Annonce
Danmark 8. apr. 2010 KL. 03.00

Flere forældre søger hjælp til at opdrage egne børn

Pædagoger oplever i stigende grad, at forældre er usikre på, hvordan de skal opdrage og håndtere deres børn.

Annonce

Mest læste

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Får mit barn det rigtige at spise? Sætter jeg for få grænser? Er jeg nærværende nok?

Danske forældre er usikre på, om de er gode nok.

I en rundspørge, som Politiken Research har foretaget blandt 1.218 institutionsledere i vuggestuer og børnehaver, svarer 55 procent, at forældre inden for de seneste fem år er blevet mere bekymrede over, om de slår til.

Pædagoger som rådgivere
I Børnehaven Mariendal i Randers bliver pædagogerne brugt som rådgivere om alt fra påklædning til sovetider.

»Vi bliver ofte brugt som konsulenter, også i helt basale spørgsmål. De vil have vores kommentarer om alt muligt fra beklædning til sygdom og madvaner«, siger lederen Jan Thomasen.

Vi bliver ofte brugt som konsulenter

Jan Thomasen, leder i Børnehaven Mariendal

Han tilføjer, at »Vi er blevet deres sundhedsplejersker, eller måske har vi fået den samme rolle, som bedsteforældre havde i gamle dage«.

LÆS OGSÅ Børnehaver kæmper med forsinkede forældre

I Humlebæk Børnehave beder et stigende antal forældre om ekstra samtaler end dem, der kræves i de obligatoriske handleplaner.

Forældrene er oplyste, men den store mængde informationer om godt forældreskab gør dem usikre på, om de burde sætte ambitionerne endnu højere.

»Det er efterhånden et problem i forhold til den dårlige normering, vi har, at vi skal afsætte tid til samtaler med forældrene. Det er ikke, fordi vi ikke vil, men tiden går fra børnene«, siger leder Margrethe Jacobsen, der vurderer, at de voksne bukker under for kravene om at være perfekte på alle ledder og kanter:

»Forældrene er ikke blevet dårligere, de er bare blevet mere bekymrede«, siger hun og bakkes op af Marianne Højer Møller, mangeårig leder af den integrerede institution Møllen i Rønnede.

LÆS OGSÅBørnehave advarer forældre med skilte

Hun mener, at småbørnsfamilier har for store og urealistiske ambitioner om »den lykkelige familie« og ikke mindst definitionen af »den gode mor«.

»Det gælder om at lykkes i både familieliv og arbejdsliv, og succesen måles konstant på en fin vægt. Forældrene vil have børn, der er tilfredse og glade hele tiden«, siger Marianne Højer Møller.

Hun tilføjer, at »Forældrene har rigtig meget brug for at blive anerkendt som gode forældre. Også af deres børn«,

Bøger gør forældre usikre
Professor Ning de Coninck-Smith, Institut for Pædagogik ved DPU, Aarhus Universitet, mener, at det voksende marked for blade og bøger målrettet ambitiøse forældre er med til at øge usikkerheden.

»Det giver mange valgmuligheder, og til sidst kan man blive fuldstændig rundtosset. Med al den viden, så øges forventninger til forældrene. Forventningspresset har aldrig været større end i dag«, siger Ning de Coninck-Smith.

Giv børnene lov til at lege
Børnepsykolog Margrethe Brun Hansen ville ønske, at de velmenende voksne gav børnene ro til fri leg lidt oftere.

Børn bliver overvåget af voksne hele tiden

Margrethe Brun Hansen, børnepsykolog

Den konstante opmærksomhed forvirrer børnene.

»Børn bliver overvåget af voksne hele tiden og får ikke lov til at leve og lege, uden at vi kommenterer, analyserer og roser dem«.

Margrethe Brun Hansen tilføjer, at »Det kan man altså godt risikere at blive et lidt kunstigt væsen af«.

Hun opfordrer forældrene til at slappe lidt af.

»Det er virkelig smukt, at børn har fået en række rettigheder, og at forældre gør sig bevidste om deres rolle som opdragere«, siger børnepsykologen.

»Men konsekvenserne kan næsten overskygge glæden ved at være far og mor, fordi de bruger så mange kræfter på at bekymre sig«.

Annonce
Annonce
Annoncer
Medier
27. maj. KL. 00.18 opdateret KL. 00.23
Svenske Loreen satte sig tungt på stemmerne med sangen 'Euphoria'. Hun fik i alt 372 point, mens danske Soluna Samay kun fik skrabet 21 point sammen. - Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Suveræn svensk sejr ved Melodi Grand Prix

Svenske Loreen sejrede i Baku. Danmark skuffede fælt med en 23. plads.

Krigen mod Taleban
26. maj. KL. 22.56
Meditation. Krigsveteraner, der har krigstraumer, har indgået i et nyt banebrydende projekt med meditation, yoga og åndedrætsøvelser. Det hjælper dem til at slappe af, sove om natten og undgå for meget medicin. Forbilledet er et projekt i USA, som har haft store resultater. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Danske krigsveteraner skal meditere

Et nyt forsøg med åndedrætsøvelser, meditation og yoga har vist sig at hjælpe traumatiserede krigsveteraner. Omkring 3.000 veteraner skønnes at have psykiske skader.

Hjemsøgt. Mitt Romney ærgrer sig over, at flere af hans egne udtalelser skader hans valgkamp. - Foto: ZEUS

Romney føler sig »hjemsøgt« af sine egne kommentarer

Efter en række bommerter erkender Obamas udfordrer, at hans egne uheldige udtalelser skader ham.

Annoncer
Annoncer

Det sker
natur. 'Stormfulde højder' er en filmoplevelse, der sætter sig i sanserne. - Foto: Fra film
26. maj. KL. 20.00

Nyfortolket klassiker skal ses med et åbent sind

ibyen anbefaler

restaurant & cafe