Danskerne drikker for meget - år ud og år ind. Så har pengene til de store oplysningskampagner om alkoholens skadelighed ikke bare været spildt?

Nej, siger Morten Grønbæk, professor ved Statens Institut for Folkesundhed og en af vore førende alkoholforskere. For uden en oplysningsindsats som Sundhedsstyrelsens igangværende uge 40-kampagne kunne det let være gået os meget værre.

ORIENTERINGLæs om uge 40-kampagnen (eksternt link til Sundhedsstyrelsen)

Kæmper mod alle odds
»Man skal huske på, at alkoholkampagnerne har kørt i en periode, hvor reklameindsatsen for alkohol har været massiv, og hvor det er blevet stadig billigere at drikke alkohol. I dag er øl jo billigere end mælk«.

»Det betyder, at disse oplysningskampagner faktisk har kørt mod alle odds. På den konto kan man godt kalde det en succes, at det er lykkedes at bevare forbruget af alkohol på en slags status quo«, siger Morten Grønbæk til politiken.dk.

Så meget drikker vi
Danskernes alkoholforbrug har siden 1970'erne ligget ret konstant på omkring 12 liter ren alkohol per voksen person om året.

»Det svarer til, at vi alle drikker hver 2½ genstande om dagen året rundt«, siger Morten Grønbæk.

»Det er selvfølgelig ret meget. Men hvis vi så bare kunne holde det dér, var det i og for sig i orden. Problemet er imidlertid, at forbruget er meget skævt fordelt, og at mange mennesker drikker langt mere end det«, siger Morten Grønbæk.

INDBLIKLæs om alkohol og forbrug (eksternt link til hope.dk)

Alle kender genstandsgrænserne
Ifølge Morten Grønbæk er det lykkedes kampagnerne at banke budskabet om de anbefalede genstandsgrænser ind i hovedet på næsten alle danskere. Faktisk i en grad, så folk straks ville kunne remse dem op, hvis man vækkede dem midt om natten.

Men hvad hjælper det, at man kan anbefalingerne uden ad, hvis man alligevel ikke følger dem?

»Det kan du sige. Men kampagnerne er med til at skabe en øget bevidsthed om, hvad det vil sige at drikke for meget alkohol. Og i dag er det trods alt lykkedes at gøre det klart for de fleste, at det er en farlig sag at drikke for meget«, siger Morten Grønbæk.

Vanskeligt budskab
Hvordan kan det være, at andre oplysningsindsatser - eksempelvis mod rygning - har langt bedre resultater end alkoholkampagnerne?

»Fordi rygebudskabet er enkelt og rettet mod alle: det er farligt at ryge - stop nu«.

»Med alkohol forholder det sig anderledes. Det er et meget mere komplekst budskab, for der er jo også mange positive effekter ved alkohol«.

»Masser af mennesker har stor nydelse af et behersket forbrug, og for rigtigt mange er alkohol en del af måltidskulturen. Så man kan ikke bare gå ud og sige, at folk skal lade være med at drikke«, siger Morten Grønbæk.

Genstandsgrænserne
Ideen med at anbefale bestemte genstandsgrænser blev i begyndelsen af 1990'erne kopieret fra Storbritannien.

ANBEFALINGER Læs om genstandsgrænserne (eksternt link til Sundhedsstyrelsen)

»I dag har mange lande indført genstandsgrænser, og de varierer faktisk lidt fra land til land«.

»Men flere lande har dem slet ikke. Af den simple grund, at man anser alkohol for et giftstof. Og så behøver man jo ikke at fortælle folk, hvad de bør og ikke bør drikke af det«, siger Morten Grønbæk.

Du snakker pænt om oplysningskampagner. Men kan du nævne bare ét land i verden, hvor man har kunnet nedbringe folks forbrug ved hjælp af kampagner?

»Man kunne være fræk og sige, at det i realiteten er det, der sker i Danmark lige nu. Hvis vi ikke havde oplyst folk så meget, som vi har, kunne det være gået langt værre«, siger Morten Grønbæk.

Loven og alkoholen
Ifølge Morten Grønbæk kunne man overveje at bremse de unges drikkeri ved eksempelvis at hæve aldersgrænsen for indkøb af alkohol fra de nuværende 16 år til 18 år.

Det er netop sket i Frankrig.

FAKTADet siger loven (eksternt link til Sundhedsstyrelsen)