»Lebbefisser«, råbte nogle tilfældigt forbipasserende til Nanna Moe og hendes veninde, da de gik med hinanden i hånden på en gågade.

»Det er jo ikke noget, man melder til politiet«, tænkte Nanna.

Men det kunne Nanna Moe og de mange andre lesbiske i København, som krænkes af grove diskriminerende tilråb og spyt i ansigtet, godt have gjort.

Begge dele er nemlig strafbart, og spytteri betragtes som vold. Alligevel melder de lesbiske dem ikke til politiet.

LÆS OGSÅLesbisk offer for hadforbrydelse: »Jeg troede, de ville slå mig ihjel«

Det siger Landsforeningen for Bøsser, Lesbiske og Transpersoner (LGBT), tal fra Københavns Kommune og mange af de lesbiske, politiken.dk har talt med.

»Jeg tror, at de lesbiske har en forestilling om, at politiet ikke tager det ligeså alvorligt, hvis en kvinde kommer ind og siger, jeg er blevet råbt af og spyttet på«, siger Nanna Moe.

Hun er tidligere formand for LGBT Ungdom i Danmark og i dag kommunikationsmedarbejder ved den europæiske organisation for homoseksuelle ILGA-Europa i Bruxelles.

Truet på livet
Hadforbrydelser mod bøsser får langt mere opmærksomhed end hadforbrydelser mod lesbiske, fordi lesbiske sjældent er udsat for grov fysisk vold, mener Nanna Moe.

»For nogle lyder det måske uskyldigt. Men den her konstante overtrædelse af den personlige privatsfære, som lesbiske er udsat for, er meget skadelig«, siger Nanna om de diskriminerende tilråb og spytteriet, som mange lesbiske står model til.

LGBTs talsperson imod hadforbrydelser, Kenneth Engberg er enig i, at overfaldene skal være fysiske og synlige, før de homoseksuelle går til politiet.

»Størstedelen af de homoseksuelle, der er udsat for overgreb, anmelder det først, når de føler sig truet på livet«, siger Kenneth Engberg.

Kender ikke rettigheder
Der er mange andre årsager til, at homoseksuelle og andre diskriminerede minoriteter ikke går til politiet med hadforbrydelser,

Det viser en rapport om hadforbrydelser i Københavns Kommune fra 2009.

LÆS OGSÅ Homovold koster seks måneders fængsel

De kender ikke deres rettigheder og klagemuligheder, og mange har ikke tillid til, at klagen eller anmeldelsen vil føre til noget.

Desuden holder de sig tilbage, fordi de vurderer, at volden er for bagatelagtig, viser rapporten, som er udfærdiget af Institut for Menneskerettigheder.

Mangelfuld viden om hadforbrydelser mod lesbiske
I Danmark har vi ikke - som i vores nabolande - en klart dokumenteret viden om omfanget af hadforbrydelser mod homoseksuelle.

Det har Københavns Kommune indirekte gjort noget ved, ved oprettelsen af en hjemmeside, hvor borgere kan registrere diskrimination.

35 procent af de indberettede sager om diskrimination er motiveret af ofrets seksuelle orientering.

Og 95 af 208 af hjemmesidens inberettede sager om homoseksuelle, der har været udsat for diskrimination indenfor en måned, inkluderede fysisk vold.

I maj sidste år præsenterede Justitsministeriet en undersøgelse, der viste, at fire procent af de adspurgte voldsofre i Danmark angav homofobi som en mulig årsag til overfaldet.

Men tal på hvor mange lesbiske, der er ofre for hadforbrydelser og hvilken type, de er udsat for, findes ikke.

Politiet mangler ressourcer
Politiet registrerer ikke om ofrene for hadforbrydelser hovedsageligt er bøsser eller lesbiske eller hvilken type vold, grupperne er udsat for.

Det kræver, at politiet dykker ned i de enkelte politirapporter, men det har de ifølge politikommissær Lars-Christian Borg ved Københavns Politi ikke ressourcer til.

Fra og med 2009 har PET registreret om kriminelle handlinger, ifølge anmelderne, er motiveret af offerets seksuelle orientering.

Opgørelsen bliver offentliggjort senere i år.