Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 21. sep. 2009 KL. 13.30

Forlægger: Bogen kommer om få dage

Jakob Kvist fra forlaget Peoples Press er træt at Politikens rolle i slaget om jægerbogen, som han nu vil udgive.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Danmarks mest omtalte bog lige nu kommer i handelen om få dage.

Det siger Jakob Kvist, der er kreativ direktør på forlaget Peoples Press få minutter efter, fogedretten havde gjort det muligt for ham at udgive bogen.

»Vi har vundet og fået lov til at udgive bogen. Det er vi enormt tilfredse med«, siger Jakob Kvist, som nu får travlt med det praktiske om selve udgivelsen.

»Den kommer om få dage«.

Venter du på en kæresag, før du udgiver bogen?

»Nej, det giver ikke mening«.

Tror læk på nettet afgjorde sagen
Jakob Kvist er glad for afgørelsen, men skuffet over, at der står i kendelsens præmisser, at bogen kan indebære en sikkerhedsrisiko:

»Det er ikke tilfredsstillende. Vi overvejer, om vi skal kære den præmis«.

Har det været afgørende, at Politiken udgav bogen?

»Det ved jeg ikke, om man kan sige, det at bogen er tilgængelig på nettet har været afgørende«, siger Jakob Kvist, som var tydeligt irriteret over, at så mange spørgsmål handlede om Politikens tryk af bogen.

LÆS Forsvaret anmelder Politiken til politiet

»Jeg er træt af Politikens rolle i det her spil, og at Tøger Seidenfaden er blevet så meget hovedperson i det her spil. Thomas Rathsack er efter min mening en god dansk helt, som har villet skrive en god og ærlig hyldestbog til jægerkorpset. Det er hans historie det her«, sagde forlæggeren på byrettens trappesten.

Vil kæmpe for forfatter
Han lovede samtidig, at Peoples Press er klar til at hjælpe sin forfatter, der ifølge rettens kendelse har offentliggjort ting, som er omfattet af hans tavshedspligt.

»Vi vil kæmpe for Rathsack videre i det her forløb. Han skal ikke gøres til syndebuk i den her sag, hvor nogle har reageret fem minutter i tolv - uvist af hvilken grund«, sagde Jakob Kvist.