmæssige gevinst vil ifølge Kjeld Møller Pedersens beregninger være på 3,2 mia. kroner årligt.

Annonce
Annonce
Annoncer
Danmark
26. maj. KL. 19.44
spionmistænkt. Journalisten Per Michaelsen (tv) sammen med journalist Mette Herborg i forbindelse med udgivelsen af deres fælles bog 'Stasi og Danmark', der udkom i 1996. I bogen bliver en stribe danskere - primært fra venstrefløjen - koblet sammen med Stasis agenter eller beskyldt for at have talt over sig i forhold til de Østtyske myndigheder. - Foto: Claus Lunde

Historiker: Hvis journalist var agent, er det historiens ironi

Historiker blev beskyldt for, at Stasi havde snøren ude efter ham i Per Michaelsens bog.

Håndbold
26. maj. KL. 20.55
Foto: NORDE ERNST VAN

Klubejer Nielsen: Vi må lære at trykke de rigtige folk i hænderne

AGK-bossen Jesper Nielsen mente, at 20.000 vrede tilskuere i Köln sagde det, der skulle siges om dommerne i AGK's semifinale-nederlag.

Politik
26. maj. KL. 15.35
Skattepolitik. Joachim B. Olesen glæder sig over, at hans markante holdninger i Carina-debatten nu bærer frugt. - Foto: Joachim adrian

Joachim B. Olsen: Det er et paradigmeskifte på venstrefløjen

Jubel hos Joachim B. Olsen over skatteministerens accept af Carina-effekten.

Annoncer
Annoncer

Det sker
natur. 'Stormfulde højder' er en filmoplevelse, der sætter sig i sanserne. - Foto: Fra film
26. maj. KL. 20.00

Nyfortolket klassiker skal ses med et åbent sind

ibyen anbefaler

restaurant & cafe