Annonce
Danmark 26. mar. 2010 KL. 13.35

Nyudnævnt biskop fjerner flertal for homovielser

Kommende biskop over Aalborg Stift bryder med forgængerens ja til homovielser.

Annonce

Mest læste

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Sådan fordeler biskopperne sig

Ifølge en rundringning, som Berlingske Tidende har foretaget tidligere på måneden fordeler de danske biskopper sig på følgende måde i sagen om kirkelig vielse af homoseksuelle:

De siger ja:

Peter Skov Jacobsen, København.

Kresten Drejergaard, Fyn.

Kjeld Holm, Århus.

Elisabeth Dons Christensen, Ribe.

Peter Fischer-Møller, Roskilde

Søren Lodberg Hvas, Aalborg. (fratræder af 1. maj)

De siger nej:

Karsten Nissen, Viborg.

Niels Henrik Arendt, Haderslev.

Steen Skovsgaard, Lolland-Falster.

Lise-Lotte Rebel, Helsingør.

Henning Bro Toft, Ålborg. (tiltræder 1. maj)

»For mig er ægteskabet et ægteskab mellem mand og kvinde«.

Sådan lyder meldingen fra den nyudnævnte biskop over Aalborg Stift, Henning Toft Bro.

Dermed forsvinder det spinkle flertal i bispekollegiet på seks mod fire for vielse af homoseksuelle par.

Debatten og homovielser har gennem længere tid kørt på de høje nagler politisk såvel som i kirken.

I dag førstebehandler Folketinget forslag om homovielser og ligestilling mellem homoseksuelle og heteroseksuelle par. Forslagene vil dog blive nedstemt af regeringen og DF. Kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) har forleden gjort det klart, at kirken skal tages med på råd, inden en kirkelig vielse af homoseksuelle kan komme på tale.

Den nye biskop har umiddelbart svært ved at overskue, hvorvidt stillingen fem-fem i bispekollegiet får nogen indflydelse på den proces, der er i gang.

»Men det kan man da ikke afvise«, siger han.

LÆS OGSÅKonservative åbner op for homovielser

Selv er Henning Bro Toft meget tilfreds med den ordning, der fungerer i øjeblikket.

»Den ordning vi har nu, hvor kirken har mulighed for at tilbyde en kirkelig velsignelse af registreret partnerskab, er den bedste løsning. Jeg synes ikke, vi har behov for et ritual, så det bliver til en egentlig vielse«, siger Henning Toft Bro og fortsætter:

»Men hvis ritualet kommer, håber jeg, at vi i kirken bliver spurgt først, således at det ikke er noget, som politikerne presser ned over folkekirken. Det vil jeg være umådeligt ked af. For jeg synes, at vi har levet et godt samliv som kirke og stat i mange år, hvor der hidtil har været en fin forståelse for, at kirkens indre anliggender, dem ordner kirken, og så lovgiver politikerne derefter«, siger han.

Hvorfor skal vi bevare det, som det er?

»Fordi jeg synes, at det er en god ordning, vi har. Det er jo ikke et ægteskab i den forstand, og derfor er den ordning, vi har nu, fin«.

Hvorfor er det vigtigt, at homoseksuelle ikke kan indgå i et egentligt ægteskab?

»For mig er ægteskabet et ægteskab mellem mand og kvinde«.

Hvis der kommer et ritual, skal man så kunne sige nej som præst til at vie homoseksuelle?

»Helt afgjort«.

Hvorfor det?

»Der kan man argumentere analogt med muligheden for, at man også kan sige nej til at vie fraskilte af samvittigheds grunde. Sådan bør det bestemt også være her. Det vil være et smukt udtryk for den kirkelige frihedstanke og den rummelighed, som jeg synes, der skal karakterisere folkekirken«, siger Henning Toft Bro.

LÆS OGSÅHveranden præst støtter homoægteskaber

Hvordan forholder du dig til, at homoseksuelle føler sig diskrimineret af kirken, som det er nu?

»Det er jeg meget ked af, fordi homoseksuelle har lige så meget ret til at være i kirken og være medlemmer af kirken, som alle andre. Det er uhyre vigtigt at sige. Det er ulykkeligt, hvis nogen synes, at kirken står dem imod, men vi skal give hinanden frihed til at være dem, vi er, således at kirken også får den samme frihed til at agere indenfor egne rammer.

I samfundet må man jo ikke diskriminere...

»Jeg synes ikke, der er tale om, at kirken diskriminerer. Det er udtryk for en måde, som kirken har indrettet sig på, og vi skal respektere hinandens holdninger. Ligeså vel som homoseksuelles måde at leve deres liv på skal respekteres, sådan vil jeg også gerne, at respekten går den anden vej«, siger Henning Toft Bro.

LÆS OGSÅ Danskerne siger ja til homoseksuelle vielse

Efter påske mødes biskopperne med kirkeminister Birthe Rønn Hornbech for at diskutere kirkelig vielse af homoseksuelle.

Annonce
Annonce
Annoncer
Medier
27. maj. KL. 00.18 opdateret KL. 00.23
Svenske Loreen satte sig tungt på stemmerne med sangen 'Euphoria'. Hun fik i alt 372 point, mens danske Soluna Samay kun fik skrabet 21 point sammen. - Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Suveræn svensk sejr ved Melodi Grand Prix

Svenske Loreen sejrede i Baku. Danmark skuffede fælt med en 23. plads.

Krigen mod Taleban
26. maj. KL. 22.56
Meditation. Krigsveteraner, der har krigstraumer, har indgået i et nyt banebrydende projekt med meditation, yoga og åndedrætsøvelser. Det hjælper dem til at slappe af, sove om natten og undgå for meget medicin. Forbilledet er et projekt i USA, som har haft store resultater. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Danske krigsveteraner skal meditere

Et nyt forsøg med åndedrætsøvelser, meditation og yoga har vist sig at hjælpe traumatiserede krigsveteraner. Omkring 3.000 veteraner skønnes at have psykiske skader.

Hjemsøgt. Mitt Romney ærgrer sig over, at flere af hans egne udtalelser skader hans valgkamp. - Foto: ZEUS

Romney føler sig »hjemsøgt« af sine egne kommentarer

Efter en række bommerter erkender Obamas udfordrer, at hans egne uheldige udtalelser skader ham.

Annoncer
Annoncer

Det sker
natur. 'Stormfulde højder' er en filmoplevelse, der sætter sig i sanserne. - Foto: Fra film
26. maj. KL. 20.00

Nyfortolket klassiker skal ses med et åbent sind

ibyen anbefaler

restaurant & cafe