De danske kommuner kræver nu en omstridt tilskudsordning til høreapparater ændret. Ordningen, der har fungeret i 10 år, dræner simpelthen de kommunale kasser, mener kommunerne.

»Hvis hensigten var at gøre den offentlige sektor ringere og den private rigere, er det lykkedes. Men hvis hensigten var at korte ventetiderne ned til gavn for patienterne, er ordningen en fiasko«, siger Dorthe Laustsen (SF), rådmand i Århus Kommune.

Dorthe Laustsen bakkes op af Aabenraas borgmester Tove Larsen (S), der er formand for social- og sundhedsudvalget i Kommunernes Landsforening (KL).

»Vi har fra KL's side flere gange rejst problemet over for socialministeren, men det hjælper ikke noget. Der er selvfølgelig meget ideologi med i det fra regeringens side - det her område skal ud til de private. Men vi kan ikke blive ved med at udrede så mange penge. De skal jo tages fra andre områder på vore budgetter«, siger Tove Larsen.

Nyrup indførte ordningen
Tilskudsordningen blev indført under Nyrup-regeringen i 2000 for at afkorte ventetiderne til de offentlige høreklinikker. Folk, der skulle have et høreapparat, fik mulighed for at vælge mellem en offentlig og en privat klinik. Valgte de den private løsning, fik de et tilskud med fra deres kommune.

Tilskuddet udgjorde oprindelig 3.000 kroner, og er i dag vokset til 6.230 kroner. Tilskudsordningen har medført et sandt boom i antallet af private høreklinikker, der er skudt op som paddehatte over hele landet. I 2001 var der 41 af disse klinikker - i dag er der 145.

62 uges ventetid i Århus
Men ventelisterne til de offentlige klinikker er der stadig. I Århus er ventetiden således på 62 uger.

»Et af problemerne er, at vi ikke kan holde på personalet - de går til de private klinikker, hvor de får mere i løn. Så stiger vore ventelister yderligere, og så har vi en ond cirkel. Vi har mangel på personale og ressourcer, og derfor har vi stadig lange ventelister«, siger Tove Larsen.

De kommunale udgifter til tilskudsordningen vokser voldsomt år for år, og i dag udgør de en betragtelig del af de samlede kommunale udgifter til høreområdet. Omkring 300.000 danskere er brugere af høreapparater, og det kan mærkes på kommunernes budgetter.

Udgift på halv milliard kroner i år
Alene i 2010 har kommunerne budgetteret med 520 millioner kroner til høreapparater - heraf går 93,5 millioner kroner til de tilskud, borgerne skal have med til de private klinikker.

»Ordningen fungerer ikke tilfredsstillende, og burde stoppes med det samme. Det hele kan lugte af skjult erhvervsstøtte, og pengene kan bruges bedre på at hjælpe de hørehæmmede«, siger Dorthe Laustsen.

Sammen med kollegerne fra fem andre af de største danske byer har den århusianske rådmand regnet på problemet med tilskuddenes udvikling. Alle byerne oplever voldsomme stigninger. Værst i Randers, hvor kommunens udgifter på denne konto alene fra 2007 til 2008 steg med 131 procent.

Det kan gøres meget billigere
Hosea Dutschke, direktør i Århus Kommunes magistrat for sundhed og omsorg, mener, at der ligger en åbenlys urimelighed i differencen på den pris, de offentlige klinikker kan løse opgaven for, og det tilskud, kommunen skal give folk med til de private klinikker for at få klaret den samme sag.

Ifølge Dutschke kan det offentlige klare udlevering af et høreapparat for 3.500 kroner. Differencen op til de over 6.000 kroner, man får med i tilskud, hvis man vælger en privat løsning, går lige i lommen på de private høreklinikker, mener Hosea Dutschke.

Hosea Dutschke mener, at loven bør ændres, så borgeren højst kan få et tilskud, som svarer til den pris, kommmunen kan klare opgaven for.

Rådmand Dorthe Laustsens dom er utvetydig.

»Ordningen er en fiasko. Engang imellem burde politilkerne være store nok til at erkende, at der er begået fejl. Som det fungerer nu, er tilskudsordningen med til at udhule de offentlige finanser«, siger Laustsen.

Borgmester: Vi kan ikke blive ved
Borgmester Tove Larsen ser ingen fremtid for tilskudsordningen i sin nuværende form.

»Vi ønsker at få lavet tilskudsordningen om. Ikke mindst er differencen urimelig, altså forskellen på hvad vi faktisk kan løse opgaven for i det offentlige og så det tilskud, som vi fra kommunerne giver folk med til de private klinikker«.

»Dette område trænger til en analyse. Vi kan ikke blive ved med at udrede så mange penge - de skal jo findes på andre områder på vores budgetter«, siger Tove Larsen.

Ministeren vil ikke ændre noget
Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) har imidlertid ingen planer om at revidere eller skrotte tilskudsordningen.

»Jeg glæder mig over, at frit valgs-ordningen på høreapparater sikrer, at borgerne kan få udleveret høreapparat på en smidig og fleksibel måde uden om ventelisterne i det offentlige system. Og samlet set er der ikke noget, der peger i retning af, at der vil være en besparelse i at udlevere alle høreapparater i offentligt regi frem for i privat«, siger Karen Ellemann.

Ifølge Karen Ellemann omfatter kommunernes udgifter ved udlevering af høreapparat i offentligt regi alene indkøbsprisen for høreapparaterne, mens udgifterne til høreapparatbehandlingen afholdes af regionerne.

Det tilskud, som kommunerne yder til udlevering af høreapparat i privat regi, omfatter indkøb af høreapparat, høreprøve, tilpasning, service og garanti i en 4-års periode, oplyser Karen Ellemann.