Danske kvinder vælger i stigende grad at få deres barn bragt til verden via et kejsersnit, selv om personalet på fødegangen har vurderet, at kvinderne er fuldt ud i stand til at føde selv.

Det viser nye tal, som Sundhedsstyrelsen har udarbejdet til Politiken.

Udviklingen får fagfolk til at slå alarm. De pointerer, at der er større risiko for barnet ved at blive født ved kejsersnit end vaginalt.

Unødvendig risiko for barnet
For eksempel havner en større del af børn født ved kejsersnit på afdelinger for nyfødte med komplikationer.

»Det er en bekymrende og alvorlig udvikling, der giver en øget og helt unødvendig risiko for, at børn ikke får den bedste start på livet«, siger Lillian Bondo, Jordemoderforeningens formand.

Frygter at komme til skade
For fem år siden, i 2005, kom cirka 1.300 børn til verden via kejsersnit, der udelukkende fandt sted, fordi moderen ønskede det. Det tal er siden steget med næsten 50 procent og lander i 2009 på omkring 1.900.

Hver dag fødes der altså fem børn ved kejsersnit, der ifølge lægerne er helt unødvendige.

Samtidig er det for første gang blevet undersøgt, hvad der får førstegangsfødende til at vælge et kejsersnit. Kvinderne frygter, at de selv og barnet kommer til skade under en almindelig fødsel, viser en undersøgelse, som Ugeskrift for Læger offentliggør i dag.

Bange for at sprænge forneden
Ud af 191 adspurgte kvinder, der valgte kejsersnit, svarede 34 procent, at hensynet til egen sikkerhed havde »stor betydning« for deres valg. Lige så mange kvinder tillagde barnets sikkerhed »stor betydning«.

Hos en kontrolgruppe af 268 kvinder, der valgte at føde vaginalt, var det kun mellem fem og ti procent, der var lige så bekymrede for problemer under fødslen. Professor og dr.med. på Rigshospitalet Øjvind Lidegaard er en af forskerne bag undersøgelsen.

»Kvinderne er blandt andet bange for at sprænge forneden, for at miste kontrollen over deres afføring og for at få et dårligere sexliv. Samtidig siger kvinderne, at de er bange for, at der kan ske noget med barnet. Det er paradoksalt, for ved kejsersnit er der faktisk større risiko for, at barnet får komplikationer«, siger professoren og fortsætter: »De vælger at føde via en metode, der på nogle områder er mere skånsom over for dem selv, men mindre skånsom over for barnet.

Det tyder på, at kvinderne enten ikke ved, at risikoen for børnene er større ved kejsersnit, eller at de vægter risikoen for komplikationer hos sig selv højere«.

Efterlyser oplysning
Sundhedsstyrelsens forebyggelseschef, Else Smith, bekræfter, at der er en større risiko ved at føde ved kejsersnit, når der ikke er lægelige grunde til at give kvinden et kejsersnit.

»Derfor er det helt afgørende, at personalet på sygehusene sørger for, at kvinderne træffer deres valg på et fuldt oplyst grundlag«, siger Else Smith.

Men i øjeblikket har jordemødre og andet sundhedspersonale alt for lidt tid til at give vordende mødre den fødselsforberedelse, der er nødvendig for, at de bliver trygge ved at føde selv. Det siger Jordemoderforeningens formand Lillian Bondo:

»Det vil kræve flere penge, men det kan godt betale sig. For unødvendige kejsersnit er både dyrere og dårligere kvalitet«.