Vagtlægeordningen trænger til et serviceeftersyn.

Det har både lægerne og deres arbejdsgiver, Danske Regioner, længe vidst.

Allerede i 2006 besluttede de Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og regionernes forgænger, amterne, at nedsætte et udvalg der skulle tage stilling til, hvordan vagtlægeordningen kunne gøres bedre i fremtiden.

Men Sundhedsministeriet med Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen bad i september 2007 organisationerne om at stoppe deres arbejde, fordi staten var på vej med et lignende projekt.

DOKUMENTATION:Løkkes brev til lægerne og regionerne - og deres svar.(PDF)

Det blev dog aldrig for alvor til noget, fortæller både Danske Regioner og PLO til politiken.dk.

Staten har syltet eftersyn
»Vi vil gerne lave et serviceeftersyn af vagtlægeordningen. Det skal handle om alt: Almindelig service, dimensionering af ordningen, honorarstrutktur, samarbejde med øvrige dele af sundhedsvæsenet. Hele ordningen«, siger lægeforeningens formand, Michael Dupont.

»Og faktisk har vi haft arbejdet på tegnebrættet i flere år. Det er bare blevet syltet lidt, men ikke af os«, slår lægeformanden fast.

Det samme husker Danske Regioners ansvarlige kontorchef for praksis- og lægeoverenskomster, Thorkild Rothenberg.

»Vi fik at vide af staten, at den ville gå i gang med et lignende projekt, så der der var ingen grund til at lave dobbeltarbejde. Vi var ikke for alvor begyndt på vores udvalgsarbejde på det tidspunkt, så vi pakkede sådan set bare sagen sammen«, siger Thorkild Rothenberg.

Evalueringen mangler stadig
Sundhedsministeriet ville evaluere de praktiserende læger i rapporten 'almen praksis i fremtidens sundhedsvæsen'. Og efter Lars Løkke Rasmussens ønske kom evalueringen af lægevagten med i det arbejde og ud af regionerne og PLO's hænder.

Rapporten udkom i november sidste år og har ganske rigtigt et kapitel om akutfunktionen, som vagtlægeordningen er en del af. Men ud over en beskrivelse af lægevagtens funktion og tal fra Sundhedsstyrelsen, blandt andet på hvor mange danskere der besøger vagtlægen, konluderer kapitlet stort set kun, at lægevagten også i fremtiden skal bemandes af praktiserende læger.

»Der står ikke så meget, at det er noget, vi kan forhandle på grundlag af. Vi mangler stadig det arbejde, vi egentlig prøvede at sætte i gang i 2006«, siger Thorkild Rothenberg.

DOKUMENTATIONLæs om lægevagten i Sundhedsministeriets rapport (eksternt link)

Efter at medierne i de seneste dage har beskrevet, hvordan danskere har oplevet alvorlige fejl hos vagtlægen, har flere politikere foreslået ændringer i ordningen. Blandt andet skal vagtlægernes betaling for arbejdet ændres, mener et politisk flertal.

LÆS ARTIKELLæger kræver en ny akutordning

Politikerne er populister
Men lægernes formand undrer sig over, at politikerne råber højt om ændringer, samtidig med at de bremser det forarbejde, der kan ligge til grund for en forbedring af ordningen.

»Politikerne har været meget hurtigt ude med løsningsmodeller, uden de har sat sig helt ind i sagerne«, siger Michael Dupont, der ikke betvivler politikernes motiver.

»Der kan være to årsager til, at de reagerer. For det første kan de have interesse i sagen. Det kan vi kun være tilhængere af. Men for det andet bunder deres interesse nok, i, at der går almindelig magtkamp i den. Så drejer det sig mindre om sagen, men mere om at genere sin politiske modpart. Det kan man godt blive lidt ked af at være en del af«, siger Michael Dupont.

LÆSPolitkere vil reformere vagtlægeordning

»Vi vil godt have gang i det udredningsarbejde, vi har startet med Danske Regioner for tre år siden. Men politikerne fik det stoppet«, siger lægeformanden, der advarer mod, at der går politik i vagtlægeordningen.

»Sådan nogle systemer som vagtlægeordningen har brug for et servicetjek en gang imellem. Men før de sundhedspolitiske ordførere laver hovsa-løsninger, kunne det være formålstjenligt at undersøge, hvad sagen handler om«.