Gennem sit panoramavindue på ottende sal kan Kristian Casse se ud over det kolde København.

Et fantastisk syn. Men Kristian har svært ved at nyde det, for hans lejlighed føles nemlig næsten lige så isnende som den flotte udsigt.

Kristian bor i en ungdomsbolig i det gamle Jægersborg Vandtårn i Gentofte, og for tredje vinter i træk har han problemer med varmen

»Det er pissekoldt«
Da politiken.dk besøger ham onsdag 6. januar, har han ikke haft varme i fire dage:

»Det første, jeg gør om morgenen, er at tage min jakke og overtræksbukser på. Nogle gange er der så koldt heroppe, at det nærmest føles som minusgrader«, siger Kristian Casse.

Han fortæller, at han hver eneste vinter har klaget til sit boligselskab. Det har givet ham en el-radiator, men den har Kristian leveret tilbage. Den varmer alligevel ikke rigtig op, siger han.

Kristian vil have rigtig varme, og det har han også fået lovning på:

»Men der sker ikke en skid. Her bliver bare ved med at være pissekoldt«, siger han.

FLOT.  Da vandtårnet blev bygget om, var flere eksperter begejstrede over indretningen.Arkitektonisk fremragende
Vandtårnet ligger på Ørnegårdsvej midt i en af Danmarks hidsigste trafiktrekanter med motorveje og en jernbane buldrende for neden.

Tilbage i 2006 fik Gentofte Kommune sammen med boligselskabet Domea bygget det om til ungdomsboliger, og projektet høstede stor ros.

Blandt andet gav Politiken den arkitektoniske perle fem ud af seks hjerter for dens flotte design og praktiske indretning.

Men hvad der umiddelbart var en fryd for øjet, viste sig dog at være knap så funktionsdygtigt.

Måtte flytte hjem til forældrene
Allerede fra starten var der nemlig problemer. Det fortæller Alex Bøtkjæer, der var blandt de første, der flyttede ind i vandtårnet.

Han er nu flyttet. Primært fordi han er blevet færdig med sit studie, men også fordi han var træt af de mange problemer i ejendommen.

»Jeg oplevede ikke en eneste vinter med stabil varme. Faktisk var der på intet tidspunkt over 18 grader i vintermånederne. Én gang var det endda så slemt, at jeg måtte flytte hjem til mine forældre i tre uger«, siger han.

Pudsede advokat på boligselskabet
Ligesom Kristian Casse klagede Alex Bøtkjæer til boligselskabet, og han gik endda så langt, at han fik sin advokat til at skrive et brev.

Det gav ham dog ikke varme i hans rør.

Til gengæld fik han ligesom Kristian Casse stillet en el-radiator til rådighed og fik oven i det kompensation for de ekstra penge, han efterfølgende måtte bruge på strøm.

»En lortesag«
Det er boligselskabet Domea, der i dag administrerer ungdomsboligerne i vandtårnet. Her beklager den ansvarlige, Tom Frandsen, den kedelige sag, som han kalder »noget værre lort«.

Han har selv svært ved at forstå, hvorfor det har været så svært at finde en løsning på problemet:

»Jeg siger til mig selv: Man har kunnet sende folk til månen et par gange, hvorfor kan man så ikke finde ud af at få det her til at fungere? Svaret er noget, man må spørge entreprenøren om. Vi har været efter dem for at få dem til at lave skidtet, men det er åbenbart ikke så enkelt at få sådan noget til at fungere«, siger Tom Frandsen.

Har påtalt problemet hvert år
Han henviser til entreprenøren, Pihl & Søn A/S, der i sin tid stod for byggeriet. Boligerne i vandtårnet er nemlig fortsat så nye, at den såkaldte garantiperiode gælder, og det er derfor entreprenøren, der skal udbedre fejlene.

Tom Frandsen siger, at han hvert år, siden han overtog ansvaret for ejendommen i september 2007, har nævnt problemerne med varmeanlægget overfor Pihl & Søn A/S.

Hos entreprenørfirmaet er man dog ikke meget for at tage ansvaret for de frysende studerende.

Modtog klage første vinter
Byggeleder på sagen, Jes Thomsen, erkender, at firmaet 30. januar 2007 blev kontaktet vedrørende varmeproblemer på de øverste etager. Men han siger samtidig, at de problemer blev løst bare tre dage senere.

Herefter hørte Pihl & Søn A/S ifølge Jes Thomsen først om nye varmeproblemer to år senere, 7. januar 2009. Og også denne gang blev tingene ordnet hurtigt.

Denne vinter var den så gal med varmeanlægget endnu engang, og derfor satte firmaet sin ingeniører til at kigge på problemet.

Uden varme i 10 dage
Det har betydet, at Kristian Casse efter 10 dage uden varme, nu i de sidste seks døgn har haft normal temperatur i sin lejlighed. Det har han dog prøvet før, blot for at se problemet vende tilbage

Både ingeniør og entreprenør er imidlertid sikker på, at de denne gang har fundet en holdbar løsning.

Men byggeleder Jes Thomsen hvorfor har det taget fire år at lave et varmeanlæg?

»I starten regnede vi med, at mange af problemerne skyldtes, at den første varmemester i vandtårnet gik og skruede på tingene selv. Set i lyset af, at der har været problemer de sidste vintre, har vi fået vores ingeniør til at gennemgå anlægget. Og han har fundet ud af, at der var byttet om på to motorventiler, og at den ene varmeveksler ikke fungerer, som den skal«.

Entreprenør: Kunne ikke have løst problemet før
Men er det godt nok, at I først finder ud af det nu?

»Hvornår skulle vi have fundet ud af det? Vi får varmeanlægget til at virke den første vinter. Den næste hører vi ikke noget for det. Sidste vinter var der så igen problemer. Dem løser vi, og aftaler så med bygherren, at hvis der er problemer med det igen, så skal vi have ingeniøren til at se på det«.

»Jeg kan ikke umiddelbart se, at vi på et tidligere tidspunkt skulle have sat ingeniøren til at gennemgå anlægget, da vi ikke var vidne om, at det ikke fungerede vinteren 2007 og 2008«

Tror sagen er slut
Kan beboerne nu være sikre på, at de til næste vinter ikke har problemer med varmen igen?

»Det kommer an på om anlægget bliver vedligeholdt, som det skal. Hver gang har vi selv troet, at det har været i orden. Men nu har vi haft ingeniøren inde over, og han har tilsyneladende fundet nogle konkrete fejl ved anlægget. Så jeg er da af den overbevisning, at det vil fungere nu«.